|
Hamskiftet,
1984, ligger så langt fra, hvad jeg
tidligere havde lavet, at det kalder på en forklaring. Hvordan kommer
man fra realismen i 1800-tallet til litteraturen om kriseramte mænd i
1970’erne og 80’erne? Svar: Man bliver skilt og tager orlov et år.
Nu skal det indskydes, at jeg
aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle beskæftige mig med
realisme- og realismeteori hele livet. På et tidspunkt måtte man skifte
spor. At det blev nu og til kønsrolleforskningen, faldt naturligt.
Fremtrædende mandlige forfattere i tiden skrev romaner om udhulede
patriarker og digte om skilsmisseramte mænd. Udfordringen kom fra
kvindebevægelsen og feminismen. Der var brug for forsøg på at beskrive,
fortolke og forklare, hvad der skete – også set ud fra mændenes
synsvinkel.
Nynne Koch, lederen af Kvinfo,
arrangerede i 70’erne nogle feminologiske forelæsningsrækker på
Folkeuniversitetet. De var særdeles velbesøgte. Og da hun i 1981 indbød
nogle mandlige forskere fra forskellige fag til at forelæse over mænd
og mænds problemer, eksploderede interessen. Forelæsningsrækkerne måtte
firedobles. Vi, der havde været så heldige at blive indbudt, mærkede
sulten fra et voksent, især kvindeligt publikum. Vi overværede
hinandens forelæsninger og diskuterede dem bagefter på ”Sommersko” og
andre muntre steder. Der opstod et tværfagligt forsknings- og
formidlingsmiljø.
Mit emne var mandens seksualitet
som problem i ny nordisk litteratur. Det
kom jeg langt omkring med. Fra Jens Winthers
tv-debatter til Preben Hertofts sexologiske seminarer på Rigshospitalet.
|