|
Først lagt op
09-04-2018,,senest opdateret 02-01-2020
10:16:05 Visse ord er værre end tavshedMagten, dvs. Store Broder styrer undersåtternes tale, tavshed og bevidsthed – i det omfang satiren og latteren tillader det.Det er åbenbart nødvendigt at lade tavsheden råde i demokratiernes EU, hvis flygtningestrømmen skal standses af Tyrkiet og andre. Derfor bringes her til opmuntring en række Køllebank, som viser, at tavshed kan være bedre end visse ord. |
|
|
Indhold Tavshed var guld i Forsvarssvindel |
|
|
Tavshed var guld i
Forsvarssvindel
12-12-2019: Godt, at der kun skal én brav mands ærlige tale til at opveje tusinders tavshed. Godt at ministre, statsrevisorer og domstole kan sættes i gang af bare en enkelt stædig whistleblower.Sagen om svindel i
Forsvarsministeriet har allerede ført til fnysende statsrevisorer, en
rystet minister og suspension af to topembedsmænd. Men uden en uselvisk truckfører
i Holstebro kunne svindelen have fortsat i dybeste stilhed længe endnu,
måske for altid. 32-årige Kjeld Ravnsgaard blev
som uddannet revisor sidste år ansat som økonomiansvarlig i et
mellemstort el-firma i Holstebro. Han kunne ifølge Jyllands-Posten
(6/12), straks se, at der var noget helt galt med regnskaberne og
Forsvarets måde at indkøbe på. En række indkøb blev bogført i et
”skyggeregnskab”, hvorfra projektledere fra Forsvaret bl.a. indkøbte
dyre PH-lamper, håndstøvsugere, køkkener og droner. Han forsøgte straks at råbe
firmaets revisor og chef op. Forgæves. Så anmeldte han sagen til
politiet og til Rigsrevisionen, som fandt ud af, at der var sket brud
på almindelige regnskabsregler i 75 % af indkøbene fra
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Sagen er så enorm, at
hundreder, ja tusindvis af ansvarlige og almindelige danskere
omhyggeligt må have holdt tæt med ulovlighederne i mange år for fortsat
at score kassen. Kun fordi en nyuddannet, ung, idealistisk revisor blev
ansat i et tilfældigt el-firma, som indgik i svindelen, skete der
noget. Vores retsstat og
velfærdsdemokrati hviler på retskafne folk som Kjeld Ravnsgaard. Godt,
at der kun skal en brav mands ærlige tale til at opveje tusinders
tavshed. Godt at ministre, statsrevisorer og domstole kan sættes i gang
af bare en enkelt stædig whistleblower. Men det føles forkert, at han
nu skal køre truck. Kort og gult: Modig dame07-04-2019: Medierne gav kun et enkelt kvindeligt vidne lov at sige ordet ’indvandrere’, da skyderier brød ud i idyllen RungstedHverken TV2, DR eller vores store private medier sagde lørdag og i de trykte udgaver søndag, at det var indvandrerbander, der plaffede hinanden ned på Rungsted Strandvej lørdag aften. Kun på BT.dk og ekstrabladet.dk fandt man en enkelt kvinde, som fik lov at sige ligeud, at det var indvandrere. Godt, at hele landet hele tiden har vidst det, selv om ingen siger det. Netop fordi alle medier omhyggeligt undgår at sige det. Dumt selvmål09-04-2018: Politiken har altså afsløret, at alle, bortset fra Politiken, forstår, at det er nødvendigt, at holde bøtte for at stoppe flygtningene og redde demokratiet.Politiken kæmper heroisk for at få indblik i, hvad der foregår i EU’s ”Styringskomite for Faciliteten for Flygtninge i Tyrkiet.” Fra Sverige har man således nu fået 65 sider mødereferater, hvoraf det fremgik, at formanden bød velkommen. Resten var hvidt papir. Så fandt man ud af, at referaterne sendes ud til en bred kreds i Danmark, som altså alle frivilligt holder for sig selv, hvad der foregår. Så afslørede man, at komiteen holder møderne hemmelige for at undgå, at Tyrkiet bliver sur over, at nogle EU-lande brokker sig over, at man sender penge til et land i militær undtagelsestilstand, hvor retssikkerhed og menneskerettigheder er en by i Rusland. Politiken har altså afsløret, at alle, bortset fra Politiken, forstår, at er nødvendigt at holde bøtte for at stoppe flygtningene og redde demokratiet. Topstyret fallos24-10-2014: I vores diskussionsglade, autoritetskritiske land ville selv den mest diktatoriske arkitekt ikke kunne tegne et DR-hus som en kæmpe fallos eller et par lange underdrenge, uden at hans underordnede personale fortalte ham, hvad det lignede, og at det ville give problemer.Selvfølgelig er der da fordele ved en stram topstyring som den, man har i Big Brothers drømmeland, Kina. Étbarnspolitikken sikrer landets økonomi, og alvorligt kriminelle, som er hundedyre at holde i fængsler på livstid, slår man straks ihjel. Og ingen syriske flygtninge søger til landet. Men trods topstyringen kan det også gå helt agurk. Som nu de to nye gigantiske mediebygningsværker, som Berlingske fortalte om onsdag: Det ene ligner et par lange underbukser, det andet en erigeret penis. I vores diskussionsglade, autoritetskritiske land ville selv den mest diktatoriske arkitekt ikke kunne tegne et DR-hus som en kæmpe fallos eller et par lange underdrenge, uden at hans underordnede personale fortalte ham, hvad det lignede, og at det ville give problemer. Derfor er vores DR-hus formet som en æstetisk blå kasse og ikke som et par potente underbenklæder. Og derfor bør private mediejere, som måtte finde, at en svulmende fallos hyldet i et par slappe underhylere er et perfekt billede på DR og dermed ville være det ideelle DR-hus, klappe i. For vi lever i Danmark og ikke i Kina. Big Brothers realityshows26-09-2014: Det vigtigste, vi kan lære af Big Brothers realityshows, som de for tiden fremføres af Kina og IS, er, at demokrati ikke overlever på blødsøden diskussion, men på krudt og kugler.George Orwells satire “1984” er vigtig, og det er godt, at forestillingen om Big Brother nu gives på Betty Nansen-teatret. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke bare samles om at hade den Big Brother, som vi oplever i en bog og på teatret. Det er endnu vigtigere at genkende Big Brother i vores daglige virkelighed og erkende, hvor meget vi ligner hans undersåtter. Big Brother optræder i dag bl.a. i form af de jakkeklædte bureaukrater, som leder étpartisystemet Kina. Og her står familien Danmark, som hylder samme demokratiske værdier som Orwells helt, Winston, jo ofte med hatten i hånden, banker på og gør os lækre. Og i Mellemøsten fylder en anden, mere åndelig Big Brothers tropper, IS, os dagligt med rædsel. Planen er her, at vi efterhånden i kalifatet fysisk skal blive underlagt denne Big Brother, tvinges ind i hans ritualer og derved efterhånden lære at elske ham helt frivilligt. Det vil først ske, hvis vi en dag løber tør for krudt og kugler. Det vigtigste, vi kan lære af Big Brothers realityshows, er, at demokrati ikke overlever på blødsøden diskussion, men på krudt og kugler. En supermagts fald
18-09-2014: Stolt syngende sine politisk korrekte kampsange graver den humanististiske stormagts elitetropper sin egen grav. Tragisk.På mange måder er fænomenet ”svensk politisk korrekthed” festligt, fordi enhver (uden for Sverige) kan se, at det er komisk, at et land, som ønsker at fremstå som verdens humanistiske supermagt, praktiserer propagandateknikker, som de kendes fra Orwells étparti-satire ”1984” (1949). Big Brothers ”Ministerium for sandhed” ville bestemt også have rettet Astrid Lindgrens gammeltekster om Pippi med negre og resten af den svenske forkerte fortid ind, så det hele blev politisk korrekt nysprog. Men det tragiske ved al politisk korrekthed er, at man ignorerer de reelle problemer for i stedet med ildhu at korrekse sprogbrugen. For når alle taler politisk korrekt, så findes problemet ikke i offentligheden. Og mens alle medier og partier i Sverige gør sig umage med altid på korrekt nysprog at sige ”racistisk”, ”fremmedfjendsk” og ”udemokratisk”, når de taler om Sverigedemokraterne, så vokser de problemer, som gør, at SD stjæler stadig flere af deres stemmer. Stolt syngende sine politisk korrekte kampsange graver den humanististiske stormagts elitetropper altså sin egen grav. Tragisk. IT efter Snowden
30-06-2013: Lalleglade idylliske betegnelser som 'cloud' og 'facebook' lokker os til at lægge alt frivilligt på nettet til stor glæde for reklamebureauer og efterretningsvæsnerDet er vist efterhånden klart for alle, at almindelige menneskers naive brug af nettet, gør det ganske let for virksomheder og ikke mindst efterretningsvæsner at vide stort set alt om folk. Alle er jo vilde med at læsse selv de mindste detaljer ud på nettet ud fra lalleglade forestillinger om at ”en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt” og lignende idylliserende ævl. Efter Snowdens afsløringer står det klart, at på nettet er en fremmed en spion, du endnu ikke har afsløret. Groft sagt skal derfor advare befolkningen mod IT-giganternes indoktrinerende betegnelser, som udelukkende har til formål at få os til at sænke paraderne og røbe alt til Big Brother. F.eks. bør udtrykket ”cloud”, som jo sukkersødt antyder, at hele indholdet af ens private pc og mobil er sikkerhedskopieret oppe i Guds egen blå himmel, ændres til ”informationsselvangivelse”. En ”cookie” (”småkage”) bør kaldes ”skærmbelurer”, ”facebook” (”ansigtsbog”, bvadr) omdøbes til ”sladrende affald” og ”opdatering” til ”forhåndstilståelse af fremtidige forbrydelser”, ”like” til ”fejltagelse”. Fortsæt selv og bliv fri! Gaddafis finale22-10-2011: Historien om, hvordan Gaddafi døde, har stor politisk betydning. Derfor er der allerede to versioner i omløbAf optagelser, som BBCWorldNews viste torsdag aften, fremgik det efter denne Groft sagts vurdering klart, at Gaddafi blev fanget levende og derefter under kaotiske omstændigheder dræbt af én eller flere af dem, der fangede ham. Flere af dem forklarede ovenikøbet begejstret, hvordan det var foregået med en 9 mm pistol. Men historien om despotens død er så vigtig for det nye Libyen, at den officielle version af despotens endeligt, som det foreløbige styre har udsendt, og som flere danske medier viderebringer, går efter en helt anden, mere anstændig melodi: Da man transporterede den sårede Gaddafi til hospitalet i en ambulance, opstod der ildkamp mellem oprørere og Gaddafi-styrker og i krydsilden omkom Gaddafi. I krig er sandheden altid det første offer, og man må have forståelse for, at en ny stat foretrækker en værdig version af despotens død, som ligger så langt væk fra pøbelvælde og hævntogt som muligt. Men det varsler ikke godt, at det nye demokratiske Libyen, som alle håber på, begynder med at omskrive historien. På samme måde som det sker i Sandhedsministeriet i romanen 1984, Orwells berømte satire over étpartisystemet. Kedeldragtens død22-03-2011: Japanske politikere og bureaukrater forsøger at skabe kontakt med almindelige mennesker ved at iføre sig kedeldragter. Det var aldrig gået her i landetJapans krise håndteres
tilsyneladende af duknakkede mænd i helt ens lyseblå kedeldragter. De
kan have lidt forskellige titler, men de lyder som helt ens
bureaukrater, mens de læser op af nogle papirer og forsikrer alle om,
at eksplosioner og radioaktivt udslip slet ikke er så alvorligt, som
det ser ud på tv-skærmen. Bonus-kommentar
|
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
Senest
opdateret 02-01-2020
10:16:05 |
|
|
||||