Forside KlausKjoeller.dk >< Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 28-10-2017, senest opdateret 28-10-2017 12:03:51 Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk Se familierelationerne mellem (næsten) alle bøgerne, fra 1973 til dags dato
	Krænket presse To satirikeres spørgsmål til Anna Mee Allerslev på pressemødet punkterede alvoren og krænkede dermed pressen midt i en andægtig fejring af sig selv.
	Et par medvirkende i et satirisk program på DR2, ”Tæt på sandheden”, stillede nogle spørgsmål til Anna Mee Allerslev på det TV-transmitterede, korte pressemøde, hvor hun meddelte, at hun afgik. Spørgsmålene handlede bl.a. om hendes forhold til frysemad. Og om hun foretrak "Sex and the City” eller ”Game of Thrones?". Spørgsmålene blev stærkt kritiseret af ansete politiske kommentatorer, studieværter og chefredaktører, som bl.a. udtalte: ”Helt uden for skiven og hverken sjovt eller skarpt.” ”Totalt respektløst over for et andet menneske i en meget svær situation.” ”Tonedøvt og ufølsomt”. Også kulturminister Mette Bock var stærkt kritisk: ”Det var dumme dumme spørgsmål i en situation, hvor et menneske har den måske værste dag i sit liv.” Men Anna Mee Allerslev har erklæret, at hun ikke havde noget imod spørgsmålene. Hun skrev på twitter til den ene af de satiriske spørgere, komikeren Jonatan Spang: ”Du har ikke fornærmet mig. Efter 2 mdr. i mediemøllen, er en sag om frysemad en ret lille ting. Held og lykke med programmet.” I øvrigt håndterede hun satirikernes uortodokse spørgsmål meget professionelt på mødet. Og spørgsmålene var ikke ukendte for hende. I hendes egen kampagnevideo op til kommunalvalget blev hun stillet private, ”politisk irrelevante” spørgsmål af samme slags, vistnok endda bl.a. nøjagtigt de samme spørgsmål som på pressemødet, og besvarede dem. Journalisten og komikeren Anders Lund Madsen har på Journalisten.dk forsvaret satirikernes spørgsmål: ”De voksne seriøse journalisters dækning af pressemødet har ikke ligefrem været historisk. Ingen husker jo nogen andre spørgsmål fra det pressemøde, fordi de var så røvsyge og forudsigelige. Så hvis satire kan give en original tilføjelse til sagen, er det hårdt tiltrængt.” Og om anklagerne for respektløshed siger han: ”Satire på pressemøder ER respektløst. Men respektløshed er også hårdt tiltrængt. Der er desperat brug for nytænkning af begrebet pressemøde.” Han mener i øvrigt (stadig ifølge Journalisten.dk), at ”den såkaldt seriøse presse” tror, den ejer pressemøder. Og at journalister og redaktørers reaktioner, når satirefolk tager tiden på pressemøder, vidner om, at de tager sig selv lidt for højtideligt. Satirikernes indslag på pressemødet har fyldt meget i pressedækningen af Allerslevs afgang. Det er helt i overensstemmelse med en grundregel for det realityshow, som politik er i demokratiet. Et show, hvor dette pressemøde naturligvis indgår:				”Det sjove i eksemplet med Allerslevs afgangspressemøde er, at pressen gør sit yderste for at optræde som Allerslevs barmhjertige beskytter mod to satirikere, lige efter at pressen selv helt uhumoristisk og usatirisk – og fuldstændig efter bogen – har jordet hende uden nåde.
	Læs mere om denne og de følgende regler her i kommentaren i bogen ”’Tak fordi du kom’. Realityshowet DEMOKRATI”. På pressemødet bekræfter Allerslev direkte denne regels styrke ved at begrunde sin afgang med, at hun ikke længere kan tale politik. Alt drukner i processagerne om hendes bryllup i rådhussalen og lignende. Et pressemøde, hvor en politiker efter en afslørende pressekampagne trækker sig, er en demonstration af pressens magt i demokratiet. Den fri presse kontrollerer løbende politikerne for at leve op til dyderne ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence. Og sørger for, at retfærdigheden sker fyldest, hvis de ikke gør. Derfor er Allerslevs pressemøde meget mere end hendes afgang. Pressemødet er pressens fejring af sin egen magt og nødvendighed i demokratiet. Det kræver den mest andægtige alvor og højstemthed – fuldstændig som en skåltale til pressens pris. Derfor rammer satirikernes spørgsmål pressens folk så hårdt. Spørgsmålene punkterer alvoren og krænker dermed pressen midt i en højtidelig fejring af sig selv. Og når pressen angriber satirikerne for at spolere deres triumf, holder de hensynet til den afgående Allerslev frem: Satirikerne anklages for at behandle hende umenneskeligt. Men her kan satirikerne med rette indvende, at pressen i hele oplægget til mødet – den kampagne, som fældede hende – igennem længere tid har optrådt langt mere umenneskeligt og kynisk, end et par satirikere havde mulighed for på selve mødet. Hvis BT helt fra starten i fortrolighed havde fortalt Allerslev om alt det, de havde på hende, så kunne hun straks have indkaldt til pressemøde og indrømmet alle sine fejl og lovet bod og bedring. Men sådan gør hverken BT eller andre medier naturligvis, når de har mulighed for at fange en magtfuld politiker ved en nøje planlagt drypvis offentliggørelse, hvor politikeren i begyndelsen reagerer instiktivt med ”her er ikke noget at komme efter.” Og så derefter forsøger at holde denne linje, mens hver dag bringer nye og værre afsløringer. Læs Groft sagt’en Kontrafaktisk overborgmester. For hver dag politikeren forsvarer sig, bliver historien bedre. Historien om, hvor svært det var for pressen, at få politikeren til at indrømme. Det sker efter denne grundregel i realityshowet: Det dokument, der fødes med smerte i en skandalesag som Allerslevs, er politikerens indrømmelse: ”Ja, jeg gjorde det, og jeg fortryder (og træder tilbage)”. Og jo større betydning dokumentet har, når det fremkommer, jo mere hæder vinder det medium, der har ført an. Det er et spil. Men det er et vigtigt spil, for det sikrer en høj grad af moralsk kvalitet blandt demokratiets politikere. Desuden sikrer det et godt salg til de afslørende medier, hver gang en politiker tages på fersk gerning. De dyder en politiker har privat, har politikeren også i realityshowet. Det følger denne regel: Reglen sikrer, at politikere er landets mest moralske personer: Reglen om dyders (og hele politikerens personligheds) frie bevægelighed mellem det private og det offentlige gør både Allerslevs egen PR-video og satirikernes spørgsmål yderst relevante i en valgkamp, på pressemøder og alle andre steder. Det sjove i eksemplet med Allerslevs afgangspressemøde er, at pressen gør sit yderste for at optræde som Allerslevs barmhjertige beskytter mod satirikere, lige efter at pressen selv helt uhumoristisk og usatirisk – og fuldstændig efter bogen – har jordet hende uden nåde. Læs mere i bogen ”’Tak fordi du kom’. Realityshowet DEMOKRATI”.
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet
			Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller