|
|
|
|
Først
lagt op 21-01-2017,,senest
opdateret 14-12-2018
10:21:56 |
|
|
||||
|
|
Den snorkende eliteHver gang en Trump af vælgere katapulteres ind i et demokratis elite, skyldes det udelukkende, at eliten har snorksovet i timen. Når Washington-eliten i går (20-01-2017) måtte udholde Trumps tiltrædelsestale, som var en let indpakket dundertale til samme elite, så kan de altså kun takke sig selv for den pinlige oplevelse. |
|
||
|
Mange, som ikke kan lide Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne, franske Marine le Pen, hollandske Geert Wilders, brexit og alle de folkeafstemninger, som de senere år er gået EU imod, kan heller ikke lide fænomenerne ’elite’ og ’populisme’. Det samme gælder alle dem, der ikke kan lide Donald Trump. Når man ikke kan lide fænomenerne ’elite’ og ’populisme’ er det bl.a. fordi man mener, at Trump og alle de andre lignende figurer og bevægelser vinder afstemninger, fordi de skælder ud på eliten og optræder populistisk. Taberne synger så melodien, at Trump og konsorter rundt om i verdens demokratier manipulerer vælgerne ved at skælde ud på eliten og udnytte politisk uvidende vælgeres laveste instinkter. Dette budskab udsendes af danske public service-medier og af alle andre demokratiers public service-medier. Det er den gennemgående pointe i mange indslag, studieværtmimikker og kommentarer. Det er en grov bortforklaring af realiteter i det demokratiske system. Det er politisk indoktrinering af demokratiernes befolkninger som public service-medier herved bedriver. Begreberne ’elite’ og ’populisme’ er de vigtigste begreber, når demokratiet skal forstås. Derfor er det et vanvittigt projekt at toneangivende medier forsøger at få begrebet ’elite’ til at forsvinde og konsekvent bruger det negativt ladede begreb ’populisme’ om det, der sker. Det er nu engang således i demokratiet, at hver borger har en og kun en stemme. Professoren i statskundskab, hvis far også var professor i statskundskab, har samme magt i stemmeboksen som kontanthjælpsmodtageren, hvis mor også var kontanthjælpsmodtager. Den, som forstår det hele, har samme stemmevægt som den, der ikke forstår en skid. Og da der i ethvert demokrati findes langt flere, som ikke brænder for politik og følger det tæt, end der findes folk, som finder politik så spændende, at de opsøger informationer om det og måske melder sig ind i et politisk parti, ja, så vinder man magten i et demokrati ved at kommunikere bredt til vælgere uden særlig politisk indsigt. Hvis Trump og konsorter kan vinde en afstemning på at fortælle en historie om, at eliten sidder på flæsket, mens almindelige mennesker bliver sorteper, så er det da ikke et problem for Trump og konsorter. Det er derimod et kæmpeproblem for det demokrati, hvor det sker, fordi det klart viser, at almindelige mennesker har den opfattelse. For det er ethvert demokratis første opgave at skabe folkelig opbakning til demokratiet. Et demokrati uden folkelig opbakning helt ud i kartoffelrækkerne er dødsens. Og i ethvert demokrati er det nu engang således, at virkeligheden er det, folk tror er virkeligheden. |
|
|||
|
Den
politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen
(paperback), Hovedland
2011 |
Trumps og konsorters sejre bør ses som det demokratiske systems forsøg på at styrke det kæmpemæssige overtal af ikke-nørdede vælgeres engagement i systemet. Det er disse vælgeres engagement demokratiet står og falder med. Demokratiet står og falder derimod ikke med den lille politiske elites engagement, for denne elite er pr. definition altid engagerede. Det er højrøvet og dumsmart af demokratiernes public service-medier at bilde befolkningerne ind, at problemet er, at løgnagtige, magtsyge, forvirrede og inkompetente (=populistiske) partier og politikere mentalt voldtager forsvarsløse, dumme vælgere til at hade en elite, som egentlig ikke findes. Og som i hvert fald slet ikke er skyldig, men bare altid gør det eneste fornuftige og rigtige. Hvis eliten altid gjorde det eneste fornuftige og rigtige, så ville vi i dag hverken have Trump, Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne, Marine le Pen eller Wilders. Og EU ville altid vinde sine folkeafstemninger og have undgået brexit. Alle disse ting, som eliten hader, kunne den have undgået, hvis den havde gidet lytte lidt mere til de almindelige mennesker, som demokratiet bygger på. Hver gang en Trump af vælgere katapulteres ind i et demokratis elite, skyldes det udelukkende, at eliten har sovet i timen. Når Washington-eliten i går (20-01-2017) måtte udholde Trumps tiltrædelsestale, som var en let indpakket dundertale til samme elite, så kan de altså kun takke sig selv for den pinlige oplevelse. |
Demokrati
– mindst ringe, men mest udsat (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2016 |
||
|
|
|
|||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
Opdatering: 22-01-2017: en enkelt
tekstforbedring i sidste punktum og tilsvarende i undertitlen. 14-12-2018: layoutforbedring |
|
||
|
|
|
|
