Forside KlausKjoeller.dk >< Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 28-01-2017, senest opdateret 29-01-2017 11:56:05 Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)
	Politiken mod Trump I sin leder fredag om, hvordan Trump bør bekæmpes, demonstrerer Politiken, hvordan det ikke skal gøres. Har Trump fat i den lange ende?
	I Politikens forsideleder fredag (27-01-2017) skrev chefredaktør Christian Jensen: "Hvis pressen rotter sig sammen, går vi Trumps ærinde. Han ønsker netop at udstille journalister som en sammenspist del af den politiske elite, Donald Trump er taget til Washington for at gøre op med." Det er sagt lige på sømmet. Bortset fra ordet ”udstille”, som er manipulerende. Når Trump ”udstiller” journalister som en sammenspist del af den politiske eliter, så siger han jo bare sandheden. Altså er ordet ”udstiller” misvisende, fordi det udtrykker den underforståede usandhed, at journalister ikke er en sammenspist del af den politiske elite. Men politiske journalister, politikere og spindoktorer er jo faktisk alle en del af den samme, sammenspiste politiske elite. Læs om hvordan sammenspisningen foregår i detaljer i bogen Spindoktor. (Og utallige senere bøger om samme emne.) Lederen i Politiken slutter med disse ord: ”Når dagen er omme, må vi – børn som voksne – tro på, at oplysning er en stærkere kraft end løgn og manipulation.” Disse ord må alle være enige i, som de står her. Men igen er den underforståede påstand usand, nemlig at medierne står for den (objektive) oplysning, mens Trump står for løgn og manipulation. Jeg skal ikke her forsvare Donald Trumps forskellige påstande. Jeg skal bare i al ydmyghed gøre opmærksom på, hvorledes Trump af danske medier, her Politiken, bruges til – undskyld mig – at udsende rent bullshit. Man bruger Trump som anledning til at holde skåltaler for sig selv, dvs. pressen. Skåltaler, som kan være fine i passende festlige sammenhænge, hvor man skal rose sig selv og hinanden, men som udtrykker etablerede usandheder. Der gives f.eks. et systematisk misvisende billede af forholdet mellem politiske journalister, kommentatorer og politikere. Det er blevet almindeligt i pressen at bruge ordet ”løgn”, hver gang en politiker eller andre siger en usandhed. Heri ligger en påstand om, at usandheden siges, selv om afsenderen godt vidste, at det var usandt. Men denne skik vil jeg ikke følge her. Det er netop ikke løgn, når Christian Jensen underforstår disse usandheder i sin leder. Det er usandheder, som pressen rituelt griber til, når man skal udtrykke sig med størst mulig patos om væsentlige emner. Usandhederne er en del af pressens bærende patos, som luftes ved alle officielle anledninger. Nåh, men Christian Jensens pointe er – trods den forstyrrende patos og de medfølgende usande underforståelser – klar nok: Pressen skal undgå at blive politisk modpart til politikeren Trump. Pressen skal forsøge at holde sig hævet over det politiske slagsmål, og nøgternt fortælle, hvad der foregår. Men her demonstrerer lederen, hvor vanskeligt det er i praksis at leve op til dette. Denne leder som – ligesom utallige andre avisledere i disse dage – skal forestille at holde sig ude af slagsmålet, dukker jo igen og igen Trump med grove angreb, som forsøges camoufleret ved, at de gøres underforståede. Det er en særdeles velkendt mekanisme fra politisk sprogbrug: Man får sine kontroversielle, angribende påstande listet ind i modtagerne ved at gøre dem til underforståede påstande indpakket i nogle banaliteter og trivialiteter, som alle nødvendigvis må være enig i. Det er præcis det, Christan Jensen gør i sin leder. Ved at optræde som politiker i sine underforståelser modsiger han sit officielle budskab. Men da Politikens læsere vist allerede hader Trump en del, bl.a. takket være bladets intensive og helt ensidige, negative dækning af manden, så æder læserne sikkert selvmodsigelsen med tilfredshed.			Spindoktor, 2001 (e-bog), KJOELLER.dk 2014
	Det korte af det lange er, at pressen naturligvis er en politisk aktør. Simpelt hen fordi medierne til vælgerne leverer de historier, som politikerne handler ud fra. Politik foregår almindeligvis ikke ved, at politikere læser kloge ledere og derefter laver store planer, som medierne informerer objektivt om, hvorefter befolkningen stemmer. I demokratiet er politik en konkurrence om vælgere på et frit marked. Det betyder at de historier, som tænder vælgeres følelser, driver demokratiets politik. Historierne udnyttes af partierne til at konkurrere om at stille forslag som kan løse eller mildne problemerne. Mere mystisk er det ikke. Medierne styrer ved at udvælge, hvad de vil fortælle os om, og ved deres vinkling af det. Det er politik, så det basker. Og medierne styres af markedet: Medierne udvælger og vinkler efter, hvad der giver flest klejner i kassen. Alt i alt er processen styret af markedet af modtagere og vælgere. Mediernes politiske magt ligger i udvælgelsen – herunder fortielsen – og i perspektiveringen af det udvalgte. Læs kommentaren TV-billeder bestemmer flygtningepolitikken. 07-08-2016: Vores politik angående økonomisk indvandring fra Afrika og Mellemøsten styres hverken af politikeres visioner eller bygger på foreliggende kendsgerninger eller tjener til at styrke demokratiet. Derimod styres politikken klart af TVs fremvisning af ofre fra Syrien. Kronik i Berlingske.			Demokrati – mindst ringe, men mest udsat (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2016.
Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2015	Den historie, Trump fortæller og dagligt agerer i, er, at her kommer omsider en handlekraftig mand, der har direkte kontakt til alle de vælgere, som en selvoptaget, selvtiltrækkelig elite af politikere og presse ikke tænker på. Og man må nok sige, at det går ret strygende for ham at fortælle denne historie i alle medier. Også med Politikens hjælp. Selv når bladet tilsyneladende fra højeste sted giver anvisninger på, hvordan han effektivt bør bekæmpes, bidrager de til hans historie med grove anklager for manipulation og løgn, svøbt i udsøgt bullshit. Måske er sandheden om Trump, at han faktisk har indset, at en politiker kan pille pressen ned fra den piedestal, som den selv mener, den indtager. Og at han har fat i den lange ende, fordi en politiker i dag med Twitter, Facebook og andre sociale medier kan skyde genvej til vælgerne uden om de traditionelle medier. En genvej, som bliver stærkere, i takt med at han i sine vælgeres opfattelse måtte lykkes med at reducere den etablerede presse til et kor af oppositionspolitikere. Godt hjulpet af samme etablerede presse.
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet Opdateringer: 29-01-2017: en tekstforbedring og to korrekturrettelser.
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller