Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

	Først lagt op 18-06-2016. Senest opdateret 17-06-2023 Folkemødet er massiv propaganda for elitens storhedsvanvittige opfattelse, at demokratiet slet ikke er til at forstå uden elitens magisterforklaringer. Her i form af den uopslidelige politiske ekspertduo Mogensen & Kristiansen. Privatfoto fra video på nyheder.tv2.dk
	De gale, politiske nørders festival Folkemødet på Bornholm er platform for massiv propaganda mod den sandhed, at danske vælgere sagtens selv forstår politik godt nok ved at leve lidt med i Store scenes tv-serie, som den kører i de store tv-nyhedsudsendelser. Og Folkemødet er samtidig massiv propaganda for elitens storhedsvanvittige opfattelse, at demokratiet slet ikke er til at forstå uden elitens magisterforklaringer.
Elite-formidlerne indoktrinerer på denne måde hele det demokratiske system til at negligere og foragte den politiske tv-serie, som enhver kan fatte. Den får status af politisk smudslitteratur.	For almindelige vælgere er Folkemødet på Bornholm et fjernt baggrundstæppe, når de sædvanlige politikere, organisationsledere og eksperter interviewes i tv-nyhederne om det, de plejer at blive interviewet om. For de politiske nørder på højst 250.000, som normalt ser programmer som Tirsdagsanalysen på TV 2 News eller Debatten på DR 2, er Folkemødet selve den politiske begivenhed i de dage, som Folkemødet varer. Alle de programmer, som nørderne elsker at se, er simpelthen flyttet til Folkemødet. Og Folkemødet er gennemgående tema i ethvert indslag i programmerne Det lyder festligt, og det er det også. Nørdernes anførere, dvs. politikere, studieværter og journalister ved de politiske programmer og politiske kommentatorer ses sjældent udfolde deres talenter bedre end på Folkemødet. Men samtidig med, at det er festligt, er et Folkemøde – som alt andet – politik. På Folkemødet bekræfter nørderne hinanden i deres opfattelse af, hvordan demokratiet fungerer. Desværre er denne opfattelse forkert. Det forkerte er, at nørderne tror, at politik kun kan forstås af almindelige ikke-nørdede vælgere ved at nørderne forklarer og kommenterer. For hvert folkemøde indoktrinerer nørderne denne forkerte opfattelse endnu mere i hinanden. Deres fælles fejl er, at de opfatter optræden på Store scene, dvs. for øjnene af alle danskerne, som overflade. Den egentlige politiske virkelighed er efter deres opfattelse det, der foregår på Lille scene, dvs. bag lukkede døre, hvor man producerer og diskuterer store dokumenter og detaljerede planer med embedsmænd og politiske kolleger. Fejlen ved denne opfattelse er, at den er i modstrid med virkeligheden: I et demokrati er det den type forståelse, som alle har mulighed for at få, der er den grundlæggende politiske virkelighed, dvs. den virkelighed, som magtudøvelsen til syvende og sidst bygger på. Den almindelige, hemmelige stemmeret placerer denne forståelse, som den grundlæggende politiske forståelse. Og denne forståelse er en forståelse ud fra politikernes personer, fordi denne forståelse gennem indlevelse i personer er en, vi alle har, uanset social klasse og uddannelse. Det er en forståelse, vi lærer tidligt i livet. Den danner grundlag for førskolebarnets indlæring af modersmålet og for al socialisering. I et politisk system hvor en statskundskabsprofessor har nøjagtig lige så stor stemmevægt som en kontanthjælpsmodtager uden uddannelse, bør den offentlige formidling af politik ikke bygge på en præmis om, at det kun er statskundskabsprofessorer og lignende, som egentlig er i stand til at forstå politik ved egen kraft. Tværtimod: Formidlingen bør bygge på en præmis om, at alle vælgere kan forstå politik ”godt nok”, dvs. så godt, at de gider engagere sig så meget i politik, at de stemmer til folketings-, kommunal- og regionalvalg. Det kan næsten alle vælgere også, nemlig gennem den daglige tv-føljeton i nyhedsudsendelserne og særlige festforestillinger som en tv-valgaften. Beviset på forståeligheden ligger i den i global sammenhæng meget høje stemmeprocent ved Folketings- og andre valg vi har her i landet. Lille scene og Store scene Trods disse demokratiske banaliteter er holdningen i den politiske elite, som boltrer sig på Folkemødet, at politik forstås gennem forståelse af substansen og ikke gennem forståelse af processen, dvs. personerne og deres stridigheder. Samme præmis hviler hele uddannelsessystemet på. Alle skoleelever indoktrineres derfor til at tro på denne præmis, selv om den dagligt dementeres af virkeligheden, hvor politik i praksis forstås af næsten alle gennem de politiske figurer og deres stridigheder.	Beviset på forståeligheden ligger i den i global sammenhæng meget høje stemmeprocent ved Folketings- og andre valg vi har her i landet.
	Udenfor eliten af politisk interesserede vælgere på omkring 250.000 vælgere, så forstås politik først og fremmest som en tv-serie, der dagligt kører i tv’s nyhedsudsendelser på hovedkanalerne. Dvs. politik forstås af næsten alle vælgere gennem topfigurernes optræden, replikker og stridigheder. Kun et lille mindretal forstår politik med statskundskabsbegreber om økonomi, jura og administration. Næsten alle vælgerne forstår udelukkende den såkaldte politiske substans i meget små, udvalgte bidder, nemlig gennem de detaljer fra substansen, som indgår i de replikker, som aktørerne siger i tv’s nyhedsudsendelser. Politikerne – og de redigerende journalister – udvælger kun de dele af substansen, som er bedst egnet til at indgå i replikker, som kan fremme aktørens egne dyder og undergrave modstanderens dyder. Og disse udvalgte detaljer udgør som regel kun en mindre del af replikkernes indhold, som normalt handler mest om processen.	Politiske kommentatorer er overflødige som andet end et festligt indslag – ligesom de magistre, som i gamle dage på skolemestervis udlagde film og tv-teaterforestillinger for seerne.
Demokrati – mindst ringe, men mest udsat (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2016	Læs mere om dette i den lærde pixibog Demokrati. Ligesom tv-serien Matador og andre tv-historier er ganske lette at fatte uden forklaringer fra dansklærere, litteraturmagistre og andre eksperter, således er føljetonen i tv’s nyhedsudsendelser også umiddelbart forståelig for enhver. Hvis en tv-serie, herunder den daglige politiske tv-føljeton, kun er forståelig gennem eksperters udlægning, så er tv-serien en klar fiasko. Men seertallene for tv’s nyhedsudsendelser viser, at disse udsendelser er en klar succes. Derfor er en særlig ekspert-formidling af den politiske substans overflødig, når almindelige vælgere skal forstå politik. Vælgerne lever med i serien og får deres forståelse gennem indlevelse i politikernes figurer og deres umiddelbart forståelige stridigheder. Mediernes formidlere: politiske journalister, redaktører og kommentatorer har kun betydning for almindelige vælgere i det omfang de optræder i nyhedsføljetonen i TV-Avisen og TV 2 Nyhederne som bifigurer, der modsiger eller bekræfter de politikere, som er fortællingens hovedpersoner. Eliteformidlernes ganske omfattende verbale formidling af substansen og processen i tv’s politiske magasinprogrammer og i trykte medier modtages kun af de ca. 250.000 i landets politiske elite. Når eliteformidlere dukker op på Store scene i nyhedsføljetonen, bruges de typisk til med en enkelt replik at eksplicitere og underbygge den bærende ide – den ”præmis” – som journalisten bag indslaget har bygget sit indslag op om. I grel modsætning til deres selvopfattelse kan de sagtens undværes. De er overflødige som andet end et festligt indslag – ligesom de magistre, som i gamle dage på skolemestervis udlagde film og tv-teaterforestillinger for seerne. Denne elementære sandhed om, at politik kan forstås som tv-serie, uden man forstår substansen, strider direkte imod de professionelle formidleres interesse i at vedligeholde den opfattelse, at de spiller en særlig vigtig og nødvendig rolle i den politiske forståelsesproces. Derfor fortier og underbetoner de betydningen af den elementære sandhed om deres overflødighed for almindelige vælgere. Samtidig optones betydningen af, at alle forstår den substans, som formidlerne lever af at udbrede forståelsen af. Elite-formidlerne indoktrinerer på denne måde hele det demokratiske system til at negligere og foragte den politiske tv-serie, som enhver kan fatte. Den får status af politisk smudslitteratur. Lille scenes lukkede og åbne afdeling Forholdene kan tegnes således: Inderst er Lille scene. Yderst er Store scene hvor vælgerne lever med i tv-serien. Men Lille scene er opdelt i to afdelinger: 1) Lukket afdeling hvor møder, dokumentproduktion og andet sker uden offentligt indblik (svarer til forrige figurs Lille scene). 2) Åben afdeling hvor der formidles til de 250.000 i den politiske elite. Her har alle officielt adgang, men lav politisk interesse, manglende tid, uvidenhed eller magelighed i vælgermassen medfører, at det normalt kun er eliten, der færdes på den åbne afdeling. Og det er grunden til at placere den som en del af Lille scene, selv om den formelt set tilhører Store scene, fordi alle fysisk har adgang. Skævheden består i, at aktørerne på Lille scenes åbne afdeling opfatter deres lille afdeling med højst 250.000 seere som selveste Store scene. Med denne opfattelse iscenesætter denne scenes formidlere, kommentatorer og eksperter sig centralt i forhold til at få hele systemet til at fungere. Hertil kommer, at de medier og udsendelsestyper, som lægger scenegulv til Lille scenes åbne afdeling, af markedsmæssige hensyn pumper deres egen betydning mest muligt op. Folkemødet på Bornholm er massiv propaganda vendt mod den sandhed, at danske vælgere sagtens selv forstår politik godt nok ved at leve lidt med i Store scenes tv-serie, som den kører i de store tv-nyhedsudsendelser. Og Folkemødet er samtidig massiv propaganda for elitens storhedsvanvittige opfattelse, at demokratiet slet ikke er til at forstå, uden elitens magisterforklaringer. Det er selvfølgelig rart for landets subkultur af politiske nørder på 250.000, at de på den måde en gang årligt under festlige former kan bekræfte hinanden i deres tro på deres egen store betydning for formidlingen af vores demokrati. Men det er yderst skadeligt, at de på denne måde indoktrinerer hinanden til at tro endnu mere indædt på noget, som enhver med lidt omtanke kan indse, er skrupskørt. Læs også kommentaren Grov, mental opvarmning til Folkemødet på Bornholm d.16.-19. juni 2016
	***********
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
	Øverst i dokumentet