Brillante
brevskrivere, 2015, er en af mine mest
formalistiske bøger. Jeg tog udgangspunkt i brevformen, brevets
kommunikationssituation, forankringen i person, tid og sted (deiksis).
Jeg tillod mig altså at være strengt faglig og fuld af fremmedord som i
en videnskabelig artikel skrevet for de lykkelige få. Derfor valgte jeg
at udgive selv. Godt 100 eksemplarer i en papirudgave, det måtte være
nok, og så e-bogversion, som sikrede, at fagfolk altid vil kunne få fat
i den.
Helt bortvendt fra verden var
bogen dog ikke. Var teorien vanskelig, så var eksempelmaterialet hentet
hos to forfattere, som læserne kendte: H.C. Andersen og Karen Blixen.
Det var også lykkedes mig at skrue en fiks titel sammen: ”Brillante
brevskrivere”. Min gamle ven og kollega Claes Kastholm skrev til mig,
at titlen mindede ham om ”Suveræne salater”.
Et par elskværdige forlæggere
antydede, at de godt ville have haft bogen tilbudt, før jeg kastede den
i grams. Den kunne sikkert have fået en bedre lancering, men pyt.
Det er dejligt at blive læst af
mange, men jeg var kommet i den luksusposition, at jeg kunne glæde mig
over at forske frit i, hvad jeg havde lyst til. Og bare jeg fandt én
kvalificeret og tilfreds anmelder, var jeg glad. Tak til Bo Hakon
Jørgensen i Kristeligt Dagblad!
|