Først lagt op 23-12-2015,,senest opdateret 08-07-2019 12:48:53 Kvante-prins Det er allerede velkendt i kvantefysikken, som handler om småting som atomer og lyspartikler, at virkeligheden må beskrives som utallige, samtidige, forskellige historier. Nu ved vi, at det også gælder om store fysiske objekter, som en dansk prins. |
|
|
|
Den 10-årige prins Christian blev assisteret af en
livredder i Australien forleden. Det er medierne enige om. Men hvordan
historien ellers er, er de uenige om. Nogle mener, prinsen var i livsfare. Nogle mener, at
livredderen godt vidste, at det var en dansk prins. Andre at livredderen
netop ikke vidste det, men bare behandlede ham som enhver anden. Men hoffet oplyser, at der var tale om en udramatisk
situation, hvor livredderne bare tog et ekstra tjek på, om prinsen var OK. Eksemplet viser, at der ikke findes én og kun én
historie om, hvad der sker her i verden. Det er allerede velkendt i kvantefysikken, som
handler om småting som atomer og lyspartikler, at virkeligheden må beskrives
som utallige, samtidige, forskellige historier. Nu ved vi, at det også gælder om store fysiske
objekter, som en dansk prins, at han, når han livreddes, gør det i samtidige,
forskellige historier, og at historierne ikke bliver dårligere af at fare
halvt rundt om jordkloden, inden de fortælles. |
|
|
Læs Kronprinsens
50års-Tattoo, Kølletæppebank
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|