Den ildevarslende stilhed om dansk udlændingepolitik

Nu er også vores nuværende statsminister set med cykelhjælm

Ingen ved vist i øjeblikket, hvordan dansk udlændingepolitik egentlig er i praksis. Sagen om dansk udlændingepolitiks nuværende tilstand er præget af øredøvende stilhed fra hovedaktørerne. Det fortælles, at høner og andet fjerkræ kan ligge helt lamslået, når de fornemmer, at de er ved at blive slagtet. Mærkeligt, for man skulle tro, at deres instinkter bød dem at spæne alt, hvad de kan, for at undgå øksen. Muligvis er det et lignende fænomen, som vi i øjeblikket oplever i dansk politik.

Foghs hjemkomst fra fransk sommerferie var som sædvanlig ventet med spænding. Pressen finder det egentlig provokerende, at en statsminister i flere uger kan være utilgængelig. Dog var han under Tour de France set på et fransk bjerg iført cykeludstyr, herunder cykelhjælm. Dette er en detalje, som jeg endnu ikke har set nogen dansk kommentator drage de fulde konsekvenser af. Det vil jeg vende tilbage til.

Fogh vendte ikke hjem med en løsning på, hvordan den danske udlændingepolitik opretholdes. Det overraskede vist mange. Ganske vist erklærede han, at regeringens ”fair og retfærdige” udlændingepolitik ville fortsætte, og han understregede, at der jo i direktiverne om arbejdskraftens fri bevægelighed var en klausul om at ”svig og misbrug” skulle undgås. Og så annoncerede han en henvendelse til EU angående den seneste kendelse fra EF-domstolen, som tillod udlændinge, som uretmæssigt opholdt sig i et andet EU-land, at komme lovligt her til landet, fx i kraft af ægteskab med en EU-borger. Den kendelse ville man forsøge at få ændret. Den gik over stregen.

Foghs strategi over for det eksplosive emne, udlændingepolitikkens kollision med EU-direktiverne, var altså: nedtoning. Der er ingen grund til panik: Alt – eller næsten alt – er under den sædvanlige kontrol. Der er – bortset fra detaljen med dem, der opholder sig ulovligt i EU – ikke noget at komme efter.

Meningsmålinger har allerede sendt en alvorlig advarsel til regeringen. Dansk Folkeparti står til betydelig fremgang. Det har længe været en grundlov i dansk politik, at jo længere oppe på dagsordenen dansk udlændingepolitik står, jo flere stemmer får Dansk Folkeparti. Det er faktisk den lov, der i sin tid skaffede Fogh regeringsmagten. En anden alvorlig advarsel ligger i, at Dansk Folkeparti lige fra sagens begyndelse tydeligt har sagt, at hvis ikke regeringen udviser tilstrækkelig handlekraft i sagen, så vil DF ikke lægge stemmer til regeringens finanslov.

Der er ingen tvivl om, at mange præmiejurister i ministerier og styrelser allerede i flere uger har arbejdet ihærdigt på forslag til, hvad man skal gøre. Hvis de havde fundet en løsning på tidspunktet for Foghs hjemkomst, så ville vi have hørt om den. Ingen statsminister, og slet ikke Fogh, går frivilligt i defensiven, således som han gjorde, da han vendte hjem.

Siden har der været radiodødt omkring spørgsmålet. Selv Pia Kjærsgaard har været påfaldende tavs. Ganske vist blev hun dramatisk sat ud af spillet i en uge efter sit ildebefindende på partiets sommergruppemøde, men hun er siden set bl.a. til en biografpremiere med to børnebørn. Og imens har statsministerfruen varmet op til sin deltagelse i tv-udsendelsen ”Vild med dans”. Vi har hørt både om vabler og hendes yndlingsdans, vals, men hun er også til det latinske.

Den eneste fornuftige analyse af stilheden ville være, at der er intense kontakter mellem statsministeren og Pia Kjærsgaard, og mellem finansminister Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl, finansordføreren fra DF. Sådanne intense uformelle kontakter gør samtidige, kraftige udmeldinger i offentligheden upraktiske. Men der har netop ikke være den slags kontakter. De eneste kontakter mellem parterne har efter sigende været en buket blomster fra statsministeren til partilederen på sygelejet. Og en kort telefonsamtale hvor Løkke orienterede Thulesen Dahl om hovedtræk i det finanslovsforslag som regeringen fremlagde d. 26. august.

Den eneste forklaring på den rungende stilhed både på de indre og de ydre linjer er, at juristerne endnu ikke har fundet løsningen. For hver dag, der går, må man spørge, om der overhovedet findes en løsning. Hvis regeringen undervurderer Dansk Folkepartis mod til at vælte regeringen på finansloven, så kan vi om nogle måneder have et folketing, som ser meget anderledes ud. Men de jurister, som i øjeblikket ikke kan finde en vej frem for regeringen, de vil jo stadig ikke kunne finde en vej frem for ligegyldig, hvilken regering vi har.

Uhyggen breder sig. Og i sådanne situationer ligger det til den menneskelige natur at tolke tildragelser som varsler for hvad fremtiden måtte bringe. Og her er det så, at det, at statsministeren i sommer viste sig med cykelhjælm, ikke er til at komme udenom. Det er sket en gang før, at en dansk statsminister viste sig med cykelhjælm. Og vi ved alle hvad der derefter skete.

Til toppen af siden