Først lagt op 31-03-2018, senest opdateret 20-09-2024 14:58:26

 

 

 

 

Netværk II

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundloven for netværk

 

§1. Noget for noget: Den ene tjeneste er den anden værd.

§2. Hver gang der udveksles tjenester, styrkes netværket.

§3. Rettidig omhu: Enhver i netværket har pligt til uopfordret at udføre tjenester, som gavner en anden i netværket. Enhver i netværket har ret til at få hurtig og effektiv hjælp, når han eller hun beder om det.

§4.  Gør det, du gør, ordentligt, og lad resten ligge: Gå kun ind i netværk, hvor du vil yde 100%. Udfør kun tjenester, hvor du kan yde mere end modtageren forventer.

§5. Fortrolighed: Netværkets forretninger rager ikke udenforstående.

(fra Netværk)

Kolofon:

Titel: Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere

© 2016 Klaus Kjøller

Published by KJOELLER.dk

Trykt af Saxo Publish, Kbh.

Bogen er sat med Word, typografi Palatino Linotype

ISBN 9788740918748

Første p-udgave, version 18-09-2017 12:14 (første version april 2016; første e-version september 2015; tidligere p-udgaver Borgens Forlag 2004, 2007)

 

Emneord: Netværk, Magt, Manipulation, Magtmisbrug, Sort arbejde

 

Sider i farver:

19,20,23,26,31,33,34,38,39,40,44,51,

53,61,64,68,71,77,97,121,128,146,156,

183,210,212,216,247,257,260,268,271

 

Farveillustrationer: 

Dine netværk, s. 61

Fortrolighedscirklerne, s. 64, 

De fem modtagertyper, s. 77

Grundloven for netværk, s. 247

 

Tilegnelse

Tilegnet netværket Marianne uden hvem intet, well, næsten intet.

320 s.

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

Køb paperbacken på SAXO.com eller i enhver anden boghandel på nettet eller i virkeligheden.

Køb e-bogen på SAXO.com eller i andre e-boghandler.

Læs kommentaren Læren af Muhammedsagen. Hvis den svage argumenterer godt for noget, som den stærke er imod, så får den svage stryg. Denne vigtige detalje udelades ofte, når skolen underviser eleverne i demokrati.

Se anmeldelser og omtaler på Kjoeller.dk/boeger/0405Netvaerk.htm.

Læs erindringskommentaren i anledning af bogens genudgivelse 2016: Håndbog i danskernes nationalsport, sort arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jo flere du kender, jo bedre muligheder har du. Måske. For nogle trækker ned, andre trækker op. Derfor gælder det om at kende de rigtige og ikke fylde sit liv med de forkerte. Når du skal have et godt job, skal have ny udestue eller finde en god tandlæge.

Et netværk er det bedste smøremiddel, der findes. Uanset hvad du kører i, og hvor du kører hen.

Det er også det mest effektive forsvar mod uretfærdighed og terror fra de netværk, som findes overalt.

Denne bog lærer dig, hvordan du bygger dit netværk, og hvordan du bruger det, når det gælder. I privatlivet, på arbejdet, hvis du får ørerne i det offentlige maskineri, eller hvis du vil kaste dit liv i nye retninger.

Det er en bog om sympati, venskab, hemmeligheder og kærlighed – og om alliancer, intriger, magtkampe og disciplin.

Folk uden netværk er som fisk uden vand, orme uden jord og fugle uden luft. Kun genier og idioter kan overleve uden netværk. Og kun de heldigste lever godt uden.

Folk uden netværk er lette ofre for netværks terror.

Enhver leder ved det, enhver journalist ved det og enhver politiker ved det: Det afgørende er de personlige relationer.

Så se at komme i gang.

 

 

 

 

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var i 1978-2015 lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet. Han har specialiseret sig i politisk kommunikation og sprogbrug. Han har skrevet bøger om manipulation, netværk, spindoktorer og argumentation.

 

Denne bog, Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere, indgår i en trilogi. De to andre er Manipulation. En håndbog. 2. reviderede udgave – nu med indoktrinering, vold og hjernevask, Borgen 2007, Gyldendal Business 2013, og Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit, KJOELLER.dk 2015.

Alle 3 bøger handler om magt og kommunikation og har form af selvhjælpsbog. Fokus i Manipulation er på individets muligheder. Fokus i Netværk er på det hemmelige holdarbejdes muligheder bag om alle formelle, officielle, lovlige systemer. I begge disse bøger handler det om at gøre kommunikationen så effektiv som mulig ud fra de mål, du har – alene og i samarbejde med andre. I Håndbog for undertrykte er fokus på de rammer, magten sætter for kommunikationen.

Læs mere om sammenhængen mellem bøgerne i kapitlet ”Efterskrift til magt3logien”.

 

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

 

 

Fra anmeldelserne af netværk da den udkom i 2004

 

”Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora.” (Erhvervsbladet).

 

”Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen.” (Anna Libak, Weekendavisen).

 

”Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende.” (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet).

 

”Bogen er skrevet håndfast med tekstbokse, der meget kontant sammenfatter forfatterens synspunkter. Den er også skrevet med slangagtige metaforer[…]. Denne sprogform og dens dens mål om at satse helt ensidigt på at hjælpe bogens læser gør den også fornøjelig at læse.” (Budkalven, Årbog fra Åbo Akademi, Finland).

 

Se større uddrag af anmeldelser og omtaler på Kjoeller.dk/boeger/0405Netvaerk.htm.

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

 

 

Peptalk: Stærk ros af forfatteren til Magt3logien

 

 

Klaus Kjøller er en fantastisk formidler. At sige at han populariserer, ville være en fornærmelse. Han skriver, så man føler sig som hans indforståede ligemand inden for et stof, der sandsynligvis kunne skrives formel-stærke doktorafhandlinger om. Og så er han sjov.

Marie Jung, Fyens Stiftstidende om Manipulation. En håndbog 1991.

 

Kjøllers bog er en art spilleregler til det nye politiske spil. Den er god og brugbar læsning for alle, der beskæftiger sig med journalistik og politik.

Troels Mylenberg, Weekendavisen om Spindoktor 2001.

 

Vi kan jo vælge at lade interessen for Kjøllers motiver ligge og konkludere, at en fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination (uden garanti for fuld virkning) mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen om Manipulation. En håndbog 1991.

 

Klaus Kjøller, der selv er kommunikations-ekspert og blandt andet har skrevet bøger om magt og manipulation, viser her i praksis hvordan teori kan omsættes til praksis. Det er yderst underholdende.

Hans Larsen, Ekstra Bladet, om romanen Dronningens hund 1999.

 

 

 

 

 

Bogen er en sand guldgrube af provokerende iagttagelser, rammende beskrivelser, og humoristiske sider af alt det vi godt ved betyder noget, når vi skal bedømmes eller bedømmer andre.

Folkeskolen, om Snyd ikke dig selv ved eksamen 1993,

 

Bogen er et interessant og provokerende bud på hvad det er for nogle helt grundlæggende bevægelser der foregår i den indenrigspolitiske debat. Interessant fordi den prøver at finde det generelle og det karakteristiske ved debattens form og forløb, og provokerende fordi den ved at opstille modellen indirekte forudsiger hvordan debatten vil forme sig fremover på bestemte betingelser.

Ib Poulsen, Politiken om Politisk argumentation 1991.

 

Sprogvidenskabsmanden Klaus Kjøller [leverer] en ætsende morsom afklædning af vor tids professionelle snakkemaskiner.

Jacob Ludvigsen, Ekstra Bladet, om Sprogets vej til sindets fred 1982.

 

Læs anmeldelser af Netværks førsteudgave i 2004.

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

Hvis du vil af med noget efter at have læst noget på KJOELLER.dk, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

 

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)