Klaus Kjøller forside à bogmenu à bogen nedenfor

[Senest opdateret d. 29/8 2003]

 

Gode grunde?

Introduktion til argumentationsanalyse

Elevhæfte og Lærernoter

Gjellerup 1980. 96 + 68 sider, udsolgt.

ISBN 87-13-02788-3 (Elevhæfte)

ISBN 87-13-02786-7 (Lærernoter)

Her er viist elevhæftet. Lærernoterne ligner, men er blå.

 

Kort om indholdet:

Beregnet for faget Dansk i gymnasiet og HF, seminarier, lærerhøjskolen og universitetet. Gennem analyser og diskussioner af teksteksempler får eleverne viden om om den argumentation som dagligt foregår omkring os i aviser, tv, radio, i samtaler osv. Bogen er en introduktion til analyse af sagprosa. Materialet består af et opgaveforløb med forbindende, forklarende tekst. Hele forløbet er beregnet til 20 lektioner, som kan deles op i kortere forløb.

Anmeldelse i Dansk Seminarieblad, nr. 13, d. 15/7 1980 af Peter Meedom. [Dette er faktisk den eneste anmeldelse jeg kender af dette undervisningsmateriale, så hvis der er nogen der tilfældigvis skulle kende andre anmeldelser, er jeg selvfølgelig meget interesseret i at se dem. Dansk Seminarieblad var så vidt jeg husker en sektion af Magisterbladet]

Klaus Kjøller: Gode grunde? Introduktion til argumentationsanalyse. Elevhæfte. 96 s., kr. 52,-. Lærernoter. 68 s., kr. 52,-. Gjellerup 1980.

Specialforlaget for undervisningsmidler er kommet den hjælpeløse lærer til undsætning med et grydeklart og i flere omgange gennemprøvet undervisningsforløb. Anvendelse: HF, gymnasium, seminarium, lærerhøjskole, universitet. Varighed: 20 timer. Føljetonkomposition, med opgaver til stadig mere komplekse analysesituationer med stadig repetition og udvidelse af det anvendte begrebssæt.

Læreren kan med sit særlige hæfte styre spillet. Her findes meget mere end noget man kan kalde opgaveløsninger. Det er nemlig muligt at forberede sig grundigt og på forhånd have »et ordnet overblik over samtlige de relevante iagttagelser som eleverne kan tænkes at gøre«. I øvrigt fremhæves det, at »lærernoterne er udformet således at de skulle sætte selv den lærer som er helt uden forudsætninger for at undervise i argumentation, hokus pokus i stand dertil -- uden det er nødvendigt at læse yderligere litteratur«.

Elevhæftet er ellers udmærket. Læreren der ikke er helt uden forudsætninger vil heri nikke genkendende til de fleste tekster, bl.a. fra den glimrende serie »Analyser af sprogbrug«. Hvor teksterne dér holder analytikeren fast i overvejelse af forskellige sprogbrugstyper, bliver teksterne her i elevhæftet blot eksempelmateriale med henblik                 på udledning af et enkelt og håndterligt analyseredskab.            »Har du hold på begreberne?«, spørger forfatteren til sidst sin elev, og man må så håbe og tro at de mange punktundersøgelser i det flimrende billede af højst forskellige tekster faktisk har bibragt den ønskede forståelse, at man med udgangspunkt i den sproglige påvirkning kan gennemføre en helstøbt tekstanalyse.

Skal »Gode grunde?« anvendes fornuftigt på seminariet, må det nok være under synsvinklen »undervisningsmidler til arbejdet med sagprosa/ argumentation«. 

Fra Lærernoter bringes her indledningen:

Indledende bemærkninger

GODE GRUNDE? er resultatet af et forsøg på at udforme noget materiale til undervisningen i argumentation i gymnasium og på HF, på seminarier, på lærerhøjskolen, i universiteternes begynderundervisning og på højskoler.

Formål

Ideen har været at udforme et undervisningsforløb som uden mange falbelader skulle kunne anvendes til, på relativt kort tid, at give eleverne et rimeligt indblik i hvad argumentation er og hvordan der argumenteres i »dagens danske samfund«, samt en vis færdighed i at analysere.

Sprogbrugsanalyse med særlig vægt på argumentation

Der er ikke tale om et snævert kursus i det man traditionelt inden for faget kalder argumentationsanalyse. Syllogismerne og læren om de logisk gyldige slutninger, som vistnok af mange beklageligvis opfattes som det centrale stof i argumentationslæren -- måske fordi det er det man i desperation griber til når man ikke ved hvad man ellers skal stille op -- spiller en meget tilbagetrukken rolle i GODE GRUNDE? Derimod ses der på argumentation i bred forstand, som den udfoldes til daglig omkring os i et utal af genrer. GODE GRUNDE? kan måske derfor bedst beskrives som en øvelsesintroduktion til sagprosaanalyse med udgangspunkt i sproglig påvirkning (argumentation).

Materialets opbygning

Materialet består af to hæfter: elevhæfte (med forbindende, introducerende tekst) og lærernoter som rummer forslag til opgaveløsninger, nogle støttehenvisninger til skandinavisk litteratur for det gymnasiale og det begyndende universitetsniveau, plus forskellige forslag og betragtninger.

Lærernoternes indhold

Lærernoterne er udformet således at de skulle sætte selv den lærer som er helt uden særlige forudsætninger for at undervise i argumentation, hokus pokus i stand dertil - uden det er nødvendigt at læse yderligere litteratur!

Dette betyder at lærernoterne er forholdsvis omfattende. Der er ikke bare tale om en liste med facit som man kan forlange at eleverne kommer frem til. Hensigten har været at lærernoterne skulle rumme så meget mere end noget man kan kalde »facit«, at læreren føler sig nogenlunde vel rustet til den enkelte time. Især hen mod slutningen af forløbet bliver visse af opgaveløsningerne i lærernoterne ret omfattende. Det betyder ikke at eleverne bør nå frem til alle de iagttagelser som disse opgaveløsninger bygger på; de bliver så omfattende fordi de gerne skulle give læreren et ordnet overblik over (helst) samtlige de relevante iagttagelser som eleverne kan tænkes at gøre - og dermed også en mulighed for at styre eleverne hen mod relevante iagttagelser som de ikke gør af sig selv.

Varighed

Forløbet er beregnet til ca. 20 timer, evt. kan det deles i to omgange a ca. 10 timer, således at første omgang slutter med argumenttyperne. Men jeg har forsøgt at gøre det så elastisk som muligt (se de sidste to afsnit i lærernoterne). Der er tilstræbt en art føljetonkomposition som skulle gøre det muligt at afbryde nogenlunde meningsfuldt flere steder undervejs.

Timernes forløb

Jeg har kun ved de allerførste opgaver stillet forslag til hvordan de enkelte opgaver kan køres i timerne. Når jeg ikke gør det for resten, skyldes det ikke at jeg ikke gerne vil og ikke har ideer til hvordan man kan gøre timerne også formmæssigt afvekslende; det skyldes at jeg finder at der indgår så mange ukendte faktorer i timernes konkrete udformning at jeg ikke kan sidde her i ophøjet majestæt og rådgive om det. Enhver lærer ved at klasser/hold på samme trin kan være vidt forskellige; og enhver elev ved at selv dansklærere kan være overordentligt forskellige.

Det eneste jeg kan sige er helt generelt følgende om de muligheder der findes. Jeg beder om tilgivelse hvis det jeg har at sige er så indlysende at man føler sig pinligt berørt over at jeg skriver det.

En mulighed er hjemmeforberedt, individuel opgavebesvarelse, hvor hver elev forbereder besvarelsen af samme opgave(r). Timen har så form af samtale/overhøring/diskussion.

Hvis opgaven skønnes at være svær (og det vil jo variere fra klasse til klasse), kan man inden man drøfter den i klassen som helhed (såkaldt »plenum«), lade eleverne drøfte den gruppevis (en gruppe bør bestå af højst 5).

En almindeligvis tidsbesparende variant er at lade forskellige elevgrupper individuelt hjemmeforberede løsningen af forskellige opgaver, og så lade grupperne summe et stykke tid i timen, inden ét eller flere gruppemedlemmer foreligger opgavebesvarelsen mundtligt for klassen. Det må altså forudsættes at enhver elev foruden at hjemmeforberede sin gruppes opgavebesvarelse, så også har grundigt læst de andre gruppers analysemateriale. Ellers er udbyttet af at påhøre de andre gruppers fremlæggelse, naturligvis yderst ringe. Undervejs i fremlæggelsen, eller efter, kan/bør elever og lærer stille spørgsmål til gruppen.

For at forebygge at det kun bliver læreren der stiller spørgsmål og kritiserer, kan man lade grupperne to og to løse samme opgave, og så lade den ene fremlægge sin besvarelse, mens den anden gruppe får til opgave at kritisere og supplere.

Skriftlige besvarelser

Yderligere en mulighed ved nogle af opgaverne er at lade besvarelsen ske skriftligt; opgaven (evt. flere) gives altså som skriftlig opgave. Bedst egnet hertil er de lidt mere omfattende opgaver hen mod slutningen af forløbet: opgaverne (29 og 36), 30, 32, (33 og 35), 38, 39 og 40, (opgaverne i parentes gives som opgave under ét).

Retningen og diskussionen af de skriftlige besvarelser - som typisk først vil kunne foregå tidligst nogle uger efter forløbets afslutning - vil samtidig blive en repetition af vigtige pointer i forløbet. To - tre markante (af den ene eller den anden grund) besvarelser kan evt. mangfoldiggøres og danne grundlag for gennemgangen/diskussionen i klassen.

Litteraturhenvisninger

Nogle steder i noterne henvises der til Kjøller Analyser af sprogbrug: Sprogbrugsbegreber, Borgens Forlag, Kbh. 1975 hvis man ønsker at læse lidt mere om et bestemt begreb. I Mod en argumentationsteori, Akademisk Forlag, Kbh. 1978 har jeg forsøgt at give en mere teoretisk velfunderet fremstilling bl.a. af det stof som findes i GODE GRUNDE?

Tak

Endelig »sidst, men ikke mindst« en varm tak til lektorerne Anne Merete Heger og Birgit Bjerre Hansen, og deres klasser på henholdsvis Statsgymnasiet Schneekloths Skole og Virum Statsskole; de har afprøvet dele af materialet med væsentlige forbedringer til følge.

Også en tak til de studenter på mine universitetshold som har bidraget med forbedringer - ofte uden selv at være klar over det.

Universitetslektor Steffen Heger har nærlæst en betydelig del af manuskriptet, og har herved i høj grad bidraget til at gøre fremstillingen mere klar og konsistent. Tak for det.

Oktober, 1979 Klaus Kjøller