BoblebadHumaniora og samfundsforskning kan ikke i så
høj grad som naturvidenskab objektivt måle og veje sine resultater.
Derfor kører disse videnskaber ofte efter princippet: "Fuck dig frem
med lækre, nye ord!"
|
|
|
|
Humaniora og samfundsforskning kan ikke i så høj grad som naturvidenskab objektivt måle og veje sine resultater. Derfor er der et ekstra stort indre rent sprogligt pres for hele tiden at signalere, at man gør nye erobringer. Det sker ved at hælde nye ord på gamle flasker. Berlingske leverede torsdag to gode eksempler: 1) Filosofiprofessor Vincent Hendricks har modtaget 14,4 mio. kr fra Carlsbergfondet til over fem år at udforske meningsbobler, politiske bobler, anerkendelsesbobler og religionsbobler. Her består det nye udelukkende i at sætte suffikset ”–bobler” på alt gammelt og velkendt. 2) Forfatteren Susanne Staun udgiver en bog om sprogrigtighed ”Fuck, en lækker røv.” Her består det nye udelukkende i, at dårlige sprogbrugere kaldes ”sprogspassere” og sprogregler for ”basisgarderobe”. Det fremgår, at både Hendricks og Staun er fremragende sælgere af god, gammel, varm luft. Men Staun er både uhøjtidelig og morsom, så hun må godt udvikle sig til en Staunboble. Læs kommentar: Styrk dansk: Drik mere øl! Læs Køllebank, Groft sagt: Videnskabernes øl-selskab, eller: ølkasse |
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|