Skift hunde, Løkke!, Køllebank
|
Fredagsslik og kondomer, Kommentar
|
Bander begynder i familien, Kronik
|
Om de sociale faktorers betydning for
barnets og den unges (sprog-)udvikling, Artikel |
|
Først lagt op 17-06-2017, senest opdateret 14-08-2019 13:36:52 |
||||
|
|
Fredagsslik og kondomerDa jeg var helt ung og verdens gru og elendighed første gang gik op for mig, var min umiddelbare tanke, at jeg burde vie mit liv til at hjælpe verdens lidende folkemasser. |
|
||
|
|
Øverst på forsiden af gårsdagens Politiken (fredag, 16-06-2017) stod der ”Derfor taler vi om fredagsslik, og hvordan dine slikpenge kan redde fem børn fra sultedøden. Er det poppet eller provokerende? Måske”. Citatet er fra et debatindlæg inde i avisen fra kommunikationsdirektør i Unicef Danmark, Line Grove Hermansen. Organisationen har betalt en række radiostationer for dagen lang at lade deres værter opfordre til, at man dropper fredagsslikket og donerer de 48 kr., som en gennemsnitslig dansk børnefamilie bruger på fredagsslik, til Unicefs indsats for børn, der sulter. I øjeblikket er det 1,4 mio. børn i Yemen, Somalia, Sydsudan og Nigeria, der er i akut fare. Danske skatteborgere betaler for tiden årligt 50 mia. kr. til U-lande og flygtninge her i landet. Og presset for at yde mere er konstant, da verdens elendighed ikke synes at blive mindre trods vores og andre rige landes løbende milliarder. Presset kommer fra offerhistorier i TV, fra velgørende organisationer som Unicef og fra vores samvittighed. Enhver, som lever i et velordnet velfærdssamfund som vores, må finde en måde at leve med dette pres på. Da jeg var helt ung og verdens gru og elendighed første gang gik op for mig, var min umiddelbare tanke, at jeg burde vie mit liv til at hjælpe verdens lidende folkemasser. Jeg burde vælge en uddannelse, som kunne bruges. Min tanke var vistnok at blive læge og drage ud til Jordens fattigste. Men jeg behøvede ikke engang nogen uddannelse. Elendigheden var – og er – så stor, at jeg bare kunne drage ud, så snart jeg blev myndig og hjælpe med mine to hænder. Og få et meningsfyldt liv. Det skete ikke. I første omgang fordi jeg er for doven og mageligt anlagt til sådan et liv. Det indså jeg tidligt. Men jeg skjulte det, fordi jeg skammede mig over det. Efterhånden opdagede jeg så, at folk omkring mig med uddannelser, som i høj grad var brugbare til at gøre verden bedre, stadig befandt sig her i landet. Og ingen bebrejdede dem det. Det hjalp. Folk, der viede deres liv til idealistisk arbejde i U-lande, var et forsvindende mindretal. Min dovenskab og magelighed var ikke noget at skamme sig over. Det var helt almindeligt. Nu har jeg så i mange år vidst, at min reaktion i min spæde ungdom er noget, enhver må igennem. Medmindre man altså vier sit liv til at hjælpe i U-lande. Reaktionen opstår, når de normer, et ungt menneske er opdraget med her i velfærdssystemet Danmark, bruges for første gang på hele verden. Og det bliver disse normer jo, hver gang et ungt menneske, som er opvokset og dannet i vores system, opdager verdens elendighed. Men efterhånden lærer næsten alle stille og roligt at leve med, at vores normer og gode måde at leve på i dette land, ikke lader sig praktisere i hele verden. I hvertfald ikke uden, at vi samtidig nedlægger os selv. Selvfølgelig går det ud over moralen at leve med denne viden. Men normalt er det tilstrækkeligt at støtte indsamlinger med mindre beløb – ud over de 50 fælles mia vi sammen giver årligt – for at lette den moralske byrde tilstrækkeligt til, at man kan leve med den. Og heldigvis er en almindelig dansk familie så rig, at den stadig har råd til fredagsslik, selv om familien samtidig ofrer fredagsslikpenge til Unicef og dermed angiveligt redder fem børn fra sultedøden. Den nu hundredårige forfatter Lise Nørgaard foreslog i et fødselsdagsinterview, at man sendte vogntog med kondomer til egne, hvor mange børn til stadighed sulter. God idé. Men så må man finde en anden måde at pirre danskernes skyldfølelse på. For ”Drop weekendknaldet og donér dine kondomer til Unicefs indsats for børn, der sulter” går ikke lige ind i lytterne på samme måde som den med fredagsslikket. |
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
||
|
|
Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Se hitlisten over de mest
indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk Hvis
du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller |
|
||
