Først lagt op
18-07-2017; senest opdateret d 16-01-2024
13:15 af John Chr.
Jørgensen (teknisk redaktion: Klaus Kjøller). Filens navn på nettet:
kjoeller.dk/JohnChrJoergensen
Lader jeg blikket glide ned over
listen over de bøger og artikler, jeg har skrevet gennem snart fem
årtier, ser jeg en figur, der ligner en spiral eller en vindeltrappe.
Samtidig med at jeg har bevæget mig fremad eller opad til nye temaer,
så har jeg vedblivende kredset om de gamle. Hvad jeg troede mig færdig
med, dukker op igen i nye sammenhænge.
Et eksempel er Rifbjerg og det
litterære anmelderi. Da jeg som specialeskriver i 1967 ville belyse det
litterære værdiproblem i praksis, valgte jeg anmeldelser af Klaus
Rifbjergs bøger som eksempelmateriale (2). Jeg vendte tilbage til
materialet i 1974, da jeg sammen med Erik Olesen redigerede en antologi
med dokumenter omkring Rifbjerg-romanen Den
kroniske uskyld (nr. 45), og igen i
1995, da jeg interviewede Klaus Rifbjerg om hans forhold til pressen
(nr. 60), og senest endnu en gang i 2013, da jeg i en artikel
analyserede anmelderiets habilitetsproblemer eksemplificeret ved bl.a.
relationen mellem Klaus Rifbjerg og Torben Brostrøm. Samme materiale,
men anskuet fra forskellige positioner på vindeltrappen.
Man taler i tekstanalysen om initiale
determinanter, ’indledende bestemmere’ – anslaget, som sætter
tonen og angiver retningen. For mig blev specialet om litterær
vurderingsteori og vurderingsanalyse en initial determinant. Det
varslede noget om hele produktionens art og skubbede mig ud på min
løbebane. Specialet blev afleveret i 1968 til professor Sven Møller
Kristensen, som året efter bragte mig i forslag som
undervisningsassistent i disciplinen ’Forfatterskab’ (in casu: Johannes
V. Jensen), hvilket førte til min første artikel i et videnskabeligt
tidsskrift (om Kongens Fald, se
artikelbibliografien under 1970).
Ligeledes på baggrund af specialet
blev jeg ansat som undervisningsassistent i disciplinen
’Litteraturforskningens metoder’, hvortil jeg skrev lærebogen Litterær
metodelære (nr. 1). Bogen blev bestilt af forlæggeren Jarl
Borgen efter forslag fra hans datter Birgitte Borgen, som gik på et af
mine metodehold. Da forlæggeren åbenbart havde så meget tillid til mig,
at han ville udgive en endnu uskreven lærebog, så spurgte jeg ham, om
han ikke også kunne have lyst til at udgive mit allerede færdigskrevne
speciale. Det havde han, og på den måde gik det til, at jeg udgav to
bøger i 1971, samme år som jeg blev færdig som cand.mag. (med dansk som
hovedfag og engelsk som bifag).
Tiderne var så gunstige for unge
kandidater med videnskabelige lyster, at man i dag næsten er flov ved
at berette om det. Stadig i 1971 blev jeg ansat som amanuensis i dansk
litteratur ved Institut for Nordisk Filologi og fik straks efter orlov
fra denne stilling for som kandidatstipendiat at kunne gennemføre et
selvvalgt forskningsprojekt i litterær realisme, en interesse, som
satte sig spor langt op i mit forfatterskab (nr. 3, 9, 10, 47 – og et
tilbageblik i 1996).
Det samme gjorde fascinationen af
forfatteren Leif Panduro (nr. 4, 6, 14), som blev en personlig ven af
mig og min daværende hustru Birgitte Hesselaa. Vi udgav sammen hans
debuttekster og noveller (nr. 43, 44), og jeg redigerede senere et
udvalg af hans journalistik (nr. 47), udgav et efterladt
romanmanuskript (nr. 58) og skrev efterskrift til nogle nyfundne
ungdomsnoveller (i 1987). I øvrigt brændte jeg mest for hans
realistiske tv-spil, en interesse som resulterede i en antologi om
tv-spillets teknik og historie (nr. 46) og en omfattende analyse af
tv-teatrets krise i et filmtidsskrift (1980). Det
ene projekt udviklede sig af det andet. Der var hele tiden nye
sammenhænge at afdække og berette om.
Forskning i samtidige forfatterskaber
tvinger i et eller andet omfang forskeren til at flytte sig
med forfatteren. Mine arbejder om Christian Kampmann vidner herom. Da
jeg skrev om ham første gang i 1975 (optr. i nr. 9), var det med
blikket rettet mod hans nyrealistiske stil. I 1980’erne skiftede fokus
til forfatterskabets kønsproblematik (nr. 12), og i den
Kampmann-antologi og -samtalebog, jeg udarbejdede sammen med Lene
Nordin, handlede det både om den dybt personlige Kampmann og
om identitetsdannelse generelt (nr. 57).
Mens jeg i 70’erne modtog metodiske
impulser fra litteratursociologien, blev feminismen en vigtig
inspirationskilde i 80erne. Nogle af mine tidsskriftsartikler og
bogbidrag fra 1983 og frem er initieret af Nynne Koch, som indbød
mandlige forskere fra forskellige fag til at tale om manderoller i
Folkeuniversitetets regi. At inddrage kønnet i analysen var ingen
forbigående grille. Når man først havde fået øje på kønsperspektivet,
glemte man det ikke igen.
Der er et før og et efter 1990 i mit
forfatterskab. Før 1990 var stikordene ’metode’, ’realisme’ og
’Panduro’. Efter 1990 gjaldt det ’kulturjournalistik’, ’kritikhistorie’
og ’brevhistorie’.
Den personlige baggrund for skiftet
var en treårig orlov, jeg havde fra min lektorstilling, mens jeg var
ansat som litteraturredaktør på Politiken. Redaktørjobbet forhindrede
mig i at forske. Men det var en effektiv efteruddannelse i kritik og
journalistik, og da der på universitetet var opstået et behov for at
kunne tilbyde de studerende kurser i praktisk formidling, var opgaven
klar: I samarbejde med Hans Hertel og en række dynamiske unge
lærerkræfter opbyggede jeg et studiemønster i ’Kulturformidling’.
Når det gjaldt kulturjournalistikken,
havde jeg masser af praktisk erfaring i bagagen – freelancejournalistik
i Politiken fra 1972 – men der var ikke megen hjemlig videnskab at
bygge på, så vi måtte selv forsøge at etablere en basis. Min egen
indsats i den sammenhæng er beskrevet af Nete Nørgaard Kristensen, Unni
From og Aske Kammer i en oversigtsartikel i bogen Cultural
Journalism in the Nordic Countries (2017:36). De placerer
mine omkring 20 arbejder om kulturjournalistik i tre grupper: En der
handler om kulturjournalistiske genrer, en der rummer analyser af stil
og sprog i kulturjournalistik, og en der omfatter monografier om
kulturjournalister (bogen kan downloades på https://nordicom.gu.se/sv/publications/cultural-journalism-nordic-countries).
Min disputats om det danske anmelderis
historie (nr. 21) hæver sig over rækken af lærebøger og
håndbøger i kulturjournalistik (nr. 16, 17, 19, 20, 28, 31).
Disputatsen er på én gang mit største empiriske gravearbejde og mit
teoretisk mest ambitiøse værk. Bogen var ingen bestseller, men den er
blevet et kritikhistorisk standardværk, og de årlige opgørelser fra
Copydan fortæller mig, at der stadig kopieres livligt fra dens
definitoriske og konkluderende afsnit på de højere læreanstalter.
Disputatsen satte på uventet vis gang
i nye forskningsprojekter. Diplomaten og journalisten Preben Hansen
udviste så kyndig og smittende interesse for disputatsens kapitel om
kritikeren C.E. Jensen, at vi besluttede i fællesskab at udarbejde en
regulær biografi om ham. Værket blev samtidig en C.E.-antologi, og vi
fulgte op med en bibliografi og en efterskrift med en væsentlig biografisk tilføjelse
(nr. 24, 25, 26).
Jeg var nu så indlæst i perioden og
fortrolig med dens kilder, at jeg fik lyst til at fortsætte med
journalistmonografier om Herman Bang (nr. 29) og Gustav Esmann (nr. 33,
38). Det foregik ikke efter nogen bestemt plan. Den ene ide tog bare
den anden. Jo mere jeg researchede, des hyppigere opdagede jeg, at
meget spændende stof lå ubeskrevet hen. Mennesker, jeg kom i kontakt
med undervejs i søgeprocessen, kom til at fungere som inspiratorer og
sparringspartnere. For eksempel modtog jeg i mine Esmann-studier
impulser og ideer fra bogsamleren Ebon Borg og fra
litteraturhistorikeren Karin Bang, der dengang arbejdede på sin store
Peter Nansen-biografi.
Jeg har ofte følt mig som en
opdagelsesrejsende, der kortlagde nye landområder eller opdagede
sjældne eller oversete arter i kendte regioner.
I forbindelse med kortlægningen af
interviewets historie i Danmark (nr. 32) stødte jeg på en del dygtige
interviewere, som yderligere havde de to ting til fælles, at de var
glemte og at de var kvinder. Da mærkværdigvis ingen kvindelige forskere
havde skrevet de første kvindelige journalisters historie i Danmark,
besluttede jeg mig for at gøre det (nr. 34). Efter at bogen var
udkommet, opfordrede Teddy Petersen, lederen af Journalisthøjskolens
forlag Ajour, mig til at påtage mig en opgave, han forgæves havde bedt
andre om at løse: at redigere en antologi med tekster af kvindelige
journalister (nr. 63). Jeg fortsatte i sporet med monografier
om betydningsfulde kvindelige journalister, Lise Nørgaard (nr. 35) og
Kate Fleron (nr. 37).
Efter min pensionering i 2007 har jeg
fået mulighed for at dyrke min gamle passion for breve. Passionen har
mindst tre forklaringer. For det første repræsenterer brevet en slags
skriftens realisme; tekster med virkelighedstilknytning har altid
tiltrukket mig. For det andet er brevet næsten altid blevet brugt som
kildemateriale, mens det er relativt ubeskrevet som form; det forhold
har jeg ønsket at rette op på. Endelig har brevet i skrivepædagogikken
vist sig at fungere frigørende; på et af mine sidste universitetskurser
brugte vi brevskrivning som indgang til kulturjournalistikken
(reflekteret i bibliografi nr. 30). I mit otium har jeg udsendt tre små
’hjertebøger’ om breve: en om Karen Blixen og H.C. Andersen som
brevskrivere (36), en om brevbrændere (39) og en om kvalitet i
privatbreve (40).
Min særlige interesse for breve har
jeg redegjort nærmere for i en samtale med Marianne Stidsen i dennes Levende
Litterater. Samtaler om Kritikkens Guldalder (forlaget U Press, 2018).
Grænselandet mellem litteraturen og
journalistikken har været en frodig mark for mig. Den filologiske
skoling, som jeg havde med mig fra danskstudiet, var mig til stor
nytte, når jeg skulle klassificere Sprogblomster i spinatbedet (28). Fornemmede jeg, at jeg
var ved at komme for langt ud på overdrevet, fik jeg mine lingvistisk
mere velbevandrede venner Jørn Lund og Ib Poulsen til at gå mine
iagttagelser nærmere efter i sømmene. I bestræbelserne på at holde mit
eget sprog levende, drog jeg nytte af vekseldriften mellem videnskaben
på Amager og journalistikken på Rådhuspladsen. Både Perfide
portrætter (42) og Herman Bang og Politiken (uden
for nummer, 2019) relaterer sig til denne vekseldrift ved at handle om
etiske problemer i journalistik.
Hvis nogen bad mig om at fremhæve fem
værker, som har krævet særlige arbejdsinvesteringer, ville jeg pege på
realismehistorien Den sande kunst (nr. 10),
biografien over Leif Panduro (nr. 14), disputatsen
om Det danske anmelderis historie (nr. 21) og
monografien Kommer De som ven eller som interviewer? om
interviewets historie i Danmark (nr. 32). Det femte værk er det
forfatterleksikon (nr. 61, 62), som jeg redigerede
under Thomas Bredsdorffs medvirken og som involverede et stort antal
højt kvalificerede kolleger og dygtige studerende fra Institut for
Nordisk Filologi.
Institut for Nordiske Studier og
Sprogvidenskab, som det hedder i dag, har gennem alle årene tilbudt mig
optimale arbejdsvilkår. Da det også i videnskaben er lysten, der driver
værket, kan jeg uden tøven sige, at uden den udstrakte forskningsfrihed
var det blevet til langt færre og sikkert meget kedeligere bøger og
artikler. Det hører med til historien, at man på instituttet forstod,
at min freelancetilknytning til Politikens hus ikke tog noget fra
undervisningen og forskningen, men tværtimod stimulerede min
arbejdslyst og tilførte universitetet kompetencer og kontakter.
Til toppen
af siden
2.
Selvstændige
publikationer – med biografiske noter
(Hvis intet andet er nævnt, er
udgivelsesstedet København)
1.
Litterær metodelære.
Metoder i dansk litteraturforskning efter 1870, 250 sider, Borgen, 1971; 2. udgave 1974, 2.oplag
1979
Læs
biografisk note: Farlig bog
2.
Litterær
vurderingsteori og vurderingsanalyse. En introduktion, 265 sider, Borgen, 1971
Læs
biografisk note: Fin og klog forlægger
3.
Realisme.
Litteratursociologiske Essays, 174 sider, Borgen, 1972
Læs
biografisk note: LSD med Mølleren
4.
Leif
Panduro. Radio. Film. Teater. TV,
259
sider, Borgen, 1973
Læs
biografisk note: Et forfatterskab som Panduros er ikke noget, der
foreligger
5.
At læse
forfatterskab. En pædagogisk vejledning, 128 sider, Borgen, 1974
Læs
biografisk note: Forfatterskabslæsningen reddet
6.
I Panduros verden. En principiel
undersøgelse af teknik, tematik og ideologi i Leif Panduros tv-spil ’I
Adams verden’, 58
sider, Studenterrådet ved Københavns Universitet, 1974
Læs
biografisk note: Skjult mellem linjerne
7.
Litteraturkritik &
Kulturpolitik. Kronikker og artikler 1969-75, 218 sider, Ørenlyd, Varde, 1976.
Læs
biografisk note: Politisk vakt
8.
”Venstrefløjen er humanismens rette
arvtager”. Aktuelle artikler om kulturindustri, kulturforskning og
kulturkamp, 206
sider, Ørenlyd, Varde, 1977
Læs
biografisk note: To bommerter
9.
Litteraturen og hverdagen. Nye
realisme-essays,
185 sider, Borgen, 1979
Læs
biografisk note: Kastanjer mod gigt
10.
Den sande kunst. En studie i dansk
1800-tals realisme. Poul Møller, Hans Egede Schack, Georg Brandes,
Herman Bang,
357 sider, Borgen, 1980
Læs
biografisk note: Blåstemplet
11.
Kulturopbruddets år. Essays og
reportager om forfatterne og kulturen i 1970erne og 80erne, 152 sider, Ørenlyd, Varde, 1982
Læs
biografisk note: Forfatterroller
12.
Hamskiftet. Mændenes krise i
litteraturen 1973-83, 280 sider, Borgen, 1984
Læs
biografisk note: Kønsroller
13.
Herreartikler. Introduktion til
80ernes nye mænd, 107
sider, Borgen, 1985
Læs
biografisk note: Herreartikler
14.
Leif Panduro. En biografi, 435 sider, Gyldendal, 1987, 2.
oplag, 1987, 2. udgave, Gyldendals Bogklub, 1988
Læs
biografisk note: Panduro i Paris
15.
Forfattere for folket. Tegninger af Anne-Marie Steen
Petersen, 102 sider, Fremad, 1990
Læs
biografisk note: Smittende latter
16.
Kulturanmeldere i Danmark. En håndbog med portrætter.
Tegninger af Anne-Marie Steen Petersen, 127 sider,
Fremad, 1991
Læs
biografisk note: Litteraturredaktør genopstod som forsker
17.
Kultur i avisen. En grundbog i
kulturjournalistik. Tegninger af Erik Werner,
164 sider, Gyldendal, 1991
Læs
biografisk note: Original kopimaskine-succes
18.
Bogklubben. 25 år. 22 sider, Gyldendal, 1991
Læs
biografisk note: Da jeg var købmand
19.
Kulturkritikkens mestre. Danske
dagbladskritikere 1900-1990, 228 sider, Fremad, 1992
Læs
biografisk note: Opslagsværk erstatter åbenbaringer
20.
Dagbladskritikeren. Essays om at
skrive, redigere og analysere boganmeldelser, 118 sider, Fisker & Schou,
1994
Læs
biografisk note: Frugtbare korrekturfejl
21.
Det danske anmelderis historie. Den
litterære anmeldelses opståen og udvikling 1720-1906, English summary p. 314-19, 345 sider, Fisker &
Schou, 1994
Læs
biografisk note: Mareridtet der endte som festforestilling
22.
Knud og Stærkodder. Et gådefuldt
billede fra det danske anmelderis historie, 28 sider, Fisker & Schou, 1995
Læs
biografisk note: Sammenspisthed og venneanmelderi
23.
Bent Karl Jacobsen. Forskelligheder, 64 sider, Asbæk Edition, 1995
Læs
biografisk note: Farverig signalforvirring
24.
C.E. Kritikeren C.E. Jensen. Liv og
værk
(s.m. Preben Hansen), 364 sider, Fremad, 1998
Læs
biografisk note: Han ville selv se gravstenen
25.
C.E. Jensen i Social-Demokraten. En
bibliografi (s.m.
Preben Hansen), 340 sider, Institut for Nordisk
Filologi, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 1998
Læs
biografisk note: Bogen sidder i ryggen
26.
Biografien uden punktum. Efterspil til
C.E. Kritikeren C.E. Jensen. Liv og værk (s.m. Preben Hansen), 16
sider, Fremad, 1998
Læs
biografisk note: Den hemmelige datter
27.
Mette Thomsen. Portræt af en ung
forfatter,
134 sider, Lindhardt og Ringhof, 1998
28.
Sprogblomster i spinatbedet. En bog om
kritikersproget.
Tegninger af Poul Holck, 156 sider, Fremad, 1999
Læs
biografisk note: Fagbogen som blev levet liv
29.
Jeg der kender pressens melodier …
Herman Bangs journalistik, 213 sider, Ajour, Århus, 2003
Læs
biografisk note: 641 fodnoter og en fortvivlet forlægger
30.
Om breve. Ni essays om brevformen i
hverdagen, litteraturen og journalistikken, 155 sider, Museum Tusculanum, 2005
Læs
biografisk note: ”Bogpusheren”
31.
Journalistik med stil. Fra klassiske
nyheder til fortælling, 139 sider, Ajour, Århus, 2007
Læs
biografisk note: Mit afgangsbevis
32.
Kommer De som ven eller som
interviewer? Interviewets historie i Danmark, 437 sider, Gyldendal, 2010
Læs
biografisk note: Pressehistorisk oversporhund
33.
Skandalejournalisten Gustav Esmann, 131 sider, eget forlag; i kommission
hos Underskoven, 2010 (rev. udg. i nr. 38)
Læs
biografisk note: Verbal voldsmand
34.
Da kvinderne blev journalister, 130 sider, Grafisk, Københavns
Universitet, 2012
Læs
biografisk note: Om at miste gamle venner
35.
Journalist af karsken bælg. En bog om
Lise Nørgaards journalistik, 204 sider, Gyldendal, 2014, 2.
oplag, 2014.
Læs
biografisk note: Lise Nørgaard, perfekt makker
36.
Brillante brevskrivere. Karen Blixen
og H.C. Andersen,
141 sider, eget forlag; i kommission hos Underskoven, 2015.
Læs
biografisk note: Suveræne salater
37.
Kate Fleron. Journalist og
frihedskæmper,
156 sider, Spring, Hellerup, 2015.
Læs
biografisk note: Radikaliseret redaktør
38.
Gustav Esmann. Journalisten,
novellisten og dramatikeren, e-bog, 161 sider, online på
netadressen:
http://www.teatermuseet.dk/sites/default/files/webtekst27-gustavesmann.pdf,
Teatermuseet, 2016.
Læs
biografisk note: Esmann slår til igen
39.
Brænd mine breve. Brevkunstnere og
-pyromaner: Karin Michaëlis, H.C. Branner, Martin A. Hansen, Kamma
Rahbek,
Poul Martin Møller, J.P. Jacobsen, Ludvig Holberg,
Madame de Sévigné, 142 sider, Spring, Hellerup, 2016.
Læs
biografisk note: Brevhemmeligheder
40.
Postkassen der rødmede. Om kvalitet i
privatbreve – før og nu, 124 sider, Spring, Hellerup, 2017.
Læs
biografisk note: Kærlighed besejrer sprogbrug
41.
De elegante. Portrætter af elleve
danske prosaister. Georg Brandes. Herman Bang. Andreas Vinding.
Valdemar Koppel.
Agnes Henningsen. Loulou Lassen. Kai Friis Møller.
Knud Sønderby. Lise Sørensen. Hans Hertel. Henrik Wivel. 167
sider, Spring, 2018
Læs
biografisk note: Udgiverglæde
42.
Perfide portrætter og andre etiske
problemer i kulturjournalistik. 195 sider, Spring,
2018.
Læs
biografisk note: Moralsk opsamling
Uden for nummer (A)
Herman Bang og Politiken, 166 sider, Spring, Hellerup, 2019.
Læs
Biografisk note til ”Uden for nummer”
Læs
præsentation af bogen med uddrag af anmeldelser.
Uden
for nummer (B)
Kritiker eller emigrant. Tom
Kristensens anmeldelser i Politiken i 1920’erne, 114 sider, Spring, Hellerup 2020.
Læs
Biografisk note til ”Uden for nummer (B)”
Læs
præsentation af bogen med omtaler og anmeldelser
Læs
artikel ”Den onde Tom Kristensen - Hærværksmand og bogslagter”.
Læs
artikel ”Tom Kristensen og afholdsromanen - Fra ”udspekuleret
Skandaleskrift” til ”ulideligt Smædeskrift”
Uden for nummer (C)
Landet vi ikke kender. Herman Bang
anmelder kvindelige forfattere, 100 sider, Forlaget Helge Scheuer
Nielsen, København 2021.
Kan købes for 160 kr. hos forlæggeren på post@bakkekrogen.dk
eller på 26 58 18 61. Forsendelsen af bogen er inkluderet i prisen.
Læs
Biografisk note til ”Uden for nummer (C)”
Læs
præsentation af bogen.
Uden
for nummer (D)
Gensyn med Finn Søeborg, Anders
Bodelsen og Leif Panduro, 86
sider, Forlaget Helge Scheuer Nielsen, København 2023.
Kan købes for
110 kr. hos forlæggeren på post@bakkekrogen.dk eller på tlf. 26 58 18
61. Forsendelsen af bogen er inkluderet i prisen.
Læs
Biografisk note til ”Uden for nummer (D)”
Læs
præsentation af bogen.
Til toppen
af siden
3.
Redigerede værker – med udvalgte biografiske noter
43.
Leif Panduro: Den store bandit. Red. s.m. Birgitte Hesselaa.
Originaltræsnit af Seppo Mattinen, 68 sider, Brøndums Forlag,
1973
44.
Leif Panduro: Den bedste af alle
verdener. Noveller i udvalg. Red. s.m. Birgitte Hesselaa. 189
sider. Gyldendal, 1974
45.
Omkring Den kroniske Uskyld. Red. s.m. Erik Olesen. 311 sider.
Værk-serien, redigeret af Hans Hertel. Hans Reitzels Forlag, 1974
Læs
biografisk note: Rifbjerg i Tessebølle
46.
Tv-teatret. Kunst, teknik og historie, 167 sider, Gyldendal, 1976
Læs
biografisk note: Ole Wivel kiggede forbi
47.
Leif Panduro: Hvilken virkelighed?
Kulturkritiske og selvbiografiske artikler i udvalg, 275 sider, Gyldendal, 1977
Læs
biografisk note: Moderen sindssyg og faderen nazist
48.
Dansk realisme 1820-1975. Prosastykker
og programartikler, 214 sider, Borgen,
1977
49.
Litteraturpædagogik. Introduktion.
Praksis og debat. Perspektiver. Red. s.m. Thorkild Borup Jensen og
Poul Paludan. 276 sider, Hans Reitzel, 1978
50.
Litteratur og samfund i
mellemkrigstiden. Litteratursociologiske studier (Festskrift til Sven Møller
Kristensen). Red. s.m. Carl Erik Bay. 411 sider. Gyldendal, 1979
51.
Arbejderlitteratur i 1970’erne, 80 sider, Skoleradioen, 1979
Læs
biografisk note: Da Otto Brandenburg skyllede et digt ned med en øl
52.
Det forbandede uundværlige arbejde.
Noveller. 172
sider, Arbejdsliv 2, Fremad, 1981
53.
Bankkuppet og andre noveller fra
arbejdslivet. Arbejdsliv 3, 157 sider, Fremad, 1982
54.
Velkommen i de voksnes rækker. En
antologi. Red.
s.m. Finn Hirshals og Erik Olesen. 236 sider.
Gyldendal, 1983
55.
Anmelderi. Teater og litteratur i
pressen siden 1880. Red. s.m. Thomas Bredsdorff og Finn
Klysner. 186 sider. Fremad, 1983
Læs
biografisk note: Kollektivt ansvar
56.
Arbejdsbog til Bo Green Jensen: Dansen
gennem sommeren, 15
sider, Gyldendal, 1984
57.
Christian Kampmann. Om at være sig
selv – et udvalg. Red.
s.m. Lene Nordin. 132 sider.
Dansklærerforeningen/Skov, 1985
58.
Leif Panduro: Den ufuldendte dommer.
Udgivet og indledt af John Chr. Jørgensen, 129 sider, Gyldendal, 1986
59.
Litteraturquiz for hele familien. 570
spørgsmål om litteratur, 63 sider, Haase & Søn, 1987
60.
Spinatfugl. Klaus Rifbjerg om sit liv
med pressen, 160
sider, Gyldendal, 1995
Læs
biografisk note: Rifbjerg i Kandestederne
61.
Dansk forfatterleksikon. Biografier. Red. under medvirken af Thomas
Bredsdorff. 599 sider. Rosinante,
2001, Gyldendals Bogklub, 2001
Læs
biografisk note: At gøre lange liv korte
62.
Dansk forfatterleksikon. Værker. Red. under medvirken af Thomas
Bredsdorff. 307 sider. Rosinante, 2001, Gyldendals Bogklub, 2001
Læs
biografisk note: Jeg – en utålelig idiot
63.
De tålte mosten. 39 kvindelige
journalister.
Med forord af Lone Kühlmann, 188 sider, Ajour, Århus, 2013
64.
Asta Nielsen fortæller.
Erindringsnoveller og kronikker. Red. under medvirken af Poul Malmkjær.
166 sider. Spring, Hellerup, 2014
Læs
biografisk note: Asta som gave
Til toppen
af siden
4.
Artikler i tidsskrifter og samleværker
1970
”Den hamletske styrke. Et bidrag til
debatten om tvivlesygen i Johannes V. Jensens Kongens Fald”,
s. 101-11, i Aage Hansen og Erik Dal (red.): Danske
Studier, 1970
”Eksistentialisme og æsteticisme. Et
metakritisk causeri med særligt henblik på Jørgen Elbeks Johannes V.
Jensen-bog”, s. 214-24, i: Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, 1970
1972
”Vilddyr eller vilde krabater? Lidt om
kunsten at oversætte for børn”, s. 47 + 50-52 i: Børn
& Bøger, 2, 1972
”At læse boganmeldelser”, 62-66, i: Selvsyn,
XII:4, 1972 (rev. udg. i nr. 20)
”Karl Marx og dansk-undervisningen”,
s. 85-75, i Aage Jørgensen og Martin Salmonsen (red.): Karl
Marx som nordisk litteratur. En skrap bog, 2. forøgede
udgave, Akademisk Boghandel, Aarhus, 1972
”Metoder i litteraturundervisningen”,
s. 244-55, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 3,
1972
1974
”Noter til en metodekorrespondance”,
s. 92-101, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1,
1974
1975
”Højrealisme og nyrealisme – Herman
Bangs ”Frøkenen” og Christian Kampmanns ”Emilie Grüen””, s. 48-64, i: Meddelelser
fra Dansklærerforeningen, 1, 1975 (rev. udg. i nr. 9)
”Methodologischer
Pluralismus. Literaturmethodische Rotation als Zweig und als Stimulans
in der Literaturpädagogik – veranschaulicht an Hand einer Untersuchung
des Märchen ”Die Nachtigall” von H.C. Andersen”, s. 81-108, i: Morten
Nøjgaard m.fl. (red.): Orbis Litterarum, 30, 1975
1977
””Litteratur og virkelighed” –
”Creatio versus Mimesis”. Oplæg til kongressen”, s. 3-22, i: Alex
Bolckmans (red.): Literature and Reality. Creatio versus
Mimesis. Problems of Realism in Modern Nordic Literature, Scandinavian
Institute, University of Ghent, Belgien, 1977 (rev. udg. i nr. 9)
“Hvad er realisme? Realismen
hos Erich Auerbach, George Lukacs og Vilh. Andersen. En
introducerende sammenligning”, s. 49-81, i: Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, 1, 1977 (rev. udg. i nr. 9)
1980
”Danmark set fra gulvet.
Arbejderlitteratur som hverdagskost i 1970’erne”, s. 50-77, i: Poul
Behrendt m.fl. (red.): Kritik, 51, Gyldendal, 1980
“Mere teknik –
færre elever – mere personlig lærerrolle”, s. 40-44, i: Pædagogik,
3, 1980
”Tv-teatrets krise”, tema-indlæg
s. 27-55, i: Henrik Jul Hansen (red.): Levende Billeder, 3,
1980
”Efterord. Ditte Cederstrand – en
præsentation”, s. 345-52, i: Hvor hører du til – proletar? Roman
oversatt av Bernt Eggen, Forlaget Oktober, Oslo, Norge, 1980
1981
”Svik-Krig-Brød” (Om Dag Solstad og
arbejderlitteraturen)”, s. 62-66, i: Profil, 1-2,
Oslo, 1981
”Christian Kampmann”, s. 585-86, i:
Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon,
3. udgave, 7. bind, Gyldendal, 1981
1982
”Christian Kampmann”, s. 13-28: i:
Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det
20. århundrede, 3. udgave, bind 5, Gad, 1982
”Arbejderforfattere”, s. 113-39: i:
Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det
20. århundrede, 3. udgave, bind 5, Gad, 1982
”Leif Panduro”, s. 150-52 i: Sv.
Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon, 3.
udgave, bind 11, Gyldendal, 1982
1983
”Mandens seksualitet som problem i ny
nordisk litteratur”, s. 184-213, i: Nynne Koch (red.): Kvindestudier
7. Mænd om mænd – medaljens anden side, Delta, 1983
”Den eftersynkroniserede Panduro”
(anmeldelse af Edvard Flemings filmatisering af Leif Panduro: De
uanstændige), s. 4-9, i: Henrik Jul Hansen (red.): Levende
Billeder, 9, 1983
1984
”Vurderinger i litteraturanmeldelser”,
s. 227-41, i: Jørgen Dines Johansen og Erik Nielsen (red.): Litterær
værdi og vurdering, Odense Universitetsforlag,
Odense, 1984 (rev. udg. i nr. 20)
”Dagbladskritikkens forfald og
fornyelse. Af en anmelders bekendelser”, s. 127-48, i: Poul Behrendt
m.fl. (red.): Kritik, 67, Gyldendal, 1984 (rev
udg. i nr. 20)
”Mændenes krise – i litteraturens
spejl”, s. 20-29, i: Søren Buus Jensen (red.): Nordisk
sexologi, 2. årgang, nr. 1, Munksgaard, 1984 (optr. i nr. 13)
”Not a Love Story” (filmanmeldelse),
s. 52, i: Jaffa Valentin (red.): Levende Billeder, 9,
1984
”Tre mand frem for en træmand”
(anmeldelse af Freddy Tornbergs film Vi vil det hele),
s. 36-39, i: Jaffa Valentin (red.): Levende Billeder, 9,
1984 (optr. i nr. 13)
”Den ny mand i litteraturen”, s.
39-50, i Vibeke Jørgensen og Karen Brøndum Nielsen (red.): Den
ændrede mandsrolle. Myte eller virkelighed, Lindhardt og
Ringhof, 1984
1985
”Den hellige almindelige bog”, s.
95-107, i: Johannes Dalsgaard m.fl. (red.): Dansklærerforeningen
1885-1985, Dansklærerforeningen, 1985
”Min drømmebog og andre lyster”, s.
73-83, i: Lone Backe og Sven Holm (red.): Lysten. Fjorten
erotiske vandringer mellem laster og længsler, Informations
Forlag, 1985
”Kvindeforskning – mandeforskning –
kønsforskning”, s. 130-43, i: Merete Gerlach-Nielsen m.fl. (red.): Der
er en verden ved siden af verden. Om Nynne Koch og kvindeforskningen, Forlaget
April, 1985
”Det samtidsrealistiske tv-spil som
kilde til viden om det moderne skandinaviske
samfund, belyst gennem eksempler fra Leif Panduros tv-spil”, afsnit
VIII (12 upaginerede sider), i: Norden Nu, Samarbejdsnævnet
for de nordiske lektoratsadministrationer, Lektorkonferencen, Wien, 1985
1986
”Er blomsten køn er faldet frit – en
heteros husmandsbetragtninger over køn og kønsforskning”, s. 23-34, i:
Inge-Lise Paulsen m.fl. (red.): Køn ingen hindring. En
antologi, Forlaget April, 1986
1987
”Til Haraldikens fremme”, s. 15-19, i:
Kirsten A. Mogensen (red.): Mogensen – til lykke med dagen, Nørhaven,
Viborg, 1987
”Efterskrift”, s. 153-66, til Leif
Panduro: Bare det hele var anderledes. Noveller fra 1950’erne,
Gyldendal, 1987
”Leif Panduro/Klaus Ribjerg. Les
dioscures danois”, s. 46-47, i: Dan Tschernia (red.): Lettres
danoises, Fonden Danmark Frankrig, 1987
1988
”Leif Panduro. En moderne
forfatterbiografi og dens tilblivelse”, s. 7-27, i: Carl Erik Bay m.fl.
(red.): Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks
samlinger XXVIII 1988, Det kongelige Bibliotek, 1988
”Ja, det er bogredaktionen”, s. 10-11,
i: Pia Rink (red.): Bogmarkedet, 1-2-3, Den danske
Forlæggerforening, 1988
”Forsvarsværk for tv-teatret”
(anmeldelse af Peder Grøngaard: Det danske TV-spil),
s. 36-37, i: Thomas Alling (red.): Levende Billeder,
7, 1988
1989
“Mellem meninger.
Vurderinger bag redigeringsskærmen”, s.
22-23,
i: Litteraturmagasinet Standart, 2, Århus, 1989
(rev. udg. i nr. 20)
1990
”En ægte humanist og humorist.
Introduktion af John Chr. Jørgensen”, s. 7-18, i: Finn Søeborg: Hvad
var det nu, Rasmus Navers Forlag, 1990
Kultureventyr”, s. 14-17, i Brøderup
Bogen, Brøderup Ungdomsskole, 1990
”Licentiaten er død – Licentiaten
længe leve”, s. 5, i: Danmarksposten – Dansk Samvirke, 1,
januar, 1990
“Tidens temaer i bøgernes
verden”, s. 32-33, 35-36, i: Samvirke, 5, 1990
1991
”Øjeblikket er inde” (anmeldelse af
tidsskrift), s. 89-90, i: John Svane Jakobsen og Ole Stramer (red.): HS
Dansk. Tema: Tidsskrifter i dansk, Dansklærerforeningen, 1991
”Erfaringer fra forskning og
undervisning i mandelitterære emner”, s. 58-67, i: Hans Bonde
og Bente Rosenbeck (red.): Mandekultur, Varia nr.
1, Skriftrække for Center for Kvindeforskning, Københavns Universitet,
1991
”Velkommen til danskstudiet”, s. 2-3,
i: Malene Rothgardt m.fl. (red.): Det ny Reception,
3, 1991, Institut for Nordisk Filologi, 1991
”Den frodige danske prosa”, s. 6, i: Litteratur-
og Kunstavisen, 2.3. Beijing, Kina, 1991 (kongresindlæg,
titler oversat fra kinesisk)
1992
”Fra kritikhistorie til
kulturformidling”, s. 207-16, i: Poul Behrendt m.fl. (red.): Palmehaven.
Institut for Nordisk Filologi. Levned og meninger, Forlaget
Amanda, 1992
”Oh, at være auteur”(anmeldelse af
Lone Erritzøe(red.): Stil på strimler), s. 46-47,
i: Trine Saabye (red.): Levende Billeder, 8, 1992
”Kulturen – det fine stads”, s. 14-15;
i: H. Marstrand Dahl (red.): Dansk Presse,
2, Danske Dagblades Forening, 1992
”Høj puls, lav puls. Avisen og
universitetet – to arbejdspladser, to formidlingsinstitutioner, to
pulsslag”, s. 16-18,i: Anne Katrine Lund (red.): Retorikmagasinet,
6, 1992
”Biografens støvede helte”
(enquete-bidrag om filmkritikere), s. 31-32, i: Kim Ingolf Sørensen
(red.): 1000 øjne, 131, november, 1992
1993
”Sæt pris på de sidste elefanter”, s.
3, i: Carsten Wiedemann (red.): Emil, 4, 1993,
Danmarks Radio
”Specialer til tiden”, s. 13-14, i:
Morten Riemann og Henrik Schjerning (red.): Reception, 10,
Institut for Nordisk Filologi, 1993
””Prut fis!” råber de og løber ind i
porten bagefter”, s. 26-27, i: Anne Katrine Lund (red.): Retorik
Magasinet, 7, 1993
1994
”Farligt anmelderi”, s. 36-39, i: Poul
Dines (red.): Samvirke, 10, FDB, 1994
“Den glemte skov. Omkring
Astrid Saalbach og hendes debutroman”, s. 108-19, i: Spring,
7, 1994
“Kulturtidsskrifterne i
kulturen – og i pressen”, s. 9-14, i: Inga-Britt Blindh: Tecken
i tiden. Om nordiska kulturtidskrifter, Stockholm, 1994
”Legat til Jørgen Bonde Jensen”
(HCA-legatpristale), s. 7-9, i: Claus Elholm Andersen m.fl. (red.): Det
ny Reception, 18, Institut for Nordisk Filologi, 1994
”Jeg sværger til ordnede ord på
papir”, s. 4-5, i: Nyt fra Danmarks Nationalleksikon, 10,
1994
”Kompromisløs Kosmopolit” (Anm. af
Janina Katz: Heltens tykke kone og andre historier),
s. 107-9, i: Alef. Tidsskrift for jødisk kultur, 12&13,
1994/95
1995
”Teksten i livet – livet i teksten. Om
biografi, monografi og litteratur”, s. 139-59, i: Thomas Bredsdorff og
Finn Hauberg Mortensen (red.): Hindsgavl Rapport, Odense
University Literary and Cultural Studies No. 4, Odense
Universitetsforlag, Odense, 1995
”Journalister ser tilbage. Hvorfor
svinger journalisters erindringsbøger mellem det anekdotiske og det
pompøse?”, s. 32-34, i: Bruno Svindborg m.fl.
(red.): Bogens Verden, 1, 1995
”Layoutismen er over os”, s. 20-21 i: Mig
& Stilen, Den Grafiske Højskole, u.å. (1995)
”Den gode anmeldelse”, s. 27-31, i: Dansk
Noter, 2, 1995
”Selvanmeldelse. Vi anmelder os selv”,
s. 6-8, i Det ny Reception, 20, marts, 1995
”Form og fag. Essay”, s. 10, i: Magisterbladet,
10, 26. maj, 1995
”Utaknemmeligt bedømmeri. Essay”, s.
19, i: Magisterbladet, 24, 14. december, 1995
”Presse et revues au Danemark: une
histoire parallèle”, s. 47-51, i: La Revue des revues. Revue
internationale d’histoire et de bibliographie, No
19, Paris, 1995
”Anders Bodelsen”, i: Forfatterweb,
Dansk BiblioteksCenter, Ballerup, 1995
”Søren Baggesen: Thøger Larsen”
(anmeldelse), s. 205-09, i: Iver Kjær m.fl. (red.): Danske
studier, 1995
1996
”Gensyn med realismen. Nogle
personlige betragtninger over realismeforskning i 1970erne og
1990erne”, s. 13-36, i: Jørgen Holmgaard (red.): Gensyn med
realismen, Skrifter fra Center for Æstetik og Logik, Aalborg
Universitet. Vol. 1, Aalborg, 1996
”Metodeproblemer i kritikhistorisk
forskning”, s. 91-112, i: Henrik Galberg Jacobsen (red.): Selskab
for Nordisk Filologi. København. Årsberetning 1994-1995, 1996
”Recensionens retorik. Den danske
anmeldelse før og nu”, s. 23-33, i: Frederik Stjernfelt og Nils Gunder
Hansen (red.): Kritik 120, Gyldendal, 1996
”Anmeldelsen er en værdikupon”, s.
4-5, i: Bjarne Michael Jensen (red.): Griflen, 23,
oktober, 1996
1997
”København som kampplads for den
litterære kritik”, s. 125-145, i: Flemming Lundgreen-Nielsen (red.): København
læst og påskrevet. Hovedstaden som litterær kulturby, Museum
Tusculanum, 1997
”Georg Brandes: H.C. Andersen som
eventyrdigter”, s. 229-31, i: Ole Knudsen m.fl. (red.): Læsebogen.
Danske forfatteres yndlingslæsning, Aschehoug, 1997
”Mellem ismer. Tom Kristensen: Hærværk”,
s. 200-214, i: Povl Schmidt m.fl. (red): Læsninger i dansk
litteratur, 3, Odense Universitetsforlag, Odense, 1997
”Lille håndbog i nudansk anmelderi”,
s. 9-22, i: Carsten Hansen (red.): Anmeldelsens teori og
praksis, Hermes Skriftserie, Handelshøjskolen i Århus, 1997
Samme, s. 133-46, i: Finn Frandsen
m.fl. (red.): Hermes Journal of Linguistics, 19,
Handelshøjskolen i Århus, 1997
”Tæt på idealet. Forfatter (og
anmelder) roser anmelder for positiv anmeldelse af forfatterens værk om
anmeldelser”, s. 22-23, i: Susanne Bøjstrup m.fl. (red.): Standart,
1, Århus, 1997
”Knivstikkertale ved
litteraturmagasinet Standarts 10-års fødselsdag”, s. 12-13, i: Susanne
Bøjstrup m.fl. (red.): Standart, 3, Århus, 1997
”Ludvig Holberg – anmelder mod sin
vilje”, s. 151-59, i: Marianne Alenius m.fl. (red.): Digternes
paryk. Studier i 1700-tallet. Festskrift til Thomas Bredsdorff, Museum
Tusculanum, 1997
”Opfør dig som en mand” (Om Isabella
Smith: En flirt mellem venner) , s. 16-17, i: Gyldendals
Bogklub, 372, 1997
”Slut med fremskridtet”/”An end to
Progress” (Anmeldelse af Tage Skou-Hansen: På sidelinjen, s.
23-25, i: Nordisk Litteratur 1997/Nordic Literature 1997, Nordisk
Ministerråd, København, 1997
1998
”Forfatter versus anmelder – lidt om
litterære processer”,
s. 3-5, i: Marianne Barlyng (red.): Drømmen
om en kritiker, Spring, Hellerup, 1998
”To døre til Anders Bodelsen”, s. 6-8,
i: Gyldendals Bogklub, 383, 1998
”Anmelderi og engagement”, s. 19-29,
i: Bogens Verden, 6, 1998
”Lidt om historisk anmelderi – i
anmelderihistorisk lys”, s. 4-9, i: Ulrik B. Andersen m.fl. (red.): Hist.
Tidsskrift for historiestuderende, 15, 1998
”Reception af moderne dansk prosa –
med baggrund i en Mette Thomsen-studie”, s. 237-56 i Mogens Brøndsted
(m.fl.): Nordica, 1998, bind 15, Odense,
1998.
”At undervise i litteratur – eller
hvordan man overlever som litteraturlærer”, s. 9-28, i: Tone Saugstad
Gabrielsen og Per Fibæk Laursen (red.): At undervise i
humaniora, Samfundslitteratur, 1998
1999
”Individualisme og modernitet. Ny
dansk essayistik i traditionshistorisk belysning. Tre punktnedslag:
Suzanne Brøgger, Niels Frank og Jens Christian Grøndahl”, s.
49-74 i: Marianne Barlyng (red.): Spring,
14, Hellerup, 1999
”Leif Panduro”, s. 19, i: Jørn Lund
(red.): Den Store Danske Encyklopædi, 15,
Gyldendal, 1999
“H. C. Andersen-legatet til
Aage Jørgensen”, s. 71-73, i: Dansk Noter, 3, 1999
”En anmeldelse af
børnebogsanmeldelser”, s. 79-85, i: Kari Sønsthagen og Steffen Larsen
(red.): Gyldendals årbog om børnelitteratur 1999, Gyldendal,
1999
”Mølleren og hans lærlinge. Sven
Møller Kristensen og hans betydning for dansk litteraturforskning”, s.
24-48, i: Thomas Bredsdorff m.fl. (red.): Bogens virkelighed (Festskrift
til Hans Hertel), Gyldendal, 1999
2000
”Det feministiske essay som form med
særligt henblik på Lise Sørensen”, s. 226-235, i: Marianne
Barlyng m.fl. (red.): På tværs (Festskrift til
Jette Lundbo Levy), Spring, Hellerup, 2000
”Værkkarakteristikken. Tanker omkring
et leksikon”, s. 258-67, i: Henrik Ljungberg og Erik Svendsen (red.): Ud
af det moderne. Den kritiske tanke anno 2000 (Festskrift til
Jørgen Bonde Jensen), Spring, Hellerup, 2000
”Forord”, s. 7-11, i: Henning
Thøgersen: Bristepunktet. 24 kunstnere om livets smerteligste
øjeblikke, Unger, 2000
”Forfatteren Julius Bomholt”, s.
35-47, i: Ole Hyltoft (red.): Den poetiske politiker. Julius
Bomholt, Bomholtkomiteen, 2000
2001
”Om at gøre lange liv korte. Det
leksikalske forfatterportræt mellem videnskab og formidling – med
baggrund i projekt Dansk Forfatterleksikon”, s. 25-31, i: Hans Jørn
Nielsen m.fl. (red.): Biblioteksarbejde, 61, 2001
”Blyanten og viskelæderet. Om
kunstnerisk produktion og kritik”, s. 223-27, i: Marianne Barlyng og
Neal Ashley Conrad (red.): Spring, 17, Hellerup, 2001
”En lille epistel om, hvordan man
bliver litteraturanmelder”, s. 41, i: Litteraturmagasinet
Standart, 1, Århus, 2001
2002
”Bournonville’s
Dilemma. Dance criticism between harmony and disharmony”, s. 61-85, i:
Monna Dithmer (red.): Of Another World. Dancing between dream
and reality. Festschrift presented to professor Emer. Erik Aschengreen, Museum Tusculanum, 2002
”Når bøger skal anmeldes”,
s. 6-7, i: Avisen i undervisningen, Grundskolerne,
maj 2002
”Kloge Villy er sovet ind”, s. 39-40
(nekrolog fra Ekstra Bladet 17.12.2001), i:
Marianne Barlyng og Jørgen Bonde Jensen (red.): Både frem og
tilbage. Portræt af Villy Sørensens forfatterskab, Spring,
2002
2003
”Lys og lærdom/Light
and Knowledge”, s. 306-309, i: Arkitektur DK, 5,
2003
”Min bændelorm skal fodres” (samtale
med F.J. Billeskov Jansen til 90 årsdagen), s. 141-45, i: Janus
Billeskov Jansen og Hans Hertel (red.): Det er forbudt at
kede sig. På rejse med F.J. Billeskov Jansen 1907-2002, C.A.
Reitzels Forlag, 2003
2004
”Hvad chatollet gemte”, s. 55-75 i:
Marianne Alenius m.fl. (red.): Kampen om litteraturhistorien.
Festskrift til Pil Dahlerup, Museum Tusculanum, 2004 (rev.
udg. i nr. 30)
”Litteraturkritikkens domænetab”, s.
11-16, i: Jógvan Isaksen m.fl. (red.): Nordisk Litteratur
2004.
2005
”Forord”, s. 7-12, i: Ebon Borg: Fund
– sagde bogsamleren,
Books on Demand, 2005
2006
”Den skrivende tandlæge”, s. 10-11, i:
Morten Kallmayer (red.): Månedsmagasinet Dental, 2,
oktober, 2006
2010
”Overperfekt debut med brevfiktion.
Gustav Esmann som novellist”, s. 221-41, i: Per Thomas Andersen m.fl.
(red.): Brev til Jorunn på 70-årsdagen (Festskrift
til Jorunn Hareide), Tapir Akademisk Forlag,
Trondheim, 2010 (rev. version i nr. 38)
2013
”Habilitetsproblemet”, s. 64-75, i:
Kristian Himmelstrup og Marianne Barlyng (red.): Spring
nr. 33, Anmelderi, Hellerup, 2013
”Stumfilmstjernens skarpe pen”(Om Asta
Nielsen som forfatter), i: Lars-Martin Sørensen (red.): Kosmorama
online, 249, 2013
2019
”ABC for boganmeldere”, i: Marianne
Barlyng (red.): Spring nr. 45, Hellerup, 2019
2020
”Herman Bang på boulevardavisen
Aftenbladet 1892-1897”, s. 126-153, i: Marianne Barlyng (red.): Spring
nr. 47, Hellerup, 2020
2021
“Rif versus Tom”, s. 137-49, i:
Marianne Barlyng (red.) Spring nr. 49, Hellerup,
2021
I bibliografien er der set bort fra
mine bidrag til dagspressen, begyndende med ”Rifbjergs første skridt”,
kronik i Jyllands-Posten, 15.10.1969. Politiken,
som jeg var knyttet til fra 1972 til 1996, bragte
mere end et halvt hundrede af mine tekster som kronik. På Ekstra
Bladet, hvor jeg var litteraturredaktør fra 1996 til 2006,
blev de fleste af de større artikler trykt i rubrikken ”Frontalt”.
Artiklerne i dagspressen kan findes via
bibliotek.dk , som registrerer kronikker, og infomedia, som tillige
registrerer anmeldelser. En del af artiklerne er genoptrykt i mine
bøger; se især nr. 7, 8, 11, 13, 15 og 20.
Til sidst to tilståelser: Det er ikke
mig selv, der har fundet på, at jeg skulle udarbejde denne
selvbibliografi, det har min kone, Teresa Waskowska. Det er heller ikke
mig selv, der har fundet på ordet ”selvbibliografi”, det har min
litteraturhistoriske kollega i Århus, Aage Jørgensen. Jeg takker for
tilskyndelse og inspiration. Min gamle ven, kollega og institutleder
Klaus Kjøller skal have tak for værtskab på internettet.
John
Chr. Jørgensen
Kbh.,
juli 2017
Senest
opdateret 16-01-2024 13:15:18
Til toppen
af siden
Opdateringer
14-09-2018 - 28-03-2022
14-09-2018: kommende udgivelse
tilføjet, korrekturrettelser
08-10-2018: korrekturrettelse i
webbrowsertitel
12-11-2018: udgivelsestidspunktet for Perfide
portrætter (42) rettet til 2018. Desuden bl.a. indsat to
links til anmeldelser af nr. 41 og nr. 42 i Selvbibliografiens
begyndelse.
23-11-2018: link indsat til omtale af
nr. 42 i Politiken
24-11-2018: link indsat til artikel
skrevet i tilknytning til nr. 42 i Kristeligt Dagblad
18-01-2019: link indsat til anmeldelse
af nr. 42 på Journalisten.dk
15-04-2019: link indsat til anmeldelse
af nr. 41 og nr. 42 (dobbeltanmeldelse) i Jyllands-Posten. De to første
biografiske noter indsat.
17-04-2019: Tredje bio-note indsat.
29-04-2019: Biografiske noter 4-18 er
nu indsat.
30-04 2019: Fire korrekturrettelser i
den kortfattede selvbibliografi (1.)
03-05-2019: Biografiske noter til og
med nr. 22 nu tilføjet.
22-05-2019: De sidste biografiske
noter tilføjet. Noterne til de selvstændige værker hermed afsluttet.
29-05-2019: De to første udvalgte
biografiske noter om redigerede værker tilføjet.
06-06-2019: Sidste udvalgte
biografiske noter om redigerede værker tilføjet.
02-09-2019: Link tilføjet til to
anmeldelse af ’Herman Bang og Politiken’.
05-09-2019: Link til omtale af ’Herman
Bang og Politiken’ i Weekendavisen af Lars Bukdahl.
20-09-2019: Link til anmeldelse af
’Herman Bang og Politiken’ på Arbejderen.dk af Else Cederborg.
05-10-2019: Link til anmeldelse i
Politiken af Per Theil.
08-10-2019: Link til præsentation i
Politiken af Bettina Heltberg i fast klumme ”Uden filter”.
19-10-2019: Link til anmeldelsen på
jyllands-posten.dk af Erik Svendsen.
28-10-2019: Første dele af ’Dansk
sagprosa – værk i fremdrift’ lagt op.
20-11-2019: Første kvinde i ’Dansk
sagprosa – værk i fremdrift´.
23-11-2019: Selvbibliografiens titel
justeres, så den nu også omfatter 2020, hvor der er en artikel på vej.
26-04-2020: ’Dansk sagprosa’ afsluttes
efter 29 kapitler med ’Resumé for skrivende læsere’.
28-04-2020: Første mini-essay i serien
’Minder og Mennesker’.
20-08-2020: Opdatering: Artiklen
”Herman Bang på boulevardavisen Aftenbladet 1892-1897” står nu på
listen ”Artikler i tidsskrifter
og samleværker” som udgivet.
21/22-08-2020: John Chr. Jørgensens
site opdateret/ forbedret.
18-10-2020: Artiklen ”Den onde Tom
Kristensen - Hærværksmand og bogslagter” lagt op som opvarmning til den
snarlige udgivelse af Kritiker eller emigrant.
27-01-2021: Overskiften på
Selvbibliografien justeres så den også omfatter 2021, og Jørgensens
artikler på Kjoeller.dk får sig en
rigtig menu.
14-02-2021: Den voksende
artikelsamling ”Journalister i bogform” får sin
egen menu.
Juni 2021: ”Journalister
i bogform” afsluttes.
01-07-2021: ”Journalister
i litteraturen” begynder.
08-11-2021: Journalister
i litteraturen” afsluttes.
20-12-2021: Opdatering af Parkinson
status.
21-02-2022: Kap. 1-3 af Notater
om John Chr.’s barndom: Nøglebarn i Viborggade. Derefter
levering af kapitler en gang om ugen frem til
28-03-2022 hvor kap. 18-21 bragtes.
Helheden voksede undervejs, så det færdige arbejde fik titlen: Nøglebarn
i Viborggade. Notater om en barndom i 1950’erne og en ungdom i
1960’erne.
Der er også lagt filer op og sket
opdateringer efter 28-03-2022. Hver enkelt fil på sitet
kjoeller.dk/JohnChrJoergensen oplyser både, hvornår den er lagt op, og
hvornår den seneste opdatering er sket. Men denne oversigt over
hvornår, slutter altså 28-03-2022. Til gengæld kan der henvises til Seneste
nyt.
24-11
|
