Først lagt op 12-04-2018, senest opdateret 12-04-2018 12:53:01

 

Kommentarer og moraler

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

002

Rødhætte og ulven

Og alle aviserne kommenterede eventyret på deres Facebook-sider, og Rødhætte fik flere tusinde nye venner med sine altid opdaterede opslag om sine oplevelser i bedstemor ulvs mave.

 

 

 

"Sikke lange ører du har, bedstemor," sagde Rødhætte til sin rare bedstemor i sengen.

"Det er for, at jeg bedre kan høre, hvad du siger, og fortælle dine venner alle dine søde hemmeligheder."

"Og sikke store øjne du har, bedstemor."

"Det er for, at jeg bedre kan vise dine private billeder, så dine venner kan like dem."

"Men sikke en masse vildt fremmede venner, du har skaffet mig, bedstemor, som jeg bruger al min tid på at blive liket af."

"Så kan jeg bedre gøre dig afhængig af det daglige bedstemor-fix."

"Men, bedstemor, sikke en skrækkelig masse informationer, du har om mig."

"Det er for, at jeg kan gøre mine aktionærer glade, når jeg sælger dine og dine venners mest intime detaljer til reklamer og politiske kampagner," sagde Mark Zuckerberg, som i samme øjeblik sprang ud af sengen, iførte sig habit og begav sig til USA's kongres og undskyldte, at han havde narret Rødhætte.

Og alle aviserne kommenterede eventyret på deres Facebook-sider, og Rødhætte fik flere tusinde nye venner med sine altid opdaterede opslag om sine oplevelser i bedstemor ulvs mave.

 

Frit efter Brødrene Grimms eventyr ”Den lille rødhætte”.

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere Køllebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

151217klauskjoellerDKforside.bmp