Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 11-02-2017, senest opdateret 13-01-2023 17:03:26 Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)
	Universet som mesterhak Det er underligt, at Stephen Hawking ”Mesterværket”, en tankevækkende bog om universets gåder, i sin titel søges solgt med en billig løgn, som er langt grovere end løgne, hvormed man sælger støvsugere, hakket oksekød og brugte biler.
	Stephen Hawkings seneste bog om universet udkom op til jul i dansk oversættelse. Den ligger nr. ni på Politikens seneste bestsellerliste over fagbøger. Den danske titel ”Mesterværket” generer mig, hver gang jeg ser den. Den strider groft mod bogens bærende budskab, som er, at hver gang mennesket igennem historien har forklaret naturvidenskabelige fænomener som guders værk, skyldes det, at vi endnu ikke har fundet de regler, som styrer det. I titlen ”Mesterværket” ligger jo det stik modsatte budskab: Der findes en mester, som har skabt det hele. Men den engelske originaltitel er ikke meget bedre: ”The Grand Design” (2010). Her tales der ganske vist ikke eksplicit om en ”mester” bag det hele. Men i den filosofiske diskussion om, hvordan universet er opstået, står ”designteorien” for den opfattelse, at Darwins udviklingslære ganske vist godt kan forklare menneskets opståen som art her på kloden. Men selve livets opståen og andre grundlæggende forudsætninger for arternes udvikling – celledeling, DNA-koder og lignende – skyldes et intelligent, oversanseligt væsen. Denne teori om ”intelligent design” er en formildet udgave af den fundamentalistiske ”kreationisme”, som mener, at skabelsen er foregået som Biblen og Koranen og andre religiøse skrifter, som er undfanget for mindre end 2.000 år siden, beskriver den. Bag hele debatten, som især har udfoldet sig i USA, ligger politisk-religiøse interesser i at få et oversanseligt, intelligent væsen placeret som en nødvendig forklaringsfaktor i skolernes undervisning i naturvidenskab. Men Hawking afviser gang på gang i ”The Grand Design” tanken om et sådant intelligent, oversanseligt væsen som en forklaringsfaktor, der er nødvendig eller meningsfuld. Intet steds går han ind for tanken. Tværtimod udsendes konsekvent budskabet bogen igennem om, at guder og guddommelige kræfter er noget, mennesker opfinder for at håndtere den upraktiske situation, at man er afmægtig over for naturen. F.eks. kan man bede og ofre til den gud, der er ansvarlig for regn, hvis regnen udebliver, og dyr og mennesker derved trues på livet. Her må den ikke-religiøse, som forsager regnguder og lignende, jo bare sidde afmægtig – hvis man endnu ikke har fundet ud af, at man kan grave en brønd og pumpe vand op. Det er en af hans bogs styrker, at den rummer en lang række eksempler på menneskets store evne til opfinde religiøse forklaringer, som giver klarhed og håb, hvor alternativet er fortvivlelse og panik, fordi man ikke aner, hvad der egentligt foregår. Hellere en fantasifuld, konstrueret, fælles forklaring end ingen forklaring. Det er også et gennemgående klart tema i bogen ”The Grand Design”, at religiøse forestillinger gennem historien har undertrykt og med alle midler bekæmpet nye videnskabelige indsigter, som stred mod virkeligheden, sådan som virkeligheden var ifølge de religiøse skrifters fremstilling. Derfor er det paradoksalt, at Hawking har godkendt, at hans bog fik den misvisende titel. Det kan kun skyldes, at forlaget har skønnet, at historien om den invaliderede, superkloge forsker i universets mysterier, som finder en gud bag det hele, er bedre, end historien om, at han ikke finder en gud bag det hele. Og Hawking vil – forståeligt nok – gerne ud til så mange som muligt og accepterer så måske titlens absurditet i det håb, at hans bog så også vil blive læst af tilhængere af designteorien, som derved kan blive overbevist om, at de tager fejl. Men det er altså underligt, at denne særdeles læsbare, raffinerede bog om universets gåder på denne vis søges solgt med en billig løgn, som er langt grovere end løgne, hvormed man sælger støvsugere, spegepølser eller brugte biler. Men Hawking afviser ikke, at der kan findes en sådan guddommelig magt bag det hele. Han afviser kun, at en sådan guddommelig magt er en nødvendig, meningsfuld forklaringsfaktor. Sagen er jo, at en sådan guddommelig magt i en naturvidenskabelig teori om universet vil være noget, som også skal forklares. Indførslen af en sådan faktor vil derfor kun gøre det sværere at forklare det hele. Formentlig vil det være nødvendigt at indføre et endnu mere overguddommeligt væsen hver gang man indfører et guddommeligt væsen for at få alting forklaret. Og således kan vi fortsætte i det uendelige uden at blive klogere. Hawkings forklaring af, at vi mennesker egentlig passer ret godt til den klode, vi bebor, og til det univers, vores klode befinder sig i, er, at vores univers og vores klode har opfundet os. Så når vi ser os omkring virker det som om én eller anden venlig guddommelig kraft har indrettet det hele til os. Men Hawkings tanke er, at der ved Big Bang for 13,7 mia år siden opstod et gigantisk antal parallelle universer med individuelle naturvidenskabelige egenskaber. Nogle gik straks til grunde. Andre, som vores, udviklede sig, og nogle af dem, herunder vores, kom efterhånden til at rumme planeter, hvor væsner som os så opstod. Og hvor fremtrædende naturforskere som Hawking kan spekulere over, hvordan det hele egentlig er, og skrive bøger om det til resten af os, som forsøger at forstå, hvad der foregår. Det er klart, at hverken Hawking eller andre væsner i dette univers eller i nogen af de parallelle universer nogensinde vil komme til at fatte dette og andre universer i deres helhed. Det er der ikke noget mystisk ved. Det er en grundregel for al videnskabelig aktivitet, at vores uvidenhed altid vokser mere end vores viden. Alene af den grund, at hver gang et videnskabeligt spørgsmål besvares, så udløser det mange følgespørgsmål. Derfor er det heller ikke det mindste bemærkelsesværdigt, at Hawkings forklaringer udløser spørgsmål som: Hvem pokker sørgede for at Big Bang skete for lige præcis 13,7 mia år siden og ikke f.eks. 113 eller 3 mia år siden? Hvem sørgede for, at de mange parallelle universer opstod og hver for sig blev indrettet, som de gjorde? Ligegyldigt hvor klog Hawking og vi alle sammen bliver på universet og andet, så kan man altid spørge: Men hvem sørgede for det, vi stadig ikke ved noget om? Så på den måde kan en gud altid let puttes ind i enhver naturvidenskabelig forklaring. Ethvert sted, hvor vores viden stopper, kan et almægtigt, alvidende guddommeligt væsen smutte ind. Og der vil altid være masser af den slags steder, og deres antal vil altid vokse. Hawkings generelle svar er, at denne gud ikke redder noget i videnskaben: Ikke giver en bedre forklaring, men tværtimod gør det videnskabeligt uforklarlige endnu mere uoverskueligt og indviklet. Derfor er et guddommeligt væsen altid i en videnskabelig teori en unødvendig og overflødig faktor. Længere væk fra designteorien kan man næppe komme. Læs kommentaren Vi burde lære af Hawkings 3025-plan. 03-09-2016: Det ser svært ud for Løkkes 2025-plan. Men det er barnemad ved siden af udfordringerne for Hawkings 3025-plan for menneskehedens overlevelse. Kronik i Berlingske. Groft sagt’er fra Berlingske med Hawking: Hawking urørlig 24-08-2016: Alle Stephen Hawkings danske kolleger kaster sig i støvet af beundring. Bortset fra en. Alien-turister, hjælp! 22-10-2015: I teorien er det muligt at rejse tilbage i tiden. Men hvorfor har vi her på Jorden aldrig fået hjælp fra de utallige teknisk avancerede kulturer i universet, som kan sende turister tilbage til Jordens primitive nutid? Forskernes Gud 15-07-2015: Forskernes og folkekirkens Gud har ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet.
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller