Først lagt op 30-08-2010,,senest opdateret 22-05-2018 11:24:14

Latterens magt

Den som ingen tør gøre grin med, give øgenavne og bagtale, har magten. Derfor kan Store Broder med sin tale styre bevidsthederne. Og det gør han så også – i det omfang latteren tillader det.

Selv om Danmark slet ikke er et étpartidiktatur, så foregår megen sprogstyring alligevel efter Store Broders regler. Men det er ikke nær så let at få øje på som i Orwells berømte satire, 1984. Og det sker slet ikke ved officielle sprogpolitiske udspil fra Dansk Sprognævn eller politiske partier. Den eksplicitte sprogstyring i vores land kører på laveste blus grænsende til det usynlige. Og det er alle glade for. Man leder forgæves efter sprogpolitik som redningsstrå både i oppositionens ’Fair Løsning’ og regeringens Genopretningsplan.

Her tager Store Broder anderledes radikalt fat. I Store Broders sprogpolitik skal ord som ’ære, retfærdighed, moral, internationalisme, demokrati, videnskab og religion’ fjernes og erstattes af få, vage udtryk, bl.a. dækker ordet ’tankeforbrydelse’ alle udtryk omkring begreberne frihed og lighed, og ’gammeltænkning’ over alle de ord der grupperer sig omkring begreberne objektivitet og rationalisme. Alle regler for partimedlemmernes seksualliv skal rummes i de to Nysprog-ord ’sexforbrydelse’ og ’godsex’, som er normalt samleje mellem mand og kone udelukkende med det formål at avle børn og uden at kvinden får nogen fysisk tilfredsstillelse. Alt andet skal dækkes af ordet ’sexforbrydelse’, som altså omfatter alt det forkerte: utugt, hor, homoseksualitet og diverse perversiteter – foruden normalt samleje for fornøjelsens skyld.

Dobbeltplusgod andetale

Målet med disse og andre sproglige reduktioner er at begrænse og retningsbestemme folks tale og dermed tanke. Ja, det ultimative mål er at folk slet ikke tænker selv: Talen kommer direkte fra struben uden nogen som helst medvirken fra de højere hjernecentre. Man er så blevet ’andetaler’, dvs. at man rapper som en and. Den største retoriske ros en talsmand for Store Broder kan få, er at han er en ’dobbeltplusgod andetaler’.

Som vellykket eksempel på en dobbeltplusgod andetaler kan man tage de studieværter som for nyligt på nordkoreansk tv oplæste systemets bandbuller mod USA og Sydkorea i anledning af deres fælles flådeøvelse. Men her ser man så også de problemer som dobbeltplusgod andetale giver: Den virker kun på dem der i forvejen tror på og elsker Store Broder. Alle andre vil den fylde med afsky eller latter.

Dobbelttænkning

Et af autoritære systemers største problem er dobbelttænkning i befolkningen. Alle siger officielt det rigtige og hylder andetalere. Samtidig gør man tykt grin med Store Broder og andetalen i sine private netværk. Det var denne dobbelttænkning der i sin tid fik DDR til at bryde sammen ’over night’. Det officielle system var hult som et hus der var overtaget af termitter. Det blev til en støvsky da der var én der nøs i baghaven.

Dobbelttænkningen opstår fordi systemet med hård hånd styrer al officiel tale så den udtrykker de korrekte kendsgerninger og meninger. Men dobbelttænkning er ikke forbeholdt autoritære politiske systemer. Det kendes i enhver virksomhed hvor ledelsen ikke forstår at skabe et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis den der har den fysiske magt, ikke også kan få styr på dobbelttænkningen, så er det svært at styre noget som helst.

Det lykkes kun hvis man trænger ind i undersåtternes dybere bevidsthedslag. Hovedpersonen i 1984 gennemgår en hjernevask inden han kommer ud af dobbelttænkningen og frem til faktisk at elske Store Broder. Men individuel hjernevask er alt for dyr og upraktisk som generel metode over for større befolkningsmasser eller bare nogle ansatte, partimedlemmer eller troende i vores danske virkelighed.

Tvang gør frivillig

Her må Store Broders mange små brødre og søstre omkring os bruge en mildere, men særdeles efterprøvet og succesrig metode. Det begynder med at undersåtterne officielt må acceptere andetalen som sandheden. Man må rappe som dem man er iblandt. Når dette sker igen og igen, så vil den korrekte, officielle andetale efterhånden blive indarbejdet i undersåtterne som noget de faktisk selv tror på. Det begynder som tvungen tale ledsaget af dobbelttænkning. Men fører efterhånden over i helt frivillig andetale uden dobbelttænkning.

Hvis du ikke ønsker at blive programmeret, så må du holde dig væk fra Store Broder og hans eftersnakkere og dermed undgå den andetale som lyder hver gang de kommunikerer. Men hvis du er tvunget til at høre på det og læse det, og måske endog tvunget til at rose Store Broder og hans rappere for det, så er det mest effektive modgift at du er med i en gruppe ligesindede som i smug gør grin med andetalen, latterliggør Store Broder, fx med øgenavne og andet, og i det hele taget satiriserer over ham og hans udøvelse af magt. Det kan ske i kantinen, blandt venner, i skolegården eller i familien. Men pas på, for det kan jo være at Store Broders beundrere bliver krænket hvis de hører det. Så kan du risikere at få smæk fordi du er fræk og næsvis.

Latter som forebyggende middel

Hvis du ikke gør aktiv modstand på disse måder, så er du solgt. Når undersåtter af magelighed, frygt eller tvang handler og formulerer sig på bestemte måder igennem længere tid, så vil de efterhånden retfærdiggøre det på en måde som bevarer deres selvrespekt. Det betyder at det som magthaveren tvinger undersåtterne til at gøre og sige eller skrive, gradvis bliver en del af deres indre virkelighed – fordi det på den ene eller anden måde er nødvendigt for dem at retfærdiggøre over for sig selv at de gør, siger og skriver sådan. Der er ikke meget selvrespekt at hente i at være en undersåt der efterplaprer chefen. Det er ydmygende i længden at skulle holde sine protester nede med selvcensur. Derfor bliver undersåtter som ikke kan praktisere dobbelttænkning gennem bagtalelse eller satire, efterhånden selv hvad magthaveren oprindeligt tvang undersåtten til at gøre, sige eller skrive: Stille og roligt gør undersåtten frivilligt hvad hun tidligere gjorde af tvang, og hun kommer til at synes at magthaverens meninger egentlig er ganske fornuftige. Og snart elsker hun Store Broder.

Denne sproglige og mentale teknik til styring gælder overalt. Den er således også nøglen til at fatte hvorfor det er så svært at indføre reelt demokrati i et land som Afghanistan. Ingen indbyggere tør gøre grin med Taleban, og derfor er der også få i landsbyen der tør sige imod når nogen spotter eller bruger øgenavne om Natostyrkerne eller hjælpearbejdet. NATO kan pr. definition aldrig konkurrere på terror.

I praktik som Store Broder

Store Broders sproglige teknikker er i dagens danske samfund nok lettest at få øje på i religioner, sekter og ekstreme politiske bevægelser, men de er magtfulde i enhver organisation og virksomhed. Præcis kritik og afsløring af disse teknikker overalt kan ikke overvurderes. Men som regel fortsætter Store Broder helt uanfægtet af kritikken som så kommer til at virke gold. Det er jo Store Broder der har magten, og nogen skal jo også gå foran og lede.

Der er ikke noget forkert i at ledere også styrer ansatte, medlemmer og troende gennem sproget. Men det er vigtigt i demokratiet at så mange som muligt oplever teknikkerne som en konkret del af deres hverdag. Det er for let at placere Store Broder og hans sproglige teknikker i et autoritært samfund som alle tager afstand fra. Det foregår hele tiden her og nu – ofte uden at vi mærker det.

Og mennesket lærer nu engang bedst ved selv at prøve. Derfor har jeg nu som formidlende kommunikationsforsker med visse ledererfaringer taget skridtet fuldt ud og givet enhver mulighed for selv at lege Store Broder og praktisere de stærke sproglige teknikker på sit eget liv. Det sker med bogen ’Sprogets Vej til Sindets Fred’ som leder enhver frem til ro, overblik, indsigt og autoritet. Kun den der kender Store Broder og hans midler indefra, har en chance for at stå imod. Og måske selv tage over.

Læs også om Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit.