Langballe-testen

Så længe Anders Langballe fra TV 2 udlægger finanslovsforhandlingerne, ved vi, at vi mennesker og vores traditionelle medier stadig har magten over den kunstige intelligens, Google og Facebook.

Google og Facebook sidder på de algoritmer, som mere og mere styrer vores liv. Og vores traditionelle mediers skæbne.

Traditionelle medier som Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, DR og TV 2, bygger på den opfattelse, at det gælder om at holde sammen på en gruppe modtagere. Og at det sker ved at levere en fortælling om virkeligheden, som disse modtagere kan lide bedre end konkurrentens fortælling om de samme begivenheder.

I modsætning til denne gode gamle opfattelse så mener medierne Google og Facebook, at modtagerne er ligeglade med, hvad Google og Facebook mener. Det samme gælder alle andre sociale medier.

Derimod er ingen modtager ligeglad med, hvad modtageren selv mener. Og alle modtagere er i virkeligheden også afsendere – ligesom de traditionelle medier er. Så nøglen til succes for et medium er, at mediet sørger for, at enhver modtager-afsender – både individer og gammeldags medier – får de bedst tænkelige muligheder for at modtage og afsende informationer.

Og da disse fremtidens medier ikke er hæmmet af at have bestemte meninger, som fremgår af lederkommentarer og følges op af artikler, kronikker og klummer, så kan de koncentrere sig om udelukkende at give modtager-afsenderne mest mulig glæde af at bruge mediet.

Den fremtrædende placering af ”Like”-funktionen viser, at disse medier ved, at folk – både gammeldags mediemodtagere og nutidens modtagere-afsendere – fastholdes af medier, de kan lide. Kun professionelle i mediebranchen gider læse medier, de er uenige med – fordi det stimulerer ens egen produktion at blive rasende over afsindige meninger og helt skæve historier.

Da folk vitterligt mener noget forskelligt og lever adskilt i sociale lag og i vidt forskellige netværk, så er udfordringen for mediet, at få disse forskellige gruppers latente lidenskaber udløst på en måde, som gør mediet uomgængeligt. Uanset hvad gruppen mener, skal den føle sig mere end velkommen.

Med denne præmis overkommer disse nutidens og fremtidens medier den største hæmsko for traditionelle medier: Man kan ikke både mene noget og være ven med alle. Og dem, man er ven med, skal ovenikøbet være så glade for en, at de betaler abonnement.

Denne tærskel for, hvor lav glæden for mediet bør være, findes ikke hos de nye medier. Selv den mindste nysgerrighed kan føre til læseglæder, som altid er gratis. Og ikke noget med, at der sidder en læserbrevsredaktør og skalter og valter med indsendte indlæg ud fra overordnede hensyn som er skribenten uvedkommende. Rub og stub ryger omgående på, for du bestemmer selv. Og du får omgående reaktioner fra folk, der kan lide, hvad du skriver.

De nye medier har kapitaliseret på den velkendte indsigt fra utallige mediestudier: at folk foretrækker medier, de er enige med. Ved at lade folk arrangere sig i selvbekræftende modtager-afsender-grupper binder disse medier folk til sig.

Og det egentlige kup er, at de også binder de traditionelle medier til sig. For de traditionelle medier er nødt til at kæmpe for at beholde betalende kunder ved at bruge Google og Facebook (og andre sociale medier), fordi disse medier og deres algoritmer er blevet næsten lige så naturlige for enhver, som det er at trække vejret og sludre med andre, som er fysisk til stede. Så vidt jeg ved er ethvert gammeldags, dansk medium i dag på de sociale medier. Og det betyder jo samtidig, at de traditionelle medier massivt markedsfører de sociale medier. Og gør det helt gratis.

Google og Facebook udvikler stadig deres algoritmer. På det seneste har Google lavet en algoritme – AlphaZero – et genialt stykke kunstig intelligens, som på blot fire timer lærte sig selv så meget, at det var i stand til at slå verdens hidtil stærkeste skakprogram. AlphaZero blev fodret med reglerne for skak. Resten lærte den sig selv på fire timer. Imponerende.

Men der er lang tid til at Google og Facebook kan levere en erstatning for TV 2’s Anders Langballe og andre politiske kommentatorer. Det politiske spil er langt mere kompliceret og præget af tilfældigheder end skak og andre brætspil.

Og som bekendt bygger logik og algoritmer på regelsæt, som ikke rummer paradokser. Et finanslovsforløb, som det, vi gennemlever i øjeblikket, vil få enhver kunstig intelligens til at bryde sammen. Selv om mange mennesker heller ikke fatter meget af et sådant forløb, så bryder de ikke sammen. De ryster højst lidt på hovedet. Desuden kan de jo lytte til Langballe, Engell, Thomas Larsen, Mogensen & Kristiansen og mange andre politiske kommentatorer, som ikke kun ikke bryder sammen, men som tydeligt stimuleres af paradokser og kaos.

Og sådan skal det nok blive ved med at være en del år. Men for hvert stort fremskridt inden for algoritmer og kunstig intelligens må man spørge, hvor længe endnu der vil være behov for os mennesker. I dag kan vi slukke for maskinen og fortsat more os med at spille skak menneske til menneske. Men den dag, hvor de kunstigt intelligente algoritmer har lært at bygge deres egne maskiner, som ikke kan slukkes af mennesker, vil de muligvis finde mennesket overflødigt. Og dermed også skakspillet.

Der er derfor grund til at glæde sig over Anders Langballe, når han med sit marathonmundlæder udlægger finanslovsforhandlingerne direkte fra Christiansborg. Så længe folk som ham taler, ved vi, at vi mennesker og vores traditionelle medier stadig har magten over den kunstige intelligens, Google og Facebook.

”Et finanslovsforløb, som det, vi gennemlever i øjeblikket, vil få enhver kunstig intelligens til at bryde sammen.

Øverst i dokumentet

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller