|
|
Faglig
formidler
Først kom undervisningen. Så kom fagbøgerne og
artiklerne. Så kom medierne og krævede kommentarer. Og så på det sidste
er der også kommet romanerne.
Det
passer ikke at undervisningen kom først. Ikke helt først. Allerførst
sad jeg og skrev mit universitetsspeciale -- altså den store
afsluttende opgave. Det var meget teknisk og hed Sætningsskemaernes
teori. En skitse til en analytisk beskrivelse af dansk syntaks
(1971). Jeg ikke bare skrev det; jeg levede i det mens jeg skrev det.
Men da det var afleveret, oplevede jeg at der var et misforhold mellem
den energi og de forhåbninger som jeg havde puttet i det, og så den
respons jeg mærkede. Jeg mente at det måtte være muligt at bruge sin
tid på at producere noget som stadig var videnskabeligt solidt
funderet, men som samtidigt var mere udadvendt. Og det gjorde jeg så.
Og det har jeg fortsat med lige siden. Men jeg har til stadighed
indimellem også skrevet ret specielle ting som udelukkende henvender
sig til faglige kolleger og viderekomne universitetsstuderende.
Undervisning som inspiration
Men efter jeg blev ansat på universitetet har undervisningen ofte været
en meget væsentlig inspiration for mig. Det jeg skriver, udspringer
typisk af min undervisning. Jeg synes at der mangler en bog, eller at
dem der er, ikke er helt hensigtsmæssige. Så laver jeg én, så godt jeg
nu kan, godt hjulpet af de studerende som jeg underviser eller
vejleder. Derfor har jeg efterhånden fået lavet en del introduktioner.
Det gælder overblik og sammenhæng
Men der er også andre kilder til mine bøger. Jeg finder den største
videnskabelige udfordring i at få overblik og sammenhæng. Jeg trækker
hellere end gerne på de iagttagelser andre har gjort, dvs. på andres
empiri. Jeg synes ikke at dansk sprog- og kommunikationsforskning
generelt er underforsynet med empiriske resultater. Fx indgår
indsamling af facts næsten i enhver ph.d.-afhandling inden for området.
Derimod synes jeg at der er en iøjnefaldende mangel på nye teoretiske
tanker som kan gøre alle de mange iagttagelser teoretisk interessante
ud over det mest jordnære.
|
|
Kedsomhed som alarmknap
At en bog (eller en artikel) er æstetisk vellykket, er væsentligt for
mig, uanset om den er faglitterær eller skønlitterær. Æstetik er et
interessant begreb som ikke kun bruges af humanister og lyrikere, men
også af så forskellige faggrupper som bureaukrater og matematikere til
at karakterisere deres præstationer. Det væsentligste kriterium på
mislykket æstetik er kedsomhed.
På markedsvilkår
Det har også gennem årene vist sig at det er et kvalitetskriterium for
mig at det jeg laver, interesserer så meget at det økonomisk hviler i
sig selv. Alt jeg har skrevet, er udgivet på almindelige
forretningsvilkår – bortset fra Mod en argumentationsteori
(Akademisk 1978) og Politisk
Argumentation (Borgen, 1991) som fik støtte fra
Det humanistiske Fakultets daværende Publikationskonto. Alt andet er
helt ustøttet af forskningsråd, fonde og lignende. Dvs. at det altså er
lavet uden at jeg samtidig har været frikøbt fra undervisning,
vejledning og administration i mit lektorjob. Jeg skriver bedst lidt i
det skjulte, bl.a. fordi jeg sjældent i forvejen ved hvordan det
udvikler sig. Så tanken om projektansøgninger har aldrig appelleret til
mig. LIgesom jeg heller aldrig af min familie har fået lov til at bruge
undskyldningen om at skrive på en bog til at få orlov fra hverdagens
banale udfordringer.
Stamtavle
Se (næsten) alle bøgernes familierelationer på
slægtstavlen.
|
|
