|
|
Først lagt
op 11-12-2015, senest opdateret 28-08-2023
12:38:03
Klaus Kjøller.
Foto: Inger Vibeke Kjøller (mor)
Den
almægtige forfatter
Efter
40 år som undertrykt forfatter i bogindustrien, har jeg meldt mig ud og
står nu selv for det hele. Og har straks som forlagschef fyret mig selv
som forfatter af flere fagbøger.
|
|
|
Den
politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen (p-bog,
hæftet), Hovedland 2011
|
|
Til og med Den
politiske komedie
(Hovedland 2011) er mine bøger stort
set udkommet på den traditionelle måde: Først laver man sit manuskript,
så forsøger man at få et etableret forlag til at acceptere det. Hvis
det lykkes, skrives der kontrakt. Derefter læses manuskriptet grundigt
af den forlagsredaktør, som forlaget tildeler opgaven. Derefter er der
kommunikation mellem redaktør og forfatter frem mod et produkt, som
begge kan stå inde for. I løbet af denne proces, som aldrig tager
mindre end flere måneder – eventuelt med flere månedlange pauser
indlagt – vil bogen typisk også allerede være sat på forlagets program
om et års tid, og forlagets sælgere – dem, der rejser rundt i landet og
sælger bogen til boghandlerne – vil være forsynet med et omslag med
bagsidetekst og andet salgsmateriale. Bogen indgår her i en mængde
andre titler, herunder typisk også titler fra andre forlag, som samme
sælger rejser rundt med.
Efter manus er
færdigbehandlet, starter den fysiske opsætning af bogen, og
korrekturlæsning i mindst to omgange. Når bogen er trykt og indbundet –
typisk en måned før udgivelsen, fordi boghandlerne skal have god tid
til at få den hjem og stillet op, og fordi anmeldere skal have god tid
til at anmelde ”på dagen” – så udsendes den til pressen i et samlet
antal på mindst 100. På dette tidspunkt modtager også forfatteren sine
typisk 25 frieksemplarer.
Hvis man er heldig, får
bogen et par gode anmeldelser, sjældent på udgivelsesdagen, men i
månederne derefter. Det er min fornemmelse, at det, at forfatteren
optræder i et eller flere main stream TV-programmer omkring bogens
udgivelse, har større betydning for kendskabet til bogen og salget, end
anmeldelser.
Der er mange glæder ved
at udgive bøger på denne traditionelle måde. Jeg har andetsteds skrevet
om samarbejdet omkring ret forskellige bøger med mine ret mange og ret
forskellige forlagsredaktører gennem mine efterhånden mere end 43 år
som forfatter. Jeg skylder dem meget.
Men efter 2011 har jeg
alligevel valgt så vidt muligt selv at udføre alt arbejde med mine
bøger. Der er især to forklaringer på dette.
For det første
afskyr jeg den undertrykkelse af forfatteren, der ligger i den
traditionelle proces. Undertrykkelsen er ikke redaktørers, layouteres,
markedsføringsfolks og andre forlagsfolks skyld. De er efter
min erfaring alle sammen udmærkede og særdeles sympatiske mennesker,
der gør et fint stykke arbejde. Måske idylliserer jeg, men sådan husker
jeg det. Men når man som forfatter har fået sit manus antaget, ja,
allerede når man indsender det, så mister man kontrollen over det.
Udbudet af forfattere er så enormt, at man altid står i en ydmyg
position og skal være taknemmelig over for forlaget og bogindustrien.
Og derefter taknemmelig over for de medier, som ofrer én opmærksomhed.
Der er kun to veje ud af
denne ydmygende og egentlig ulidelige forfatterrolle.
Ulidelig ikke mindst, fordi man samtidig som forfatter offentligt skal
optræde, som om man ikke er spor undertrykt. Branchens officielle
ideologi er jo, at forlaget forløser forfatterens potentiale, og at
forfatteren er som et forsvarsløst barn uden denne hjælp. Den
ene vej ud er at skrive bøger, som sælger så meget, at et stort,
markedsførende forlag investerer alle sine ressourser i én og behandler
én som stjerne. Den anden er at melde sig ud af bogindustrien og selv
stå for det hele.
|
|
|
Manipulation.
En håndbog. (p-bog, hæftet) Borgens Forlag 1991.
Manipulation.
En håndbog. 2. reviderede udgave. (p-bog,
hæftet), Borgens Forlag 2007, nu Gyldendal Business.
|
|
Jeg har prøvet begge
udveje. Jeg har fået udgivet to bøger som kan karakteriseres som
bestsellers: Manipulation.
En håndbog
(1991, 2007) og Snyd
ikke dig selv ved eksamen
(1993, 2013). Flere andre bøger har
givet meget stor omtale, fx Spindoktor
(Aschehoug 2001), uden at sælge nær så meget.
Læs
hvorfor Manipulation blev en bestseller og andre af
mine populærvidenskabelige bøger ikke blev det: artiklen ”Om valg af
billeder i offensivt formidlende tekster: 4 eksempler”.
En simpel økonomisk
analyse af mit forfatterskab viser, at jeg – for at vælge denne
storsælgende udvej af forfatterydmygelserne – burde have viet mine
kræfter til provokerende, formidlende bøger som Manipulation
og Snyd ikke. Jeg har da også skrevet andre i samme
genre, og nogle af dem med udmærket økonomisk resultat, men jeg har
aldrig følt mig så undertrykt og været så økonomisk desperat, at jeg
har satset alt på denne genre. Det har aldrig været tiltrækkende for
mig at satse på at blive et forfatterbrand med udelukkende disse
produkter på hylden. Og jeg har endda efter nogles mening gjort tykt
nar af denne selvhjælpsgenre med den ultimative selvhjælpsbog Sprogets
Vej til Sindets Fred, og dermed savet
min muligvis indbringende gren over.
Læs
afsnittet ”Målrettet dansk for enhver” i den systematiske oversigt over
mine bøger.
Selv om jeg nu jamrer
over at have lidt under forfatterundertrykkelsen i bogindustrien i ca.
40 år, så har undertrykkelsen altså aldrig været så stor, at jeg er
faldet til patten og udelukkende har produceret lige netop de ting, som
er super salgbare. Og flere af de af mine bøger, som bogindustrien har
udgivet, har heller ikke givet mine forlag overskud på bundlinjen.
Enkelte har været klare økonomiske fiaskoer. Så ganske meget af min
jamren er faktisk ren primadonnaklynken. Jeg har fået forlag til at
udgive ting, som de ud fra økonomiske overvejelser, straks burde have
givet kniven.
Kort sagt har
mit forsøg på at slippe ud af industriens forfatterundertrykkelse ved
kun at producere noget yderst salgbart ikke været helhjertet. Og
industriens undertrykkelse af mig har heller ikke været særligt
umenneskelig. Hertil kommer, at det at slippe ud af
industriens undertrykkelse ved at blive en yderst salgbar, højt
respekteret bestseller-forfatter med ”fortsættelse følger” i næste
bogsæson, for mig ville være den værste undertrykkelse af alle, fordi
jeg så ville være tvunget til hele tiden at skrive i den samme genre og
stil for at leve op til industriens og markedets forventninger. Jeg
ville føle mig som en ussel kontorslave, når jeg satte mig til
computeren. Ikke som en stolt og fri forfatter på jagt efter det
ukendte. På den anden side er jeg så pragmatisk anlagt, at hvis jeg fx
havde tjent millioner og ikke bare nogle hundredtusinder på Manipulation,
ja så havde jeg sgu nok knoklet på med ”mere af det samme.” Jeg er af
en praktisk, bornholmsk bondeslægt (som længere tilbage ganske vist
stammer fra polsk lavadel).
Når jeg siden
2011 har valgt den vej ud, der består i selv at stå for det hele,
skyldes det, at det eneste jeg mister ved det, er 1) samarbejdet med
redaktøren, og 2) den markedsføring, som bogindustriens største forlag
er i stand til at yde.
Selv om jeg er ekspert i
skriftlig kommunikation med universitetsdiplom, så kan det stadig være
sundt at have en redaktør ind over. Men det har jeg foreløbigt valgt
ikke at have. Jeg er sådan set også uddannet til og har undervist i
markedsførings- og spin-aktiviteter, så jeg kan vel også selv gøre
noget ud af lanceringen af mine bøger.
|
|
Snyd
ikke dig selv ved eksamen. (p-bog, hæftet)
Borgens Forlag 1993.
Snyd
ikke dig selv ved eksamen. 2.rev.udg. (e-bog) KJOELLER.dk
2013.
|
Arne
Ossian: Bæstet på Bornholm. Krimi (paperback og e-bog), KJOELLER.dk
2015
|
|
Men det gør jeg ikke. Jeg
orker ikke selv at byde mig til på markedet. Det er den sidste rest af
undertrykkelse, jeg gør op med. Derfor bliver det indtil videre ikke
rigtigt til noget med udsendelse af pressemeddelelser og
anmeldereksemplarer, når der for tiden udkommer en af mine bøger. Men
selvfølgelig kommer jeg da, hvis nogen ringer og vil høre nærmere om,
hvad det er jeg har udsendt. Eller hvis et netmedium som
krimi-cirklen.dk beder om et anmeldereksemplar af Bæstet
på Bornholm, således som det netop er
sket.
Læs
anmeldelsen på krimi-cirklen.dk.
Det er et enkelt
forfatterliv selv at stå for det hele: Bøger udkommer samme dag, de er
færdige. Punktum. Jeg oplyser om det på mine to hjemmesider, for det
meste også på facebook.com/klauskjoeller og så selvfølgelig på
SAXO.com, hvor de først af alle steder kan købes. Mere indviklet
behøver det vel ikke at være.
|
|
|
|
|
Det betyder selvfølgelig,
at der kan gå meget lang tid, før et traditionelt medium opdager, at
bogen foreligger, således at nogle ud over min ret begrænsede mængde
facebook-venner opdager, at en ny bog foreligger. Måske sker det
aldrig. Men her sikrer mit kroniske storhedsvanvid, at jeg er
overbevist om, at det nok skal ske før eller siden. Hvis en bog da er
noget værd. Sådan som det allerede er sket med Hvem
skrev Den hemmelige socialdemokrat?
Det er klart, at en
forfatter ikke ustraffet ignorerer de traditionelle medier og
litteraturredaktioner, som selv mener, at intet værdifuldt udkommer,
uden at de først er bombarderet med frieksemplarer, leflende
pressebreve og snedigt lobbyarbejde. Litteraturredaktører
har, som regel med rette, den opfattelse, at intet værdifuldt udkommer,
uden at det først har været en tur igennem bogindustrien.
Det handler måske
allermest om, at jeg, ved selv at stå for det hele, bevarer en tæt
kontakt med alle mine bøger. Jeg kan måned for måned følge med i salget
og i udlånet på eReolen.dk. Jeg kan til hver en tid revidere i dem,
bestemmer selv prisen, forsiden, enhver salgstekst, bagsidetekst og
hele layoutet. Det er en meget stor befrielse. Jeg kan sørge for, at
stort set hele min produktion er let tilgængelig gennem netboghandler
og fysiske boghandler. Og at sammenhænge mellem forskellige bøger
fremtræder tydeligt i bøgernes fysiske fremtræden. En af de mest
undertrykkende sider ved bogindustrien er, at ens bøger efter kort tid
forsvinder fra markedet. Nemlig så snart udgiften til at opbevare dem
på lageret overstiger indtjeningen ved fortsat salg.
Sidst, men ikke mindst
slipper jeg både for dårlig samvittighed over, at en bog ikke sælger så
godt, som forlaget havde forestillet sig, og for ærgrelsen over, at en
gammel bog udkommer i et nyt oplag, uden at jeg har fået mulighed for
at revidere den. Jeg får hele nydelsen ved at være forfatter, samtidig
med at jeg undgår alle frustrationerne. Næsten.
Den største udfordring er
at administrere denne totale frihed på en måde, så det ikke påfører
mine medmennesker, dvs. læserne, uforholdsmæssigt store lidelser. Fx i
form af en vildtvoksende, skrumplende bogmasse som skræmmer alle langt
væk, som sætter pris på kvalitet, meningsfuldhed og fantasi. For at
undgå denne fare har jeg så godt som stoppet mit faglitterære
forfatterskab. Det giver god mening.
|
|
Hvem
skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”? (e-bog) KJOELLER.dk
2014
|
Aktiv
seer, eller: Hvordan Steven Spielberg lærte mig at elske politikerne.
2. revolutionerende udgave (paperback og e-bog)
KJOELLER.dk 2015
|
|
For to af de seneste
bøger, Aktiv
Seer og Håndbog
for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit,
afrunder så godt, jeg kan, to temaer, som jeg har arbejdet med gennem
alle årene: 1) Hvordan demokratiets borgere med enkle midler forstår
selv komplicerede sager og 2) forholdet mellem magt og
kommunikation.
Den store frihed efter
frigørelsen fra bogindustrien medfører også et større ansvar for den
samlede bogmasse, jeg har frembragt gennem årene. Det er lærerigt at
betragte sig selv med en nøgtern forlagschefs øjne. En forlagschef, som
har hørt så meget forfatterbullshit gennem sit lange liv, at han
hurtigt kan skære ind til benet, hvis der er ét. Det står således
nogenlunde klart, at Kjøller formentlig har skrevet de fagligt nye og
interessante bøger, han kan skrive. Og at han har benyttet de bedste
formidlingsformer, han kan præstere. Udfordringen er nu især, at han
får sine indsigter fra alle bøgerne placeret midt i det hele ved hjælp
af kommentarer og klummer om døgnets begivenheder.
Men vid jer aldrig sikre
på, at der ikke kommer endnu en bog.
|
|
Håndbog
for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (paperback og e-bog)
KJOELLER. dk 2015
|
|
|
*********************************
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk
Opdatering
16-06-2016: Layoutforbedringer.
22-06-2016:
portræt, formentlig fra sommeren 1946, af forfatteren som et glad barn
i blikbadekar indsat ovenover titlen på klummen.
23-05-2019:
Layoutforbedringer, opdateringer af links.
|
|
|
|