Kulturopbruddets
år, 1982, har som bærende tema
forfatterrollen i Norden. En orlov fra universitetet gav mig mulighed
for at rejse rundt i de nordiske lande og føre samtaler med udvalgte
forfattere om forfatterrollen i dag (dvs. 1980). Blandt forfatterne var
Märta Tikkanen (Finland), Cecilie Løveid, Stig Holmås, Espen
Haavardsholm(Norge), Ólafur Haukur Símonarson (Island) og Christian
Kampmann, Kirsten Thorup og Jette Drewsen (Danmark). Samtalerne blev
trykt som kronikker i Politiken. Kronikkernes titler giver et indtryk
af tidens afdramatiserede forfatterrolle: ”Forfatteren ud af hinden”,
”Det er ikke finere at være forfatter”, ”Man kan godt skrive digte
mellem 9 og 17”.
Ved siden af refleksioner over
forfatterrollen indeholder bogen optryk af artikler om
arbejderforfattere, litteraturen som opdragelsesmiddel og
kulturpolitik. Jeg skrev årlige nytårskronikker om kulturministrenes
(manglende) indsats. Og noget betød de, for det skete, at ministrene
uopfordret sendte deres chauffører ud til mig med materiale.
Kulturopbruddets år blev min sidste bog på Ole
Skouboes forlag
Ørenlyd i Varde. ”Tak for din tillid til min formåen som forlægger”,
skrev han i det eksemplar af bogen, han sendte mig. Han nåede lige at
få opbygget en vis professionalisme, da en kræftsygdom rev ham bort som
66-årig i 1985. Forlaget var con amore-virksomhed. Hvad der skaffede
ham brød på bordet, var først bladtegningerne og senest en stilling som
lektor på Teknisk Skole i Esbjerg.
|