Forside
KJOELLER.dk
>< Forside
KlausKjoeller.dk >>> Kommentarer
og moraler, menu
|
Tvang virker – og gør frivilligSelvfølgelig kan tvang bruges til at få folk integreret
i det danske samfund, når nu årtiers velmenende snak har vist sig
mindre virksom.
|
|
|
|
Den største nyhed i regeringens integrationsudspil er, at tvang virker. Og det er der konsensus om i landets politiske elite, bortset fra Alternativet og EL. De Radikale har været påfaldende tavse. Hverken Sofie Carsten Nielsen eller Zenia Stampe har talt så meget, som de burde, hvis alt var, som det plejede at være. Snakken er forbi. Vores land er afvist af folk, vi har taget imod og underholdt i årtier. Ikke af alle, men af mange. Vores politikere er fysisk truet. Forleden kom det frem, at navne, adresser og intimiderende videomateriale om danske politikere har ligger uantastet på Facebook og andre sociale medier siden 2016. Det finder vi os ikke i. Nu går vi til modangreb. Omsider. Er det for sent? Det er et ligegyldigt, teoretisk spørgsmål. Ting tager sin tid i et demokrati. Vores grundholdning er, at vi hjælper stakkels mennesker. Og det vil altid være vores grundholdning. Derfor har vi i årtier taget imod stakkels mennesker. Flygtninge fra krig og anden elendighed. Dansk Folkeparti havde i årtier monopol på stramninger. Vores venlige grundholdning over for stakkels mennesker gjorde, at DF kom til at stå for det onde. Dem, vi ikke ville være i stue med. Medier og partier angreb DF i håbet om, at det var en døgnflue. Der er meget inerti i politik, så den kraftige kritik af DF betød, at det kom til at tage lang tid, før andre partier kom dertil, hvor de er i dag. Og glem alt om højstemt politisk argumentation. Grunden til, at næsten alle partier i dag er enige om, at tvang virker, er to ting: 1. Det danske mediesystem har – trods Journalistisk Venstrepartis betydelige indflydelse – ikke været helt vandtæt og politisk korrekt, men har jævnligt sluppet indvandrerhistorier ud, som kunne skræmme den tryghedsnarkoman, som er det reelle fundament under det danske konsensusdemokrati. 2. Dansk Folkepartis ret stabile vælgertal på omkring de 20 procent. I denne ramme har også enkeltpersoner haft stor indflydelse. F.eks. har Thorningregeringens fald medført, at de Radikale er blevet reduceret til det ekstremistparti, som de altid har været. Og at Henrik Sass Larsen er blevet ny stærk mand i S. Han var tidligt ude med store interview i flere medier, hvor den nye linje i S’s indvandringspolitik fremgik. Efter S fremlagde deres DF-agtige flygtningepolitik er det blevet mere i orden for journalister og redaktører i public service-medier at bringe indslag som det med den somaliske kvinde, der hverken forstod eller talte dansk efter 19 år i landet. Læs Køllebank: Tolk til virkeligheden. Det har også hjulpet, at regeringens forhandlinger omkring jul bl.a. om at gennemføre betydelige skattelettelser, ifølge vistnok alle medier blev en fuser. Det skabte et pres for at enes om noget, der kunne mane billedet af en handlingslammet, storsnakkende regering væk til fordel for historien om en stærk, enig, no-bullshit-forsamling. |
”Det
danske mediesystem har – trods Journalistisk Venstrepartis betydelige
indflydelse – ikke været helt vandtæt og politisk korrekt. |
|
|
I øvrigt har regeringen ret i, at tvang virker. F.eks. tvinges børn verden over tidligt af familien ind i religiøse ritualer, som effektivt internaliserer den rette tro. Reglen er enkel og en af de vigtigste i denne verden, og bør derfor indgå i skolens pensum i alle oplyste lande (læs mere om den i Håndbog for undertrykte). Reglen kan selvfølgelig derfor også bruges til at få folk integreret i det danske samfund, når nu årtiers velmenende snak har vist sig mindre virksom:
Det er den regel også hele det danske samfund så smerteligt har måttet rette ind efter i kølvandet på Muhammedaffæren i nullerne. Mange af os har indarbejdet den så godt, at vi slet ikke mærker selvcensuren, når vi i dag undlader at sige, skrive og bringe noget, som kan krænke sabel- og bombebevæbnede islamister. |
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
Link:
Mine mest populære, mest sælgende
bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Se hitlisten over de mest indbringende titler fra
forlaget KJOELLER.dk Hvis
du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller |