Habermas kan faktisk godt skrive

Like Dewey, he has led a double life: a professor of philosophy and social theory on the one hand and a political controversialist on the other. The similarities go further. Some are superficial but amusing: like Dewey, Habermas addresses his academic peers and their graduate students in clotted, impenetrable prose while writing sharp, clear, and briskly argued polemical essays for a wider public. He is no more compelling a lecturer than was the notoriously low-key Dewey; and it is a small metaphysical joke that Dewey and Habermas insistenty emphasize the importance of discussion and deliberation in intellectual and political life while being themselves rather easily inclined to irritation with their critics. [citeret fra Alan Ryan: “The Power of Positive Thinking”, The New York Review of Books, jan. 16, 2003, s. 43. Fra en bunkeanmeldelse af en række nyligt oversatte værker af og om Jürgen Habermas til amerikansk.]

Min første kommentar er at jeg faktisk ikke vidste at Habermas var i stand til at udtrykke sig klart. Den næste er at det her endnu engang bekræftes at der kan være særdeles megen hæder og anerkendelse at hente i at udtrykke sig utydeligt i akademisk sammenhæng – både på skrift og ved forelæsning. Blandt andet giver det uvægerligt anledning til at der må bruges megen tid og andre knappe ressourcer på at udlægge teksten. Herved kan et produktivt akademisk tågehorn blive overhoved for en hel kirke af præster som prædiker og fortolker budskabet. Jo dunklere det er, jo større magistrale menneskemasser kan finde beskæftigelse herved, og jo mere genialsk spindsfindige kan diskussionerne blive uden fare for at der nogensinde skal indfinde sig den klarhed som medfører stilhed.

Hermed er ikke sagt at ethvert tågehorn har format til at samle intellektuelle folkemasser. Eller at enhver universitetslærer som stræber efter klarhed og enkelhed i sin prosa, straks bør lægge sig efter tankeuld, pludder og fodnoter som går over flere sider, for at nå storhed og berømmelse. Så enkel er verden trods alt ikke.

Læs også: Humanioras tågebanke, Køllebank

kkj@hum.ku.dk