I
Panduros verden, 1974, var selv efter den tids
standarder en primitiv publikation, 60 maskinskrevne sider med
håndskrevne rettelser, sat op, affotograferet og trykt hos
Studenterrådet. En beskeden blå pjece, som jeg selv finansierede og
distribuerede. Det var en lærerig proces, som bragte mig i kontakt med
nogle af mine læsere. I dag ville man vælge en netpublikation.
Den faglige ambition var at
foretage en grundig fortælleteknisk og tematisk undersøgelse af et helt
aktuelt Panduro-spil. Valget faldt på I Adams
verden, som blev udsendt den 21. oktober 1973. Leif Panduro
havde givet mig adgang til manuskriptet, eller man skulle måske sige
manuskripterne, for hans metode
bestod i stryge mere og mere for at komme frem til en non-stil, hvor
alt det vægtige blev skjult mellem linjerne. Jeg fik således også
lejlighed til at studere samarbejdet mellem forfatteren og
instruktøren, Palle Kjærulff-Schmidt.
En analyse af denne art kunne
ikke holdes nede på de ti sider, som var gennemsnittet for de
tv-spil-analyser, jeg havde skrevet til bogen om Panduros dramatik. Det
var en faglig tilfredsstillelse at kunne skrive frit og blæse på
omfanget, sværhedsgraden og afsætningsmulighederne. At mit publikum på
den måde blev mere eksklusivt, betød ikke så meget, for jeg havde
gennem en freelance-aftale om anmeldervirksomhed i Politiken fået
mulighed for også at publicere i Kroniken. Til dette store publikum
skrev jeg om et sidemotiv i spillet om Adam: ”For Vorherre er vi alle
transvestitter” (8.12.1973).
|