Forside KlausKjoeller.dk >< Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 10-06-2017, senest opdateret 11-06-2017 12:06:06 Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk
	Theresa Mays valgkamp mod sig selv En figur som May er ikke gangbar i realityshowet DEMOKRATI. I hvert fald ikke som vindende partileder.
	Der er mange, der i øjeblikket forsøger at forklare Theresa Mays afklapsning i det britiske parlamentsvalg. Alle forklaringerne er beregnet for de særligt politisk interesserede, som læser politiske kommentarer. Da andelen af politisk interesserede vælgere er lille – højst 6 %, hvis forholdene er som her i Danmark – så er det egentlig mere interessant at se på de grunde, som alle de 94 % ikke-nørdede britiske vælgere kunne have til at fravælge May. Det er jo dem, der bestemmer, da demokrati bygger på stemmers antal, ikke på deres grad af nørdethed. Læs kommentaren ”Alle vælgere er kompetente” med argumentation for opdelingen i 6 og 94 %. Enhver vælger oplever May i situationer på TV. Enhver vælger kan vurdere hende i sådanne situationer. Faktisk er det umuligt ikke at vurdere hende. Det gør hendes TV-figur til det bærende politiske argument i hendes valgkamp. Substansen kan skifte fra situation til situation. Og personerne omkring hende skifter fra situation til situation. Men May er den samme person. Og hun vurderes hver gang hun viser sig. Selv om en vælger ikke fatter meget af den substans, hun taler om, så opfatter og vurderer vælgeren hende let og ubesværet som TV-figur hver gang. Det er denne kompetence demokratiet bygger på. Demokratiet kan ikke bygge på de 6 % nørdede vælgeres interesse for og viden om substansens detaljer. I demokratiet er det således, at den politiker, der kører længst på de groveste ting fra substansen, vinder. Mays TV-figur egner sig ekstremt dårligt til valgkampe. Hun virker generelt forkrampet og nervøs. Det gør det svært at udtrykke varme, nærhed og indsamle kærlighed fra det vælgerhav hun bader i under en valgkamp. Her består hendes dag i at tage rundt og vække folks kærlighed. Læs om de dyder, som politikere altid jagter. May er god til at læse en tekst op. Hun læser med rigtigt tryk og engagement. Det er tydeligt og klart. Og hun holder god øjenkontakt. Men hun er alt for god til oplæsning. Hun er så god, at hun vælger at læse op, selv i situationer, hvor man kunne vente, at hun talte direkte til folk. Ofte er det, hun så engageret læser op, almindeligt bullshit, dvs. fremhævelse af egne dyder i generelle, uimodsigelige vendinger uden konkret indhold. Folk undrer sig over, at hun ikke bare siger det. Hvorfor skal det læses op under alle talekunstens udfoldelser? Hver gang hendes tilhørere undrer sig over dette, skubber May sig selv længere væk fra folk. De vil gerne have, hun taler lige ud til dem. De vil gerne mærke hende. Spille verbalt ping-pong, le sammen med hende. Ægte. Når hun så tvinges til at tale uden manus foran sig, så er hun ekstrem dårlig af en politiker i hendes vægtklasse. Den mest elementære fejl er, at hun taler alt for hurtigt. Storbritanniens leder skal da ikke rable sine replikker af. Hun skal tale roligt og værdigt. Det er uforståeligt at May, som tydeligt har trænet sin oplæsning af taler med flid, tilsyneladende slet ikke har trænet sin fri, improviserede tale. Hun japper med mærkelige ansigtsgrimasser. Sådan noget skal da bare trænes væk. Det har også i kampagnen vist sig, at hun er ekstrem dårlig til at angribe Labourlederen Jeremy Corbyn. Det er sådan set rigtigt, at hun afviser at møde ham i tv-debatter mand til mand. Den slags debatter vil altid gavne the underdog. Men det er en fatal fejlvurdering, at hun ikke i kampagnen angriber ham på hans mest ømme og lattervækkende punkter. Og der er da nok at tage af. Selv store dele af hans eget parti har kritiseret ham på en række punkter og endda forsøgt at vælte ham. Det er nu engang således i realityshowet DEMOKRATI, at man kun vinder på at angribe sin modstander. Og når modstanderen ovenikøbet overrasker med gode angreb, således som Corbyn gjorde, så er der altså ikke andet at gøre end at overgå ham.			”Mays uformåenhed til at spotte og latterliggøre fortidslevningen Corbyn, er det, der endegyldigt har overbevist alfahanner og -hunner i hendes parti om, at hendes dage som partileder er talte
”Tak fordi du kom”. Realityshowet DEMOKRATI (paperback), KJOELLER.dk 2017	Realityshowet DEMOKRATI er en angrebssport. May har skuffet alle de vælgere, hun regnede med at høste, da hun udskrev valget, ved ikke at gå i flæsket på sin modstander. Han er jo et overflødighedshorn af muligheder for satire. Jeg vil tro, at Mays uformåenhed til at spotte og latterliggøre fortidslevningen Corbyn, er det, der endegyldigt har overbevist alfahanner og -hunner i hendes parti om, at hendes dage som partileder er talte. En figur som May er altså ikke gangbar i realityshowet DEMOKRATI. I hvert fald ikke som vindende partileder. Værre er det nok, at hendes figur rummer en iøjnefaldende modsigelse, som ødelægger hendes gennemslagskraft. Mays ekstremt veltrænede og gode oplæsning af sine taler tegner hende som veluddannet og kompetent. Men hendes hurtige, nervøse improviserede tale og optræden tegner hende som dårligt trænet og inkompetent. Denne modsigelse virker ødelæggende på hendes figur: Theresa May hænger ikke sammen. Hun har en omhyggeligt forberedt, papirunderbygget facade, som hun ikke kan leve op til uden papir. Og når folk samtidig oplever, at hun virker kunstig og uspontan sammen med almindelige vælgere i kampagnen, så spørger man, efter hun er gået, om hun overhovedet har været her, og hvem hun egentlig er. Da hun samtidig tilsyneladende mangler evnen til at redde ubehagelige situationer med spontan, varm humor, så bliver hun en uhyggelig, tragisk figur i kamp med sig selv. Den eneste samlede, rationelle forklaring på figuren, er, at hun nok er gladere for magten end for de mennsker, som hun siger, hun gerne vil tjene. Og hver gang hun påstår det modsatte, gør det det bare værre. For ingen tvivler på, at hun ved, hvad hun skal sige, for det står i hendes papirer. Men alle synes, det er uhyggeligt, at det er nødvendigt for hende hele tiden at se ned i papirerne. I stedet for bare at pludre muntert og afslappet løs med de tilstedeværende. Det er svært at føre kampagne, når ens værste modstander er en selv. Læs mere om realityshowet DEMOKRATI.
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet Opdatering 11-06-2017: illustrationer og links indsat.
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller