Titel og medium

”Sygdom og image” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 02 2011 (februar).

Sygdom og image

Af Klaus Kjøller, forfatter og lektor

Sygdom er ikke til at spøge med. Alligevel er der en del sygdomme, som mange har svært ved at tage alvorligt. Få afviser kræft, brækket ben eller svineinfluenza som sygdomme. Men især inden for det psykiske område kan der stadig være ringe forståelse for sygdomme som depression og stress. Og hvad med en sygdom som duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS)?

Men der er også tilfælde, som alle er enige om ikke er egentlig sygdom. Fx når kollega Anny melder sig syg, fordi hun er nødt til at ligge i kø i to døgn for at få en billet til en Dylan-koncert. Det at snyde arbejdspladsen på denne måde opfattes af mange ligesom de hvide løgne om sygdom, som man bruger i privatlivet, når man vil slippe for et kedsommeligt samvær.

De begrundelser, vi bruger over for andre, er ofte anderledes end dem, vi bruger over for os selv. Der er jo tale om to forskellige målgrupper. Men uanset hvad man siger eller gør, så er man nødt til inderst inde at give sig selv én eller anden fornuftig begrundelse, som bygger på sande argumenter. F. eks. vil Anny måske ræsonnere således: Jeg fik ikke lønforhøjelse ved sidste lønforhandling og har været mindre syg end Lone og Frederik (kolleger), så jeg fortjener et par fridage.

Men sådan kan man jo kun tænke hvis lederen ikke hører det. Det er altså inde i hovedet på de ansatte at en leder skal vise sin sande styrke.

En leder, som de ansatte ikke på en eller anden måde respekterer og, ja, helst holder af, har ringe indflydelse på, hvilke begrundelser de ansatte giver sig selv. Ingen leder kan jo fysisk kontrollere sine ansatte 100 procent. Effektiv ledelse går derfor ud på at blive en positiv figur i de ansattes bevidsthed. En figur, som de ansatte slæber med sig overalt – på godt og ondt.

Hvor meget en formel leder er blevet etableret som en positiv figur i de ansattes bevidsthed, kan måles på graden af dårlig samvittighed, når den ansatte gør noget, som lederen ville være imod – hvis han altså vidste at det foregik. Når Anny kan ligge to døgn uden kvaler i billetkøen, så viser det, at hendes leder er helt prellet af på hende. På to sammenlignelige arbejdspladser vil statistiske forskelle i størrelsen af sygefraværet afsløre hvor meget succes lederen har haft med at etablere sig som en reel leder for personalet.

Lederens image opbygges i de ansatte i det daglige bl.a. ved udsøgt medarbejderpleje og frynsegoder. Lederen skal helst hele tiden overgå det, han siger, at han gør, med de handlinger, han faktisk udfører. Men de helt store spring fremad for lederens image sker ved kriser, hvor de ansatte føler væsentlige værdier truet, f.eks. et job, de er glade for. Her har lederen sin store chance for at gro ind i medarbejdernes inderste ved at genoprette trygge forhold og holde taler, som beroliger på en overbevisende måde. Hvis lederen kan styre de ansattes frygt og eventuelle had i en retning af en bestemt ydre fare, som man derefter i fællesskab retter sin indsats imod og bekæmper, så tager lederen et tigerspring fremad og får et endnu bedre image.

Her giver den langvarige økonomiske krise, som vi befinder os i, enhver leder rigtig gode muligheder for at styrke sit image i personalet. Og dermed samtidig styrke sine ansattes helbred betydeligt – især hvis helbredet i forvejen er helt godt. Daglige frugtkurve, deltagelse i motionsløb, gratis fysioterapi og stresscoaching kan selvfølgelig også stadig hjælpe.

Klaus Kjøller, d. 25/1 2011

Øverst i dokumentet