|
Litterær
metodelære, 1971, var et
bestillingsarbejde. Jeg havde fra efteråret 1968 undervist i en
grunddisciplin, der hed Litteraturforskningens metoder. Studieplanerne
var udviklet af flere lærere på Institut for Nordisk Filologi.
Professor Sven Møller Kristensen var ankermand, og jeg fik tilbuddet om
at skrive en lærebog. Den modige forlægger var Jarl Borgen. Blandt mine
studerende var en datter af ham, og hendes anbefaling stolede han så
meget på, at han inviterede mig op på Borgens Forlag, som dengang havde
til huse i en stor lejlighed på Gammel Kongevej. Her aftalte vi alt det
praktiske, herunder at bogen skulle trykkes i 3.000 eksemplarer, et
svimlende antal, som dog viste sig ikke at være sat højt nok. Der måtte
et nyt oplag til, og i 1979 udsendte vi en ny udgave.
På Institut for
Litteraturvidenskab, som ville have været det naturlige
tilblivelsessted for en sådan bog, var begejstringen behersket. Peter
Madsen forsøgte at dæmme op for bogens udbredelse med en anmeldelse, som han fik trykt i hele
to tidsskrifter og som i stencileret udgave blev distribueret til de
danskstuderende. Anmeldelsen er gået over i litteraturhistorien takket
være forfatteren Knud Romer, som tilbragte sin halve ungdom på
Litteraturvidenskab:
”Teorierne var
doktriner og byggede på ukritisk antagede forudsætninger, som stod til
troende. Måske forsvarede de dem af samme grund så voldsomt og
bekrigede alle konkurrerende lærebygninger. Hvis man tilhørte den
forkerte skole, var det værst for en selv. Ens bøger blev ikke anmeldt,
men kastet på bålet i tidskriftet Poetik:
”Advarsel mod en institution: - John Chr. Jørgensen: Litterær
metodelære”. (”Kort over paradis”, 2018:73).
|