Klaus Kjøller: Løkke-abstinenser


	Først lagt op 31-07-2016, senest opdateret 05-12-2019 12:34:47 Løkke-abstinenser Flæbe-tv fra amerikanske partikonventer, forkerte færøske flag, offentlig optræden af Ulla Tørnæs, studievært i panik og superoptimistisk annoncering af seneste terrordrab gør alt sammen indtryk. Personale og statister kæmper for at holde tv-serien kørende i ferien uden den hovedperson, som er elsket af mange, men hadet af flere.
Demokrati – mindst ringe, men mest udsat (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2016 Løkkes og Frederiksens familiemedlemmer, au pair-piger og deres mest kendte fjender i deres egne partier står frem og grædende erklærer, at de elsker henholdsvis Løkke og Frederiksen.	Politik forstås som en tv-serie af de 94 % af vælgerne, som ikke ser TV 2 News Tirsdagsanalysen, DR 2 Debatten og lignende specielle, politiske udsendelser. Javel, men hvad betyder det konkret? Hvad er styrker og svagheder i øjeblikket ved den aktuelle danske, politiske tv-serie? Svagheden i øjeblikket er især, at tv-seriens store figurer overhovedet ikke viser sig, fordi det er ferie. Seriens hovedperson, Lars Løkke, ses overhovedet ikke. Det er da meget godt, at han forsøger at slå skandalen om det forkerte færøske flag ned med en morsom bemærkning på Twitter. Men det er billigt sluppet. Seerne snydes for at få hans i forvejen dejligt sammensatte figur foldet ud endnu engang med denne sag. Det er spild af godt tv-stof. Sagen er oplagt komedie: Først måtte medierne engang i vinter i dagevis skrive ledere om omsiggribende statsligt bureaukrati, som nu krævede, at statslige institutioner indberettede, hvor mange flagstænger de havde. Selv landets mest intelligente kommentarhjerner kunne ikke se meningen. Men så skrev Løkke på Facebook i slutningen af januar, at det da bare skyldtes, at han var en stor tilhænger af rigsfællesskabet og derfor syntes, at man burde flage med det grønlandske og færøske flag, når der var grund til det. Loyale, flittige embedsmænd havde derfor uden hans viden igangsat optælling af flagstænger for at få det hele ind i regneark. Tallet viste sig at være 534, hvis man ser bort fra kirker og præstegårde. Da vi så for et par dage side pludselig så forkerte flag i Børsens tårn og på Københavns Universitet, var jeg straks som kommentator klar til at score en masse latter ved at skrive om denne flagkomedie, som nu var blevet en farce. Jeg mente, at forklaringen var, at sagen formentlig var blevet udliciteret til billigste producent i Langtbortistan, som så ikke lige fik kigget grundigt på Færøernes flag på Google, før produktionen blev igangsat. Måske havde man ikke haft et tastatur ved hånden med æ og ø, så man kunne finde Færøerne og dets flag. Egentlig burde vi – fortsatte jeg – på den baggrund glæde os over, at flaget blev næsten korrekt. Man havde bare byttet lidt rundt på korsets farve og korsets kantfarve og derved faktisk opfundet et splinternyt flag. Det må da fryde Nordisk Råd, at det ellers meget skamredne nordiske motiv med kors i flag, havde vist sig stadig at rumme en egentlig ganske nydelig, ny variation. At dette spøg- og skæmtflag faktisk kom op både på Børsen og på Københavns Universitet beviste – syntes jeg – hvor godt man ude i Vietnam, Bangladesh eller en anden syfabrik med analfabetiske, sultende slaver trods alle odds havde næsten ramt det færøske flag. Og jeg sluttede af med en – synes jeg selv – helt god pointe om, at Færøerne burde overveje at antage også det nye flag. Det ville spare den danske stat for udgifter til indkøb af 534 nye, dvs. gamle flag. Få ville bemærke, at Færøerne således fik et nyt flag til at supplere det gamle. Formentlig ingen uden for Færøerne. Men hvor mange flagstænger har man egentlig deroppe? Næppe mere end 534. Og selvfølgelig vil det fortsat være i orden at flage med det gamle. Men inden jeg nåede at få denne lattervækkende svada fyret af, var jeg så heldig på internettet at blive oplyst om virkeligheden. Det viser sig, at flagene kommer fra Sverige. Tv2.dk fortalte, at teknisk chef på Dahls Flagfabrik, Peter Østerbye, nu havde været ude på lageret for at tjekke hele sendingen fra den svenske systue. Det viser sig, at det bare drejer sig om en enkelt kasse med forkerte flag. Kun én af kasserne med i alt 40 forkerte flag, hvoraf ca. 20 er solgt, befandt sig stadig på lageret. Altså måtte der i alt kun være ca. 20 forkerte flag ude i byen. Hvordan den tekniske chef på sit lager har kunnet kontrollere indholdet af alle de kasser, hvis indhold er solgt, står hen i det uvisse. Men det kan han altså. Det kaldes damage control. Han vil heller ikke fortælle, hvad det er for en svensk systue, som har leveret. Ligger den ukendte, ”svenske systue” i virkeligheden i Langtbortistan? Her lurer en endnu større skandale end den med flagenes udseende. En skandale, som medierne ikke gider bore i, fordi Løkke i øjeblikket ikke er med i tv-serien og derfor ikke kan provokeres til at vikle sig ødelæggende ind i den med forhastede udtalelser. Eller også holder vakse journalister også bare ferie. I stedet for at se Løkke blive grillet om denne sag har vi nu i ugevis set flæbe-tv fra amerikanske konventer, hvor familiemedlemmer snøftende tilstår, at de elsker deres far, mor, USA og Gud. Vi har kun manglet, at husstandens hunde, akvariefisk, rideheste også indtog talerstolen med jublende gøen, vandpjasken og vrinsken. I betragtning af hvor mange højt betalte taleskrivere de har ansat, er det tragisk så få nye informationer, der kommer frem. Men det hindrer ikke trænede danske korrespondenter i flere gange dagligt at hidse sig selv professionelt op, så vi alle sammen fornemmer, at der hele tiden sker noget nyt og spændende, selv om vi ikke selv kan få øje på det eller høre det. Men det kan stadig ikke få os til ikke at savne Løkke. Strøtanke: Næste valg herhjemme bliver igen et såkaldt præsidentvalg – denne gang mellem Løkke og Mette Frederiksen. Vi bør i det danske system ved starten af en præsidentvalgkamp indføre konventer, hvor Løkkes og Frederiksens familiemedlemmer, au pair-piger og deres mest kendte fjender i deres egne partier står frem og grædende erklærer, at de elsker henholdsvis Løkke og Frederiksen. Det vil både skabe beskæftigelse til en masse taleskrivere og være en festlig start på valgkampen, hvor vælgere jubler og kommentatorer råber ”sensation!” ved hver tåre. Nåh, men det, der sker med tv-serien i ferien, er, at tv’s personale bliver ret dominerende. De udfylder det tomrum, som Løkke, Frederiksen og andre hovedpersoner efterlader. Ganske vist var der i feriens begyndelse flere festoriginaler fra Alternativet ude med gakkede forslag. Og på det seneste har DFs næstformand, Søren Espersen, vanen tro været ude med et par dagtilbud til ferie-tv, som blev godt modtaget og fyldte fra morgen til aften. Og det bør også nævnes, at minister Ulla Tørnæs helt sensationelt er trådt frem som en slags minister de seneste dage, hvor studerende får at vide, om de er optaget. Da hendes ministerprofil er i ekstrem grad at blive opslugt og anonymiseret af ethvert embedsværk, hun sættes til at lede, så er det muligvis sensommerens største sensation, at hun nu i et par dage har optrådt fuldstændig åbenlyst som minister. Bare man ikke hører efter, hvad hun siger. Men det siger også noget om, hvilket gigantisk tomrum med undertryk, der kræves i tv-serien for at det bureaukratiske monster, som altid sluger hende, tvinges til at lade hende suge ud. Og panikagtigt kaster hun sig ved hver fremvisning på tv ud i at oplyse grundigt om, hvordan reglerne inden for hendes ressort er. Også den nye oplæser i TV Avisen, Ask Rostrup, gør indtryk med sine panik-angste øjne over dybe rande. Ved han, hvad han har kastet sig ud i? Eller er de bare løbet tør for plasticpadding i sminkerummet? Og Cecilie Beck, TV 2 Nyhederne, har ved denne sommers mange terrorrædsler, heroisk forsøgt at tale optimisme og håb ind i os ved helt nordkoreansk at annoncere selv de værste nyheder som en glad nyhed til nationens frelse. Gid hun havde ret i, at terror egentlig bare kan annonceres som nyheden om en glad bjørn i Zoo, der til børns jubel får nye isklumper at lege med. Men trods det faste mediepersonales store indsats med at udfylde tomrummet med paradokser og særheder, så er tv-serien ikke det samme uden Løkkes mægtige figur, som mange elsker, men flere hader.	Det må da fryde Nordisk Råd, at det ellers meget skamredne nordiske motiv med kors i flag, har vist sig stadig at rumme en egentlig ganske nydelig, ny variation. Gid hun havde ret i, at terror egentlig bare kan annonceres som nyheden om en glad bjørn i Zoo, der til børns jubel får nye isklumper at lege med
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk