|
|
|
|
|
|
Først lagt op
31-12-2017,,senest opdateret 09-04-2020
14:12:42
|
|
|
|
Kloge hoveder siger, at det kun er et spørgsmål om årtier, før homo sapiens vil opnå evigt liv her på jord. Pokkers ærgerligt for os, der er født for så mange år siden, at vi næppe evner at holde os i live, indtil dagen oprinder. Vi kan højst opnå æren af at blive den sidste dansker, der døde af sig selv. Men glædeligt for vores børnebørn. Tilsyneladende. Fælles fiktionerDer er sket meget i homo sapiens’ historie, siden vi klatrede ned fra træerne og begyndte at rende rundt i Østafrika for kun 200.000 år siden. Ifølge Harari ”Sapiens” (2011, dansk oversættelse 2017) skete det mest afgørende for 70.000 år siden, da vi begyndte at fantasere sammen om fiktive ting, som ikke eksisterede på samme håndfaste måde som konkrete, fysiske bananer, træer, ild og solen. Hermed opstod guder og fællesskaber som familien og den flok, man tilhørte. Virkelige, udelukkende fordi vi – os, der snakkede sammen – var enige om at tro på dem og derfor talte om dem som noget virkeligt. Teksten
fortsætter efter annoncen
Og disse fælles fiktioner satte os i stand til at arbejde sammen i store grupper: organisationer, nationer, kulturer. Uden de fælles fiktioner kunne vi kun koordinere vores handlinger med de 100-150 mennesker, som man levede sammen med i flokken og kendte personligt og sladrede om og med. Uden fælles fiktioner kunne Cæsar ikke have besejret gallerne, og vikingerne ikke have sendt hære til England. Og Einstein ikke have undfanget sin generelle relativitetsteori om rummets krumning og sorte huller. Bøffen i indhegningenNæste store ændring indtraf da vi for 12.000 år siden blev bofaste. I stedet for – som i de foregående 190.000 år at leve som samlere og jægere, altid på farten – så gik vi over til at dyrke jorden omkring bostedet og anskaffe os husdyr. Det medførte en eksplosion i vores antal på kloden. Når man har bøffen stående i indhegningen, er det lettere at mætte alle, end når man skal jage den i det ukendte hver dag. Og også fiktionernes antal er vokset. Nationer, pengevæsen, jura, organisationer er utænkelige som andet end fiktioner, som vi deler troen på. Men da alle disse fiktioner bliver båret frem af organisationer, som står og falder med vores tro på dem, så er vi indoktrineret med, at de er lige så virkelige som en sten, man finder på stranden. Abstrakt filosofisk udredning om evigt liv droppesDet kan være meget godt og rigtigt alt sammen. Men det væsentlige her sidste dag i 17 må være at vurdere udsigterne til det evige liv. Og det er umuligt uden at bygge på indsigter om, hvordan sapiens’ andre revolutioner er foregået tidligere. En abstrakt filosofisk udredning om, hvorvidt det evige liv her på jord bør foretrækkes frem for – som hidtil i mange religioner – det evige liv efter dette, er ligegyldig. Lige så ligegyldig som, om det evige liv her på jord overhovedet bliver teknisk muligt. Kapitalismereligionen har intet med politik at gøreVores, dvs. homo sapiens’, helt overordnede drivende fælles fiktion i dag er kapitalisme. Jeg vil – vanen tro – spare jer for en længere teoretisk udredning og udtrykke det enkelt: Hvis der er penge i noget, så bliver det til noget. Kapitalisme har to væsentlige følgesætninger: Hvis der er penge i lort, så bliver det til noget. Hvis der ikke er penge i noget etisk værdifuldt, så bliver det ikke til noget – eller kun til noget med den yderste vanskelighed og lever i så fald et udsat liv. Princippet har intet at gøre med, om man er placeret til højre eller til venstre på en politisk skala. Folkerepublikkerne Kina og Nordkorea er mindst ligeså kapitalistiske som USA og Danmark. Kapitalisme er i dag sapiens’ samlende religion, dvs. det, der bærer alt, er vores fælles tro på penge og pengevæsen. Det hele er sådan set bare fiktion, men da vi alle tror på det, fungerer det i virkeligheden, som om det er lige så virkeligt som en sten, vi finder på stranden. Kun galninge tror ikke på kapitalisme. Dødsangst er så udbredt, at alle sapienser vil være yderst villige til at tro på forlydender om, at der er håb om at undgå at dø og leve videre. Det betyder, at det vil være let at sælge aktier i foretagender, som arbejder på at udvikle apparater og teknikker, som skal gøre evigt jordeliv muligt. I takt med at flere og flere tror på, at det bliver muligt, vil stadig bedre forskere og mere kapital blive investeret i at gøre det muligt. Der er to fremtidsmodeller for evigt menneskeliv her på jord: Veteranbilen og museummet. |
”Det eneste formildende ved os er,
at vi skabte computerne. Bortset fra det er vi besværlige ud i det
absurde. Følelser, fantasier, dødsfald. |
|
|
VeteranbilsmodellenRay Kurzweil forestillede sig i ”The Age of Spiritual Machines” (1999, dansk oversættelse 2001), at man lever videre i sin egen krop. Efterhånden vil vores gamle, naturskabte væv og væsker kunne udskiftes med kunstige, mere langlivede reservedele, som er specielt DNA-designet til hvert enkelt individ. Først bliver man en såkaldt cyborg med visse kunstige dele (som mange allerede er, fx vores dronning, som bl.a. har fået ny knæ, og folk med pacemakere.) Men stille og roligt vil alt efterhånden kunne skiftes ud, og det vil kunne ske igen og igen, som med en kær veteranbil, man ikke vil af med. Læs om romanen 2022, som er inspireret af Kurzweils
tanker. Übermench som teknisk nødvendighedStephen Hawking (og Harari) forestiller sig, at stadig mere kunstigt intelligente computere i netværk efterhånden vil udkonkurrere sapiens 200.000 år gamle hjernekraft. Sapiens opfandt computerne og algoritmerne i den kunstige intelligens, som på det seneste klart har overgået sapiens i spil som Skak og Go. Og moderne krigsførelse med droner er utænkelig uden brug af kunstig intelligens. Sapiensernes store fælles religion, kapitalisme, vil automatisk hele tiden gøre computerne bedre. Når kvantecomputere kommer i brug, vil udregningerne accellerere i hast og omfang, både fordi chipsene bliver hurtigere og fordi udregningerne kommer til at foregå parallelt i stedet for som nu på række. I første omgang vil sapiens selvfølgelig bestemme over programmeringen og kunne slukke for strømmen, hvis noget går helt galt. Og sapienser kan også få deres hjerner opgraderet og sikkert også gennem indopererede chips stå i direkte forbindelse med kunstigt intelligente computersystemer. Det vil gøre en velhavende elite af sapienser til overmennesker. Og udvalgte forskere og toppolitikere. Det overflødige menneskeBåde FN og Menneskerettighedsdomstolen vil beslutte, at mennesket altid skal bestemme over maskinerne. Hvis de ikke allerede har besluttet det, skyldes det udelukkende, at vi lever i en naiv tid, hvor dette anses for at være selvfølgeligt. Men en principbeslutning om menneskets magt over maskinerne kan ikke forhindre et land som Nordkorea, terrorbevægelser eller lyssky business-organisationer i – ved først givne lejlighed – at koble mennesket ud og lade systemerne køre sejren hjem helt uden langsomme menneskehjerner. Kapitalistreligion kombineret med magtkampe vil derfor tvinge selv de mest anstændige nationer og internationale organisationer til at koble mennesket ud – for at overleve. Homo sapiens evige liv på museumMen det er en kortsigtet løsning. For når kunstigt intelligente computere kan programmere sig selv og skabe stadig bedre maskiner uden menneskelig indgriben, så kan de jo også afskaffe sapiens som en overflødig omvej til det gode computerliv. Kan man tænke sig noget mere overflødigt fra en kunstig intelligens computers perspektiv end et menneske? Det eneste formildende ved os er, at vi skabte computerne. Bortset fra det er vi besværlige ud i det absurde. Følelser, fantasier, dødsfald. Vores håb må være, at disse avancerede maskiner vil se en værdi i at bevare nogle af os i live på et museum. Desværre kan vi her være sikre på, at hvis disse maskiner ønsker os på museum, så vil de have den ægte vare og ikke kunstigt opgraderede substitutter. Altså gode gamle, naturlige sapienser, som både forplanter sig, kæmper for føden, forfalder og dør. Og hvis maskinerne er så helvedes kloge, så vil vi aldrig opdage at vi lever i et museum. Så vi kan godt allerede have været på museum i 200.000 år. Vi må lære at glæde os over, at arten homo sapiens på denne vis er sikret evigt liv her på jord på museum. Udelukkende fordi vores kunstigt intelligente herrer elsker at se os opfinde sig selv i løbet af 200.000 år. Og samtidig gøre os selv overflødige. Det kunne tyde på, at disse superintelligente maskiner nyder igen og igen at opleve den gamle græske myte om Sisyfos, som er dømt til hele tiden at trille den samme sten op ad bjerget. Nu med en kadence på 200.000 år. Men hvad pokker de ellers får tiden til at gå med, står fortsat hen i det uvisse. Men måske hænger det hele heldigvis helt anderledes sammen. Godt nytår! Læs kommentaren ”Hawking: Evakuér Jorden!” Læs kommentaren "Science fiction om kap med tiden". Læs kronikken ”Vi burde lære af Hawkings 3025-plan.” Læs Groft sagt’en
”Skrup af, Alien!” |
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
