|
Gustav
Esmann, 2016, er en samlet og revideret
udgave af mine tre Esmann-studier fra 2010: Den lille bog om
journalisten, der boltrede sig i skandaler, en festskriftartikel om
novellisten, der debuterede med et stykke alt for perfekt brevfiktion,
og en webtext om Gustav Esmanns måske alt for mange skuespil.
Webtexten kom i stand på den
måde, at jeg sendte en mail til Peter Christensen Teilmann, direktøren
på Teatermuseet, hvori jeg fortalte, at jeg havde skrevet en artikel om
Gustav Esmanns skuespil, og at den ville passe godt ind i et
elektronisk teaterhistorisk tidsskrift, hvis Teatermuseet havde haft et
sådant. Hvad vi ikke har, kan vi få, svarede Teilmann og oprettede
straks Teatermuseets Webtext-række med min artikel som den første.
Her må jeg indskyde en note i
noten. Teilmann har undervist i kulturformidling på min gamle
arbejdsplads, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Han
overtog min rolle som koordinator af studiemønstret, da jeg lod mig
pensionere. Da direktørstillingen senere opslugte ham helt, glemte han
ikke den praktiske handleduelighed, vi havde opdyrket i
kulturformidlingsfaget. Det, man selv kan gøre, gør man her og nu. Det
gælder alt fra at skrive lærebøger til at arrangere udstillinger.
Teilmanns kollega Anne Middelboe Christensen åbnede på et tidspunkt en
ordbutik, hvorfra hun solgte 305 ord til 500 kr. stykket. Hvordan det
kunne lade sig, udgav hun en bog om (”Middelboes Ordbutik”). Både
Teilmann og Middelboe skrev lærebøger, hhv. ”Kulturliv” og ”Begejstring
& Brutalitet”. En tredje lærer fra Kulturformidling, Kristian
Himmelstrup, udgav lærebogen ”Kulturens former og institutioner” og
oprettede forlaget Arabesk. En fjerde lærer, Rikke Rottensten, er
blevet museumsinspektør på ”Det danske revymuseum” på Frederiksberg.
Jeg er blevet stolt, hver gang
jeg har set en studerende fra mit institut ude i den praktiske
kulturverden. Tidligere studerende har fungeret som forlagsredaktører
for mig, fx Birthe Melgaard Mortensen på Panduro-biografien og Rasmus
Øhlenschlæger Madsen på Interview-historien.
Skulle jeg have skrevet forfra på
en Gustav Esmann-biografi ville jeg have valgt den fremgangsmåde, som
min tidligere studerende og kollega Lotte Thrane kalder den
kalejdoskopiske (”Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid”).
|