Klaus Kjøller forside à bogmenu à
bogen nedenfor |
[Senest
opdateret d. 29/8
2003]
Gode
grunde?
Introduktion
til argumentationsanalyse
Elevhæfte
og Lærernoter
Gjellerup
1980. 96 + 68 sider, udsolgt.
ISBN
87-13-02788-3 (Elevhæfte)
ISBN
87-13-02786-7 (Lærernoter)
Her er viist
elevhæftet. Lærernoterne ligner, men er blå.
Kort om
indholdet:
Beregnet
for faget Dansk
i gymnasiet og HF, seminarier, lærerhøjskolen og universitetet. Gennem
analyser
og diskussioner af teksteksempler får eleverne viden om om den
argumentation
som dagligt foregår omkring os i aviser, tv, radio, i samtaler osv.
Bogen er en
introduktion til analyse af sagprosa. Materialet består af et
opgaveforløb med
forbindende, forklarende tekst. Hele forløbet er beregnet til 20
lektioner, som
kan deles op i kortere forløb.
Anmeldelse
i Dansk
Seminarieblad, nr. 13, d. 15/7 1980 af Peter Meedom. [Dette er faktisk
den
eneste anmeldelse jeg kender af dette undervisningsmateriale, så hvis
der er
nogen der tilfældigvis skulle kende andre anmeldelser, er jeg
selvfølgelig
meget interesseret i at se dem. Dansk Seminarieblad var så vidt jeg
husker en
sektion af Magisterbladet]
Klaus
Kjøller: Gode
grunde? Introduktion til argumentationsanalyse.
Elevhæfte. 96 s., kr. 52,-. Lærernoter.
68 s., kr. 52,-. Gjellerup 1980.
Specialforlaget
for
undervisningsmidler er kommet den hjælpeløse lærer til undsætning med
et
grydeklart og i flere omgange gennemprøvet undervisningsforløb.
Anvendelse: HF,
gymnasium, seminarium, lærerhøjskole, universitet. Varighed: 20 timer.
Føljetonkomposition, med opgaver til stadig mere komplekse
analysesituationer
med stadig repetition og udvidelse af det anvendte begrebssæt.
Læreren
kan med sit
særlige hæfte styre spillet. Her findes meget mere end noget man kan
kalde opgaveløsninger.
Det er nemlig muligt at forberede sig grundigt og på forhånd have »et
ordnet
overblik over samtlige de relevante iagttagelser som eleverne kan
tænkes at
gøre«. I øvrigt fremhæves det, at »lærernoterne er udformet således at
de
skulle sætte selv den lærer som er helt uden forudsætninger for at
undervise i
argumentation, hokus pokus i stand dertil -- uden det er nødvendigt at
læse
yderligere litteratur«.
Elevhæftet
er ellers
udmærket. Læreren der ikke er helt uden forudsætninger vil heri nikke
genkendende til de fleste tekster, bl.a. fra den glimrende serie
»Analyser af
sprogbrug«. Hvor teksterne dér holder analytikeren fast i overvejelse
af
forskellige sprogbrugstyper, bliver teksterne her i elevhæftet blot
eksempelmateriale med henblik
på
udledning af et enkelt og håndterligt analyseredskab.
»Har du hold på begreberne?«, spørger forfatteren til
sidst sin elev, og man må så håbe og tro at de mange punktundersøgelser
i det
flimrende billede af højst forskellige tekster faktisk har bibragt den
ønskede
forståelse, at man med udgangspunkt i den sproglige påvirkning kan
gennemføre
en helstøbt tekstanalyse.
Skal
»Gode grunde?«
anvendes fornuftigt på seminariet, må det nok være under synsvinklen
»undervisningsmidler til arbejdet med sagprosa/
argumentation«.
Fra
Lærernoter
bringes her indledningen:
Indledende
bemærkninger
GODE
GRUNDE? er
resultatet af et forsøg på at udforme noget materiale til
undervisningen i
argumentation i gymnasium og på HF, på seminarier, på lærerhøjskolen, i
universiteternes begynderundervisning og på højskoler.
Formål
Ideen
har været at
udforme et undervisningsforløb som uden mange falbelader skulle kunne
anvendes
til, på relativt kort tid, at give eleverne et rimeligt indblik i hvad
argumentation er og hvordan der argumenteres i »dagens danske samfund«,
samt en
vis færdighed i at analysere.
Sprogbrugsanalyse
med
særlig vægt på argumentation
Der
er ikke tale om et
snævert kursus i det man traditionelt inden for faget kalder
argumentationsanalyse. Syllogismerne og læren om de logisk gyldige
slutninger,
som vistnok af mange beklageligvis opfattes som det centrale stof i
argumentationslæren -- måske fordi det er det man i desperation griber
til når
man ikke ved hvad man ellers skal stille op -- spiller en meget
tilbagetrukken
rolle i GODE GRUNDE? Derimod ses der på argumentation i bred forstand,
som den
udfoldes til daglig omkring os i et utal af genrer. GODE GRUNDE? kan
måske
derfor bedst beskrives som en øvelsesintroduktion til sagprosaanalyse
med
udgangspunkt i sproglig påvirkning (argumentation).
Materialets
opbygning
Materialet
består af to
hæfter: elevhæfte (med forbindende, introducerende
tekst) og lærernoter
som rummer forslag til opgaveløsninger, nogle
støttehenvisninger til
skandinavisk litteratur for det gymnasiale og det begyndende
universitetsniveau, plus forskellige forslag og betragtninger.
Lærernoternes
indhold
Lærernoterne
er
udformet således at de skulle sætte selv den lærer
som er helt uden særlige forudsætninger
for at undervise i argumentation, hokus pokus i
stand dertil - uden det
er nødvendigt at læse yderligere litteratur!
Dette
betyder at
lærernoterne er forholdsvis omfattende. Der er ikke bare tale om en
liste med
facit som man kan forlange at eleverne kommer frem til. Hensigten har
været at
lærernoterne skulle rumme så meget mere end noget man kan kalde
»facit«, at
læreren føler sig nogenlunde vel rustet til den enkelte time. Især hen
mod
slutningen af forløbet bliver visse af opgaveløsningerne i lærernoterne
ret
omfattende. Det betyder ikke at eleverne bør nå frem til alle de
iagttagelser
som disse opgaveløsninger bygger på; de bliver så omfattende fordi de
gerne
skulle give læreren et ordnet overblik over
(helst) samtlige de
relevante iagttagelser som eleverne kan tænkes at gøre - og dermed også
en
mulighed for at styre eleverne hen mod relevante iagttagelser som de
ikke gør
af sig selv.
Varighed
Forløbet
er beregnet til
ca. 20 timer, evt. kan det deles i to omgange a ca. 10 timer, således
at første
omgang slutter med argumenttyperne. Men jeg har forsøgt at gøre det så
elastisk
som muligt (se de sidste to afsnit i lærernoterne). Der er tilstræbt en
art
føljetonkomposition som skulle gøre det muligt at afbryde nogenlunde
meningsfuldt flere steder undervejs.
Timernes
forløb
Jeg
har kun ved de
allerførste opgaver stillet forslag til hvordan de enkelte opgaver kan
køres i
timerne. Når jeg ikke gør det for resten, skyldes det ikke at jeg ikke
gerne
vil og ikke har ideer til hvordan man kan gøre timerne også formmæssigt
afvekslende; det skyldes at jeg finder at der indgår så mange ukendte
faktorer
i timernes konkrete udformning at jeg ikke kan sidde her i ophøjet
majestæt og
rådgive om det. Enhver lærer ved at klasser/hold på samme trin kan være
vidt
forskellige; og enhver elev ved at selv dansklærere kan være
overordentligt
forskellige.
Det
eneste jeg kan sige
er helt generelt følgende om de muligheder der findes. Jeg beder om
tilgivelse
hvis det jeg har at sige er så indlysende at man føler sig pinligt
berørt over
at jeg skriver det.
En
mulighed er
hjemmeforberedt, individuel opgavebesvarelse, hvor hver elev forbereder
besvarelsen af samme opgave(r). Timen har så form af
samtale/overhøring/diskussion.
Hvis
opgaven skønnes at
være svær (og det vil jo variere fra klasse til klasse), kan man inden
man
drøfter den i klassen som helhed (såkaldt »plenum«), lade eleverne
drøfte den
gruppevis (en gruppe bør bestå af højst 5).
En
almindeligvis
tidsbesparende variant er at lade forskellige elevgrupper individuelt
hjemmeforberede løsningen af forskellige opgaver,
og så lade grupperne
summe et stykke tid i timen, inden ét eller flere gruppemedlemmer
foreligger
opgavebesvarelsen mundtligt for klassen. Det må altså forudsættes at
enhver
elev foruden at hjemmeforberede sin gruppes opgavebesvarelse, så også
har
grundigt læst de andre gruppers analysemateriale. Ellers er udbyttet af
at
påhøre de andre gruppers fremlæggelse, naturligvis yderst ringe.
Undervejs i
fremlæggelsen, eller efter, kan/bør elever og lærer stille spørgsmål
til
gruppen.
For
at forebygge at det
kun bliver læreren der stiller spørgsmål og kritiserer, kan man lade
grupperne
to og to løse samme opgave, og så lade den ene fremlægge sin
besvarelse, mens
den anden gruppe får til opgave at kritisere og supplere.
Skriftlige
besvarelser
Yderligere
en mulighed
ved nogle af opgaverne er at lade besvarelsen ske skriftligt; opgaven
(evt.
flere) gives altså som skriftlig opgave. Bedst egnet hertil er de lidt
mere
omfattende opgaver hen mod slutningen af forløbet: opgaverne (29 og
36), 30,
32, (33 og 35), 38, 39 og 40, (opgaverne i parentes gives som opgave
under ét).
Retningen
og diskussionen
af de skriftlige besvarelser - som typisk først vil kunne foregå
tidligst nogle
uger efter forløbets afslutning - vil samtidig blive en repetition af
vigtige
pointer i forløbet. To - tre markante (af den ene eller den anden
grund)
besvarelser kan evt. mangfoldiggøres og danne grundlag for
gennemgangen/diskussionen i klassen.
Litteraturhenvisninger
Nogle
steder i noterne
henvises der til Kjøller Analyser
af
sprogbrug: Sprogbrugsbegreber, Borgens
Forlag, Kbh. 1975 hvis man
ønsker at læse lidt mere om et bestemt begreb. I Mod en
argumentationsteori, Akademisk
Forlag, Kbh. 1978 har jeg forsøgt at give en mere teoretisk velfunderet
fremstilling bl.a. af det stof som findes i GODE GRUNDE?
Tak
Endelig
»sidst, men ikke
mindst« en varm tak til lektorerne Anne Merete Heger og Birgit Bjerre
Hansen,
og deres klasser på henholdsvis Statsgymnasiet Schneekloths Skole og
Virum
Statsskole; de har afprøvet dele af materialet med væsentlige
forbedringer til
følge.
Også
en tak til de
studenter på mine universitetshold som har bidraget med forbedringer -
ofte
uden selv at være klar over det.
Universitetslektor
Steffen Heger har nærlæst en betydelig del af manuskriptet, og har
herved i høj
grad bidraget til at gøre fremstillingen mere klar og konsistent. Tak
for det.
Oktober, 1979
Klaus Kjøller