Først lagt op 08-04-2017, senest opdateret 15-09-2019 15:02:51

Mit liv som hemmelig forfatter

Min sande forfatterbiografi er så latterlig og rystende, at den – selv om den er virkelig – kun er til at udholde, hvis den fortælles af en dygtig komedieskriver. For selv min ambition om ikke at afsløre mine store, nærmest ubegrænsede ambitioner, blev en fiasko.

Sprogets Vej til Sindets fred (hardback og e-bog), KJOELLER.dk 2015

”Førertaler” Milton Meyer har sendt mig et brev fra sin Captain’s Cabin på sin yacht i Middelhavet. Det er vedlagt et foto af ham selv i skibsføreruniform med kasket og dekorationer. Hans ene hånd hviler på en stor globus. Han skriver bl.a. ”Det er mærkeligt, at du, som gang på gang har belært alle om, hvor vigtigt det er at gøre en god figur i offentligheden, ikke selv er en klar figur med en tydelig historie i den offentlige tv-føljeton, som alle følger med i.”

Milton Meyer er ikke hvem som helst. Han er leder – kalder sig selv ”Første Førertaler” – af en kraftigt voksende sekt-lignende organisation, ”Sprogets Vejs Politi”. Det er en fundamentalistisk oprørsk gren, der er vokset ud af den altfavnende, internationale bevægelse Sprogets Vej, hvis autoriserede grundtekst, Sprogets Vej til Sindets Fred©, jeg er honorær forfatter til. Milton Meyer har mange tilhængere, en gigantisk og meget begejstret ungdomsbevægelse og ejer store besiddelser i alle verdensdele. Han er dollarmilliardær i samme størrelsesorden som Donald Trump.

Milton Meyer nøjes ikke med at undre sig over min påfaldende anonymitet. Han skriver også: ”Du må være klar over, at det er et problem for vores verdensbevægelse, som bygger på og praktiserer sprogets almagt, at du, som er bevægelsens ophavsmand, lever tilbagetrukkent. Ja, at du ovenikøbet fremhæver, at du lever i ”Den Evige Tavshed” – i en tilstand af altomfattende tavshed, harmoni og meningsfuldhed. Det ville være lettere at rekruttere endnu flere unge til bevægelsen, hvis vi kunne henvise til, at dine indsigter og færdigheder havde gjort dig rig, kendt og magtfuld, og ikke til en sky, bortgemt forfatter”

Der ligger en del misforståelser om bevægelsen Sprogets Vej i Milton Meyers brev. Men dette er ikke tidspunktet for en fortsættelse af den årelange filologisk-ideologiske diskussion mellem Milton og mig om den rette forståelse af Sprogets Vej til Sindets Fred©. Jeg vil henvise interesserede til bogens Appendiks, som behandler stridighederne mellem Sprogets Vejs forskellige sekter. Milton stiller mig et personligt, vigtigt spørgsmål, og har krav på et ordentligt svar.

Jeg har derfor skrevet således til Milton:

Kære Milton,

Du har ret i, at der er et påfaldende misforhold mellem mine mange bøger, ikke mindst selvhjælpsbøgerne, og så min situation. Min situation er ganske vist langt fra påfaldende elendig. Jeg hygger mig vældigt. Men min position, kendthed og mine indtægter er jo ikke noget at tale om i betragtning af min indsats gennem mange år, som burde have sikret mig en position som international bogmillionær og stor ånd på parnasset.

Og jeg er også flere gange af mine redaktører blevet bedt om profilerende korte biografier, som klart ville sætte min farveløse, udflydende figur i relief og dermed øge salget. De har vist altid undret sig over det samme, som du undrer dig over, ja anklager mig for: en påfaldende biografisk tomhed.

Læs kommentaren Selvdestruktion på scenen.

Storhed, som ingen får øje på, er jo intet værd, har redaktører og direktører sagt til mig gennem årene. Eller i hvert fald antydet det med blikke og betoninger. Det er rigtigt. Også det budskab har jeg selv prædiket igen og igen. Og det må vel derfor være på tide at røbe, hvorfor jeg aldrig har gjort nogen udtrykkelig opmærksom på min storhed.

Det skyldes udelukkende min frygt for skandale, afvisning og fiasko. Hvis folk vidste, hvor ambitiøs jeg var, så ville mine udeblevne successer jo bare blive endnu større skandaler. Jo mindre ambitioner jeg åbent demonstrerede, jo mindre risikerede jeg skandaler og nederlag. Derfor har jeg altid måttet bruge megen møje på at lade som om jeg var ligeglad. Hævet over den slags.

”jeg er også flere gange af mine redaktører blevet bedt om profilerende korte biografier, som klart ville sætte min farveløse, udflydende figur i relief og dermed øge salget.

Sprogets Vej til Sindets Fred, version 2, nu med Dit og Dat (paperback), Forlaget Sohn 2010

Politisk argumentation. En teori om offentlig politisk argumentation i et velfærds-demokrati. Kbh: Borgens Forlag 1991

Manipulation. En håndbog. 2. reviderede udgave. (paperback)´, Borgens Forlag 2007

Min sande historie er så latterlig og rystende, at den – selv om den er virkelig – kun er til at udholde, hvis den fortælles af en dygtig komedieskriver. For selv min ambition om ikke at afsløre mine store, nærmest ubegrænsede ambitioner, blev en fiasko. Det er nemlig flere gange blevet påvist, at jeg har store ambitioner. Både da jeg fik totalt afvist mit disputatsforslag, Politisk argumentation, på universitetet engang i slut-firserne, og da Politiken nedsablede min videnskabeligt baserede debatbog Den politiske komedie i 2011. I begge tilfælde blev fremhævelsen af mine ambitioner brugt mod mig som beviser på min manglende realitetssans. Men selv efter dissse afsløringer af mine ambitioner, fortsatte jeg med officielt at være ligeglad. Det er vel bare det, der efterhånden er lykkedes langt bedre end godt var. At demonstrere ligegladhed.

Men det handler også om dårlig disciplin. Jeg har flere gange savnet evnen til at styre mig selv med fast hånd. Jeg har lavet bøger, som har fået gode anmeldelser og solgt godt. Med større disciplin kunne jeg have findyrket disse bøger og måske være blevet en succes. Men jeg mangler i virkeligheden nok den kynisme, som så mange ellers skælder mig ud for at promovere i visse af mine bedst sælgende bøger. Sandheden er, at jeg aldrig har været kynisk nok til at styre mig selv i retning af at blive en stor, velanset forfatter. Mine bøger stritter forvirret rundt i mange forskellige retninger. Frugter af en svag karakter, som måske i virkeligheden bare vil have det sjovt.

Læs kommentaren Hvorfor jeg aldrig er blevet til noget.

Læs kommentaren Obama, Trump og Kjøller.

Den politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen. Forlaget Hovedland 2011

Snyd ikke dig selv ved eksamen. Kbh: Borgens Forlag 1993.

Arne Ossian: Kong Klaks sten. En dansk krimi. Højbjerg: Forlaget Hovedland 1998.

Image - effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation. Kbh: Akademisk Forlag 1997.

I mange år på universitetet drømte jeg om at skrive nogle bøger, som kunne gøre mig økonomisk uafhængig og dermed give mig frihed. Min ledetråd var Leif Davidsen, som undslap TV Avisen, da han fik succes med sine krimier. Men da jeg så skrev et par romaner i slutningen af det forrige århundrede, som fik gode eller i det mindste tålelige anmeldelser, så fortsatte jeg ikke i forlængelse af dem, men skulle absolut eksperimentere i andre retninger. Det var direkte ødelæggende for karrieren. Jeg satsede, gjorde det i hemmelighed, og fik alligevel fiasko.

Men det kunne jeg jo aldrig gå ud og sige ligeud. Det ville have gjort min fiasko endnu større og gjort mit liv vanskeligere.

Så i virkeligheden er det meget simpelt. Jeg er aldrig gået ud med min ganske sjove, idiotiske, men virkelige historie, fordi jeg – når det kommer til stykket – sætter pris på et roligt borgerligt upåfaldende liv i trygge økonomiske rammer, hvor man hverken er besværligt fattig eller besværligt rig. Og det gør jeg stadig. I øvrigt tror jeg ikke, at den sande historie, som jeg her fortæller dig, Milton, ville have bekommet mine redaktører særlig godt. Den egner sig dårligt til at promovere bogsalget. Egner sig bedre til at starte en indsamling med.

Min holdning er direkte vendt imod PR. Også det er komisk, da jeg jo har undervist netop i dette i årtier på universitetet og optræder med det som ekspert. Men min holdning er altså, at de kan rende mig. Og det kan jeg jo heller ikke tillade mig at sige offentligt. Det virker højrøvet.

Læs kommentaren Min mislykkede flugt med Image.

Derfor har jeg i dag fundet ro i ”Den Evige Tavshed”. Ligesom nøden lærer en nøgen kvinde at spinde, har jeg spundet Sprogets Vej til Sindets Fred omkring mig, for – trods mine anselige fiaskoer – at bevare troen på at være noget særligt. Måske derfor min bedste bog.

Det er vel også en form for sejr. Og derfor kan jeg altså aldrig fortælle min sande historie. Og derfor går det, som det går, med mit bogsalg. Og derfor vil jeg aldrig kunne samle samme folkemasser som dig, Milton.

Jeg forbliver din Første Fortaler på Sprogets Vej &C…