Forside KlausKjoeller.dk >< Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 15-05-2016, senest opdateret 15-05-2016 13:15:31 Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)
	Windjammeren Marlene: ”Klarer hun EU-pynten?” Selv om Marlene Winds kritik af politikere og medier virker stik mod hensigten, så kan den godt se imponerende ud på afstand. Lige så imponerende som et gigantisk, gammeldags sejlskib med stålskrog, en såkaldt windjammer, der krydser mod vinden på åbent hav i stærk storm.
	Marlene Wind er ikke bange for at blande sig. Senest har hun i Politiken både d. 07-05 og i dag (d. 15-05-2016) skrevet om EU. Som professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik for Statskundskab ved Københavns Universitet taler hun ud fra dyb indsigt i kendsgerninger om EU og i EU's historie. Desuden skriver hun godt og angrebslystent. Træk-og-slip-delinger på Facebook Det kan ikke roses nok, at en person med Winds kvalifikationer blander sig i debatten om EU med saftige indlæg. Og det har hun gjort gennem mange år og ofte vakt stor debat med sine indlæg. Den slags skarpt debatterende forskere er der alt for få af. Det ville være skønt, hvis vi i EU-debatten fik færre rablende, ukvalificerede træk-og-slip-delinger fra Facebook-kloaken og flere tankevækkende indlæg fra universiteternes højt kvalificerede, velskrivende forskere. Men det er selvfølgelig ikke uden risiko for en forsker at tale eksplicit til den politiske offentlighed. Man er jo nødt til at vove sig ud af de hårde kendsgerningers område, som man er ekspert i. Man optræder som politiker i bløde, sumpede områder. Pludselig kan selv den mest prægtige nobelpristager forsvinde i mudderet med et svup.			Det er jo ikke bare naivt. Det er en benægtelse af demokratiets grundlæggende magtmekanismer: at partierne konkurrerer om stemmer, og medierne om modtagere.
Winds indlæg røber ufrivilligt med stor klarhed og overbevisningskraft, hvorfor det hele tiden går så galt for EU, uden at EU tilsyneladende selv forstår hvorfor og bedre tilpasser sig virkeligheden.	Berlingskes EU-bashing Mange forskere, som debatterer, tror, at de kan bevare deres høje status som eksperter, samtidig med at de fører sig frem som politikere. Forskerne ser sig selv som én, der stiger ned fra forskernes Olymp og åbenbarer en højere, guddommelig – eller i det mindske ekspertgiven – sandhed for almindelige mennesker. Derfor ynder forskere, der, som Wind, træder ned fra Olympen, at føre sig frem som repræsentanter for en højere sandhed og objektivitet. Deres yndlingsrolle er derfor at tage politikere og medier i skole. Således også Wind. Den centrale påstand i hendes indlæg d. 07-05 er: ”Vi er lige nu vidner til et svigt af dimensioner. Ikke af EU, men af moderne politikere, der reelt er bange for at være ledere.” Desuden mener hun, at også medier svigter. Her fremfører Wind en statistik, som viser, at BBCs EU-dækning de sidste 15 år har været mere negativ end deres dækning af Putin. Desuden kritiserer hun Berlingske for at have givet to påstået intetsigende interview med udenrigsminister Kristian Jensen og DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, en sensationel opsætning. Og hun konstaterer, at ”EU-bashing ikke længere kun hører til på Berlingskes debatsider.” Berlingske har naturligvis fra højeste sted afvist kritikken, men – mere overraskende – har også Politiken på lederplads d. 11-05-2016 afvist Winds kritik af medierne. Politiken forsvarede Berlingske mod Winds grove angreb og lederen (signeret af rl, dvs. kulturredaktør Rune Lykkeberg) slutter: ”EU er ikke et helligt alter, man skal knæle ved. Det er et politisk projekt i vanskeligheder. Og politiske projekter bliver ikke drevet frem af cheerleaders, men af kritik og offentlig diskussion.” Udefinérbart vælgerhav famler i blinde Denne afsluttende salut er yderst rammende. Det er i virkeligheden ganske opsigtsvækkende, at en person med Winds indsigt i EU's detaljer og historie kan have den anti-demokratiske opfattelse af de nationale medie-systemer, at vejen frem for EU består i, at danske og andre medier kan og bør optræde som propagandaorganer for projektet. Men endnu mere opsigtsvækkende end Winds kritik af medierne er hendes kritik af vores folkevalgte politikere og ministre. Om dem skriver Wind bl.a.: ”de politikere, der skulle lede Europa gennem endnu en vanskelig krise, er villige til at ofre de åbne indre grænser og lægge Schengen i graven, blot for at please et udefinerbart vælgerhav, der selv famler i blinde efter blot et minimum af politisk lederskab.” Wind udtrykker her foragt for politikernes flittige jagt på stemmer og foretrækker, at de folkevalgte selvmorderisk lader sig fælde under vajende EU-faner. Her må man bare konstatere, at det godtnok er en meget fjern Olymp Marlene Wind lever på. Og altså også lader sin røst gjalde fra. Sandheden bag skåltalerne En person med Winds professionelle og personlige netværk fremfører ikke sådanne grundopfattelser om demokratiet, uden at hun oplever, at hele netværket deler dem. Derfor kommer hendes nedladende opfattelse af almindelige vælgere som ”udefinerbart vælgerhav” og medier som svigtende EU-propagandaorganer til at stå som EU-systemets virkelige opfattelse – mellem venner bag alle officielle skåltaler om EU og demokrati. Det er ikke særligt smart. Wind kan åbenbart slet ikke se, at hendes indlæg kommer til at virke stik mod hensigten. Både politikere, medier og vælgere bliver knotne over Winds arrogante, skolemesteragtige optræden. Hun bliver for dem fra vælgerhavet, der læser aviser og følger debatten, bare endnu et klart tegn på, at EU er ude af sync med befolkningerne. Men Wind selv opfatter sit indlæg som den nødvendige, højere sandhed, der skal få medier, politikere og folk til at makke ret. Denne opfattelse fremgår af hendes indlæg i Politiken i dag (15-05-2016), hvor hun polemiserer kraftigt mod Rune Lykkeberg for at ”at nedgøre eliten og glorificere folkedybet.” Og hun præciserer sin holdning således: ”I den demokratiopfattelse, jeg hører hjemme i, kan og bør ledere (og medier) udfordres og stilles til ansvar. De er netop ikke passive talerør for vælgerhavet, men rollemodeller, man må kunne kræve et reelt lederskab af. Også når det gælder EU-spørgsmål.” Ædel tale efter behov Tankegangen er altså, at Wind og ligesindedes indlæg i debatten med ædle krav til politikere og medier skal få politikere og medier til at gå foran som rollemodeller for vælgerne. Det er jo ikke bare naivt. Det er en benægtelse af demokratiets grundlæggende magtmekanismer: at partierne konkurrerer om stemmer, og medierne om modtagere. Disse magtmekanismer vil selvfølgelig også få politikere til at stå frem som rollemodeller, statsmænd og andet fint med passende storladen, ædel tale. Men kun i det omfang, politikerne mener, det gavner dem vælgermæssigt. Her er det så, at Wind kræver mere storslået heroisme fra politikere, koste hvad det vil. Wind er ikke alene med denne naive, virkelighedsfjerne kritik af vores demokratiske system. Hendes kritik af medier og politikere er den kritik, som forskere og andre personer fra landets elite normalt altid fremfører, når de stiger ned fra højere sfærer og blander sig i debatten. Det kører på melodien, at nu må politikere og medier altså tage sig sammen. Læs kommentaren Demokratiets kroniske jammer. Folkedybet på stranden Men det er ekstra alvorligt, når Wind her fremfører denne sædvanlige kritik. For hendes indlæg passer som fod i hose til den folkelige opfattelse af EU som et virkelighedsfjernt bureaukrati med storhedsvanvid. Winds indlæg røber ufrivilligt med stor klarhed og overbevisningskraft, hvorfor det hele tiden går så galt for EU, uden at EU tilsyneladende selv forstår hvorfor og bedre tilpasser sig virkeligheden. Men selv om denne velmente kritik af politikere og medier fra Wind og andre særligt kyndige altid er forgæves og i Winds tilfælde endog tragisk nok virker stik mod hensigten, så kan den godt se imponerende ud på afstand. Lige så imponerende som et gigantisk, gammeldags sejlskib med stålskrog, en såkaldt windjammer, der krydser mod vinden på åbent hav i stærk storm. Mens folk inde på stranden ængsteligt spørger: ”Klarer den EU-pynten?”
	**********************
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller