Herreartikler,
1985, kan bedst beskrives som én lang
biografisk fodnote til Hamskiftet. Jeg
fortæller i en lille pamflet om mit liv som omrejsende foredragsholder
med køn og sex på programmet.
”Jeg havde ventet, at du ville
sige noget mere personligt”, sukkede en kvindelig tilhører efter et
foredrag om sexuelle problemer hos romanpersoner. Var der en
forventning om, at man ville smide bukserne?
En aften kom en ung pige op til
podiet og overrakte mig en seddel, hvorpå der stod:
There was a young man from Kent
and his thing was so long that it
bent
and to save himself trouble
he put it in double
and instead of coming he went.
Om det var en kritik eller en
invitation, var ikke til at vide.
Jeg deltog i en snes debatmøder
om forskellen på mænd og kvinder. ”Vi lider af akut kønsforstoppelse”,
sagde forfatteren Hans-Jørgen Nielsen i et værtshuslignende
debatprogram på tv. Og efter et år som rejsende i køn måtte jeg give
ham ret. Det rigtige var dog ikke at klappe i. Man måtte gå
videnskabeligt til værks, skaffe sig mere faktisk viden og udvikle
teorier, som kunne matche den komplicerede virkelighed.
Kønsrolledebatten foregik
mundtligt eller på avispapir. Det blev aldrig de store bogoplag. De
antologier, jeg bidrog til, nåede aldrig ud over 1. udgaves 3.000
eksemplarer. Mine egne bøger blev trykt i oplag på 2.000 (Hamskiftet)
og 1.000 (Herreartikler). Men man
blev rig på erfaring og glemte aldrig mere det, der i den akademiske
jargon hed ”at medtænke kønnet”.
|