|
|
Først lagt op 04-11-2017;
senest opdateret (layout og links) 16-11-2019 |
|
|
|
Indvandringens lidelseshistorierDe daglige mediehistorier om indvandrere og os her i
landet har klart sejret over historier om indvandrere på vej hertil.
|
|
|
|
Dagbladet Politiken kører i øjeblikket en massiv kampagne for indvandring. Det sker ved at fortælle historier om de lidelser, udvalgte mennesker i Afrika påføres, fordi det er så svært for dem at komme til Europa. Kampagnen køres sammen med andre store europæiske dagblade. Umiddelbart før denne kampagne kørte Politiken en anden kampagne med daglige reportager fra et skib fra NGO’en Sea-Watch, som samlede flygtninge op i Middelhavet. Også denne kampagne tjente som indlæg for øget indvandring. Det er klare politiske kampagner, som udspringer af, at det efterhånden er lykkedes at begrænse indvandringen til EU. Politiken går ind i den klassiske medierolle som kontrollant af statsmagten. Der afsløres ikke en økonomisk skandale, men kastes lys på en ubehagelig moralsk, dvs. en politisk skandale. EU-stater har på det seneste haft stor succes med at sætte en prop i indvandringen. Det er sket på flere måder. Lande på Balkanruten har bygget effektive grænsehegn, EU har lavet en aftale med Tyrkiet og senest lavet aftaler med afrikanske lande og dominerende militser i Nordafrika om at forhindre udvandringen mod nord. De fleste danske medier, inklusive DR og TV 2, rider ikke på samme høje moralske hest som Politiken i denne sag. De holder tværtimod lav profil om emnet. Indvandringens enorme omkostninger, trægheden i integrationen og parallelsamfundenes modstandsdygtighed er efterhånden gået op for stadig flere vælgere. Så her i landet er alle store, betydende partier efterhånden enige om, at det er godt, at den afrikanske indvandring stoppes eller kraftigt reduceres. I hele Europa har de politiske establishments travlt med at indarbejde elementer fra de fremgangsrige indvandringskritiske partier i deres programmer. På samme måde som Socialdemokratiet og andre partier har gjort her i landet. Vil Politikens kampagne få nogen reel betydning for vores flygtningepolitik? Det tror jeg ikke. Det kan vel ikke udelukkes, at den vil flytte et mindre antal vælgere til indvandringsvenlige partier som Alternativet og Enhedslisten og måske de Radikale. Eller bare gøre vælgere i disse partier mere faste i deres politiske kød. Men jeg tror ikke, kampagnen får nogen betydning for landets flygtningepolitik, som går mod flere stramninger, flere udvisninger og bestemt ikke mod færre. Kampagnen er derfor først og fremmest et PR-stunt for Politiken. Mens man fortæller medrivende om afrikaneres drøm om og kamp for at komme til Europa, så udlever man selv historien om mediet Politiken, som afslører EU-landes dårlige moral. I betragtning af, hvor ubesværet Politikens historier og vinklinger normalt bevæger sig ind i vores public service-medier, er det påfaldende, hvor lidt Politikens højt profilerede flygtningekampagne har sat sig spor i disse medier. Men det skyldes jo nok, at den dårlige moral, bladet indirekte beskylder de europæiske stater og Danmark for, deles af et stadigt voksende antal vælgere. Politikens kampagne virker derfor som gammelt nyt på folk udenfor bladets gruppe af kernelæsere. Kampagnen består af historier, som befolkningen her i landet var optaget af for et par år siden, dengang vi stadig troede på, at historien om den afrikanske indvandring kunne få en lykkelig slutning. Nu har stadig flere indset, at det nok ikke er muligt. Her kan Politikens historier vække en del irritation og træthed, hvor folk tænker: ”Alt det har vi jo været igennem og nu lagt bag os.” Historierne kan altså virke stik mod hensigten. Det er en svær indsigt at få, at flygtningehistorien ikke kan få en lykkelig slutning. I flere betydninger af ”svær”. Svært, fordi det naturligvis er uretfærdigt, at nogle mennesker lever et godt liv i et velfærdsdemokrati, samtidig med at andre lever et elendigt liv i primitive, fattige samfund. Men også svært, fordi det altid
er så taknemmeligt for medier at finde billedbelagte eksempler på folk,
der lider her og nu. Det gør det teknisk let at lave kampagner som
Politikens, som går ud på, at den og den (her: flygtninge og
immigranter) straks bør hjælpes. Derimod er det svært at lave
billedbelagte kampagner om de milliarder, der så kommer til at mangle
på langt sigt i velfærdsdemokratiets sundheds-, socialvæsen og andre
steder. Det forbliver abstrakt. |
”Holdninger
flyttes ved, at vælgeres frygt aktiveres. Her står episoder med vold
meget stærkt. |
|
|
Der gælder denne regel i politisk argumentation:
Holdninger flyttes ved, at vælgeres frygt aktiveres. Her står episoder med vold meget stærkt. Når vælgerne er vækket med dramatiske begivenheder, har de stor interesse i at lytte til politikernes forslag til løsninger. Men før man er vækket med eksempler, er rationelle argumenter uden effekt (eventuelt bortset fra gaben). Læs
mere om denne og andre regler i ”Tak fordi du kom”. De følelser, som har skabt den voksende modstand mod indvandringen, udspringer af de hjemlige, daglige modhistorier til Politikens flygtningehistorier. Modhistorier om eksempler, som skaber frygt, der flytter holdninger i den modsatte retning af Politikens: indvandrerbanders seneste voldsofre, udviste flygtninge, som nægter at forlade landet, utaknemmelige, krævende indvandrere, terroristangreb, kønsadskilte svømmehaller, æresdrab, stenkast mod politi og brandvæsen i ghettoområder osv. Og selv om alle medier, bortset fra Den Korte Avis, holder sig tilbage med direkte at bruge sådanne historier som argument for bedre grænsekontrol og mindre indvandring, så har disse daglige historier altså efterhånden medført en holdningsændring hos stadig flere. Man kan også sige, at disse daglige indvandringshistorier her fra landet, igennem de seneste par år klart har sejret over den slags historier, som Politiken nu forsøger at genoplive. Og sejren er så overvældende, at når medier i dag undlader at nævne etniciteten på en gerningsmand til en udåd, så tænker mange, at det skyldes, at det er en indvandrer, og at mediet optræder politisk korrekt. Læs mere i ”Tak fordi du kom”. Realityshowet Demokrati. |
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|