”Vi mener, at pandaerne kun kommer til Danmark, fordi vi har afskrevet vores egne grænser i ønsket om at tilfredsstille kineserne. Vi er gået på kompromis med vores egne værdier, da vi i 2009 anerkendte det ulovligt besatte Tibet som en del af Kina, og vi har afvist møder med Dalai Lama i 2011 og 2015.” (Dette og det følgende citat er fra TV2.dk).

Han henviser også til Tibet-sagen, hvor dansk politi i 2012 efter kinesisk ønske skærmede Kinas præsident fra at se demonstranter i København.

Kjeld Erik Brødsgaard, professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business ved Copenhagen Business School er uenig:

”Jeg synes, at der er en overreaktion. Der er en eller anden underliggende fortælling om, at vi nu kommer i lommen på kineserne, og at det er et symbol på, at vi måske allerede er i lommen. Men for eksempel Huawei viser, at vi har vores klare frihed i forhold til Kina.”

Godt vi har professoren og Tibet-komitéen.

For når vi henter milliarder hjem fra handler med Kina og glædes ved synet af nuttede kinesiske pandaer, som fylder vores medier med begejstring, fordi Kina giver os lov til at leje og fremvise dem i Zoo, så ved vi – takket være professoren og Tibet-komitén – at der blandt os findes enkelte, som er imod, og at vi stadig har vores frihed til at sige nej.

Uden professoren og Tibet-komitéen kunne det ellers let se ud, som om Rødkina råvoldtog bevidstløse danske medier og hele befolkningen med et par nuttede pandabamser.

5G Kinagrill

23-01-2019: Vi er tidligere faldet til patten hos kineserne flere gange. Men har dog hver gang tappert forsøgt at bevare vores selvrespekt ved egen fortrinsvis verbale kraft.

Det 5G-net, som skal binde Danmark sammen: hospitaler, trafikstyring, betalingssystemer, apparater i hjemmet, store offentlige registre og alt muligt andet, skal efter planerne leveres af det kinesiske firma Huawei. Både Australien, New Zealand og USA har tidligere stoppet samarbejder med det kinesiske firma, fordi de ikke ønsker, at kineserne skal have adgang til kernen af deres nationale infrastruktur.

Det kinesiske firma er privat; det ejes af 81.000 kinesere. Men i topstyrede kommunist-Kina, kan regeringen altid gå ind og kræve informationer udleveret. Det betyder kort sagt, at kinesiske myndigheder i fremtidige handelskonflikter og Tibetskandaler, kan gå ind og læse Danmark i kortene bag alle kulisser. Vi kommer altså med et kinesisk 5G-net endnu mere i lommen på Kina, når vi skal sælge vores flæskestege og industriprodukter, end vi er i forvejen.

Teksten fortsætter efter annoncen

Det er forstemmende, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og FEs center for cybersikkerhed kan være det mindste i tvivl i denne sag. Fremtidens krige udkæmpes ikke med soldater og panser og platfødder over lang tid. De udkæmpes på nettet på få minutter. Derfor kan et land ikke dele sit 5G-netværk med hvem som helst.

Vi er tidligere faldet til patten hos kineserne flere gange. Men har dog hver gang tappert forsøgt at bevare vores selvrespekt ved egen fortrinsvis verbale kraft.

Hvis kineserne først sidder på vores 5G-net, så vil vi kun tappert kunne forsøge at redde vores ansigt, hvis kineserne tillader det.

Læs kommentaren Munter munk truer atter Danmarks rene stuer. Sproglig snilde er ekstra nødvendigt for et lille land i spænd mellem et mægtigt diktatur og sine egne vælgere. Læren af Løkkes møde med Dalai Lama maj 2009 stod på lystavlen allerede for et år siden. Nu er denne lære aktuel igen fordi den muntre munk atter truer landet med et besøg i foråret 2011.

Kølletæppebank: Tibetsagen, eller: Kinagrillens prisliste

Dansk u-landsstøtte til Kina

26-10-2018: Hvorfor ikke bare lære skolebørnene, at Danmark er et lille land. Derfor er vi nødt til at fedte for store lande, hvor vi kan sælge vores varer.

Det er ikke let at være et lille land, som både skal tjene penge og samtidig offentligt føre sig frem med de højeste etiske idealer og redde verden. Det viser to aktuelle historier om vores forhold til Kina.

Ved et arrangement i 2017 skulle nogle særlige kinesiske træer plantes i København. Til stede var den kinesiske ambassadør i Danmark, Deng Ying. Kineserne opdagede, at en borger havde hægtet et lille Tibet-flag på sit halstørklæde og truede derfor med at forlade arrangementet. Embedsmænd i Københavns Kommune bad borgeren om at fjerne flaget, hvad hun gjorde.

Udenrigsminister Anders Samuelsen underskrev i 2017 i Kina en samarbejdsaftale, der sikrede danske virksomheder adgang til den kinesiske e-handelsgigant Alibabas e-handelsplatform Tmall. Forleden fik den kinesiske e-handelsgigant Alibaba så 6,5 millioner danske skattekroner i udviklingsbistand. Ejeren, Jack Ma, er nr 20 på listen over verdens rigeste personer. Alibabas årlige overskud er omkring ti milliarder amerikanske dollars.

Hvorfor ikke bare lære skolebørnene, at Danmark er et lille land. Derfor er vi nødt til at fedte for store lande, hvor vi kan sælge vores varer. Så sparede vi en masse tåkrummende besvær med at forsvare høj moral og principper. Og ydmygelser, når det hver gang mislykkes.

Hokus Pokus Tibet

08-10-2018: Det mest bekvemme for Danmark er, at TV-stationerne gør som politi, Livgarde og Frømænd: sletter alle spor efter sig selv, dvs. optagelserne af politifolk, som river et Tibetflag fra demonstranter

Aben i Tibetsagen sidder i øjeblikket hos Politiet, nemlig hos to mellemledere, fordi overliggende lederlag tilsyneladende ikke fik læst de tekster, de fik tilsendt nedefra med påtænkte ordrer. Derfor gik topledelsen fri.

Men nu har Politiken fundet ud af, at også Livgarden og Frømandskorpset var i aktion for at forhindre demonstranter i at vise Tibets flag.

Da ingen af disse militærkorps hører under politiet, så er aben pludselig hoppet helt til ministerniveau. Der skal mindst en forsvars- og en justitsminister til at koordinere mellem politi og forsvar. Og to ministre koordinerer jo ikke, uden deres chef, statsministeren, ønsker det.

Men det sjove er, at ingen militære myndigheder kan finde noget om sagen i arkiverne. Livgarde og frømænd er bare rykket ud af sig selv.

Hvis der altså overhovedet har været nogen truende demonstration med Tibetflag. For det mest bekvemme for landet er efterhånden, at TV-stationerne følger trop og – som politi, Livgarde og Frømænd – sletter alle spor efter sig selv, dvs. optagelserne af politifolk, som river et Tibetflag fra demonstranter.

Så kan hele Danmark straks lukke møgsagen, fordi der ikke mere findes nogen dokumentation af, at nogen ønskede at demonstrere.

Tildækningens fordele

08-08-18: Hvis bare Kinas diktator, Xi Jinping, altid gik omkring tildækket af et telt, så kunne kineserne se Peter Plys-film lige så tosset, de ville.

Kinas myndigheder har forbudt en ny Peter Plys-film, fordi Kinas livstidspræsident, Xi Jinping, i flere omgange på de sociale medier er blevet gjort til grin ved at blive sammenlignet med tegneseriefiguren Peter Plys, som han da også ligner ret godt.

Men løsningen er nær. Visse muslimske kvinder forbyder dagligt almindelige danskere at se deres ansigter ved at dække dem med niqab eller burka. Det har det danske demokrati nu forbudt dem at gøre. Men i Kina giver tildækning god mening i Plys-sagen.

Hvis bare Xi Jinping forbød den almindelige kinesiske befolkning at se sit ansigt og hele sin Peter Plys-krop ved altid at gå omkring tildækket af et lille antikt kinesisk telt, så kunne kineserne se Peter Plys-film lige så tosset, de ville uden at bemærke ligheden.

Typisk, at det kinesiske diktatur lader det gå ud over hele befolkningen, at diktatoren vælger ikke at gå tildækket.

Læs Kommentaren Latterens magt: Den som ingen tør gøre grin med, give øgenavne og bagtale, har magten. Derfor kan Store Broder med sin tale styre bevidsthederne. Og det gør han så også – i det omfang latteren tillader det.

Læs Kølletæppebank: Integrationspotpourri

Frihedspris: 20 tusser

19-04-2018: Demonstranterne burde mindst modtages officielt i Folketinget og tildeles Elefantordenen med medfølgende livsvarig årlig hæderspris på det dobbelte af, hvad politiets topchefer får i pension.

Otte demonstranter har nu hver fået 20.000 kr. for at stoppe vindersagen mod politiet for brud på ytringsfriheden, da de huggede demonstranternes Tibetflag og anholdt dem ulovligt i 2012 og 2013.

Og alle er glade. Men ikke Groft sagt.

Er vores lands ytringsfrihed virkelig kun 160.000 kr. værd? Demonstranterne burde mindst modtages officielt i Folketinget og tildeles Elefantordenen med medfølgende livsvarig årlig hæderspris på det dobbelte af, hvad politiets topchefer får i pension.

Hvorfor?

Fordi de med demonstrationer og efterfølgende retssag tvang både system og borgere til at bekræfte, at vi faktisk har ytringsfrihed i dette land.

20.000 dækker næppe engang regningen til nye Tibetflag.

Abestyring med kryds

24-12-2017: Politiledelser bør tvinges til at krydse af, når de accepterer ordrer, de godkender i blinde.

Aben i Tibetsagen ender hos to mellemledere, fordi overliggende lederlag tilsyneladende ikke fik læst de tekster, de fik tilsendt nedefra med påtænkte ordrer. Derfor går topledelsen fri.

Problemet med tekster, man ikke orker at læse, er velkendt af enhver fra nettet. Inden man betaler sit varekøb, krydser man af, at man har gennemlæst nogle betingelser, der linkes til.

Selv om stort set ingen orker at læse, endsige forstå den snørklede tekst, så tvivler ingen på effekten af krydset: Den nederste i hierarkiet, køberen, sidder med aben, hvis noget går galt.

Samme mekanisme bør politiet indføre for at sikre abetransport helt til toppen. Hvis topledelsen bare afkrydser, at de har læst og accepteret en tekst med ordrer, som de ikke orker at læse, så tvivler ingen på, at aben er deres, hvis regler brydes.

Læs Groft sagt’en på b.dk.

Gakkede sagsarter

06-02-2017: Både Tibetsagen og skattesagen er en skændsel for dansk offentlig administration. Men der er stor forskel på graden af idioti i de to sager.

Der kører i øjeblikket to gakkede sager: Tibetsagen, hvor man lovstridigt beslaglagde Tibetflag fra demonstranter, og Skattesagen, hvor man på grundlag af en vrøvleforklaring refunderede 12,3 mia. kr. til udenlandske svindlere.

Begge sager er en skændsel for dansk offentlig administration. Men der er stor forskel på graden af idioti i de to sager.

I skattesagen har ingen i systemet fået noget ud af det. Sagen er rendyrket idioti uden formål.

I Tibetsagen derimod er der en højtstående politimand i Københavns Politi, der tilsyneladende vurderede, at han ville få noget ud af det. Nemlig at tryne nogle demonstranter, så de ikke kunne demonstrere mod Kina. Derfor virker den sag mindre tåbelig.

I hvert fald lige indtil nogen i politiet pludselig opdagede, hvad der stod i nogle interne papirer, som ingen havde fået læst ordentligt, inden der blev nedsat en Tibetkommission.

Lad J.O. Krag genopstå!

26-04-2016 : Jyllands-Posten mindedes i en leder forleden, at statsminister J.O. Krag (1914-78) lodret afviste at undskylde over for Mao, at en dansk avis havde tegnet ham som en fed mand, der var ved at blive slugt af en drage.

Men i dag tør dansk politi ikke engang lade demonstranter vise Tibets flag for den kinesiske præsident. Og nu har kansler Merkel undskyldt over for Tyrkiets præsident Erdogan, at en tysk satiriker har brugt grimme ord om ham.

Alt tyder på, at Erdogan slår Kina i at uddele ydmygelser.

Først slår Erdogan EU for en masse penge og løfter om lettere adgang til EU, fordi alle fromt håber, at tyrkerne så beholder flygtningene. Så ydmyger Erdogan Merkel på et af demokratiets mest ømme punkter: ytringsfriheden.

Og når det snart viser sig, at tyrkerne alligevel ikke kan stoppe flygtningestrømmen, så har tyrkerne scoret både penge, løfter og den demokratiske ytringsfrihed udelukkende, fordi hele EU naivt håbede på tyrken.

Lad J.O. Krag genopstå og frelse os fra flere ydmygelser.

Politiets Tibet-støtte

23-10-2015: Tibet må have højtplacerede venner i dansk politi, som er villige til at ofre egen karriere for at sikre langvarig medieomtale af protestaktionen.

Kinas præsident har netop kørt i guldkaret med Dronning Elisabeth gennem London.

I et indslag på BBC World News så man bag politiafspærringerne en tæt skov af viftende Tibetflag, som var tydelige for præsidenten. Og man hørte protestråb om et frit Tibet. Så forsvandt kareten ind på Buckingham Palace med de vinkende statsoverhoveder.

Og ingen i Storbritannien vil om flere år beskæftige sig med, om den kinesiske præsidents ansigt lå tabt tilbage på asfalten under de protesterende tibetanske flag den dag. I modsætning til her i landet, hvor politiet i 2012 var så sikre på, at præsidentens ansigt ville ligge tabt tilbage, hvis han fik øje på et tibetansk flag i det fjerne, at man jog alt tibetansk langt væk. Det gav gode TV-billeder af jagende politifolk.

Så derfor er den danske Tibetstøttekomites protestaktion stadig godt stof i danske medier.

Tibet må have højtplacerede venner i dansk politi, som er villige til at ofre egen karriere for at sikre langvarig medieomtale af protestaktionen.

Tabte politiansigter

12-10-2015: Det er tragisk, at politiet på grund af sin misforståelse af udtrykket ”tabe ansigt” i Tibetflagsagen har leveret en række tydelige eksempler på, hvordan en offentlig myndighed taber ansigt.

Udtrykket ”tabe ansigt” spiller en central rolle i Tibetflagsagen. Således har politiet forklaret, at den hårde fremfart over for demonstranter skulle forebygge, at den kinesiske præsident tabte ansigt ved at få øje på det tibetanske flag.

Det tyder på, at politiet ikke ved, hvad udtrykket ”tabe ansigt” betyder, nemlig at man afsløres i at lyve, være selvisk, selvmodsigende eller inkompetent. Men kinesere er eksperter i at undgå at tabe ansigt, så den kinesiske præsident ville naturligvis bare lade som ingenting, hvis han i det fjerne så nogle demonstranter med et flag.

Han ville derimod tabe ansigt, hvis en demonstrant foran TV-kameraer viftede ham om næsen med med flaget og råbte forbudte slagord. Det ville være et ansigtstab, at sådanne billeder gik verden rundt og udstillede hans forlegenhed.

Det er tragisk, at politiet på grund af sin misforståelse af udtrykket ”tabe ansigt” i denne sag har leveret en række tydelige eksempler på, hvordan en offentlig myndighed taber ansigt.

Politi gør Pind tavs

07-10-2015: På en sær bagvendt måde er det imponerende, at dansk politi har gjort den ellers meget talende og skrivende Søren Pind tavs efter kun hundrede dage som justitsminister.

Justitsminister Søren Pind har voksende udfordringer med politiet, som han som justitsminister altid bør rose for at styrke befolkningens tro på lov og orden.

Straks efter sin udnævnelse støttede Pind således politiet ved at være ”tough on crime” over for gadedemonstranter. ”Der er masser af plads i fængslerne,” udtalte Pind.

Men kort efter væltede det ind over grænsen med flygtninge-migranter, som under politibeskyttelse ustraffet fik lov til at marchere på motorveje. Her måtte Pind så kovende sig selv til at være ”soft on crime” for at kunne rose politiet.

Men så kom sagen om politiets optræden i Tibetflagsagen fra 2012. Her måtte Pind opgive at rose politiet og i stedet nedsætte en undersøgelseskommission.

Og senest er så kommet sagen om PET, som ifølge en nyudkommen bog lader velkendte salafister frit rekruttere danskere til IS. Her har Pind ”ingen kommentarer”.

På en sær bagvendt måde er det imponerende, at dansk politi har gjort Pind tavs efter kun hundrede dage som justitsminister.

Thornings Lama-hjælp

12-02-2015: Lad os være taknemmelige over, at kineserne er så optaget af, om han møder Thorning, at de endnu ikke har fundet på at blokere handelsforbindelserne, når dansk presse ucensureret dækker hans besøg.

Det er beklageligt, at vores land er så meget i lommen på habitklædte Rødkina, at vi ikke har råd til, at vores statsminister mødes med Dalai Lama.

Og det er ynkeligt, at oppositionsleder Thorning i 2009 selvsikkert erklærede, at hun naturligvis som statsminister ville mødes med tibetanernes åndelige leder, men at hun i dag ikke engang har mod til selv at forklare, at hun naturligvis ikke møder ham.

Men det er glædeligt, at det officielle Danmarks ignorering af lamaen medfører, at dansk presse elsker ham ekstra meget, fordi han er blevet et offer i vores eget politiske system. Derfor fylder han ekstra meget i danske medier i dagevis, og alle danskere kan se, hvor elsket han er overalt, hvor han færdes, og høre historien om hans undertrykte folk.

PR-mæssigt er det derfor en kæmpe fordel for lamaen, at Thorning ikke vil møde ham. Lad os være taknemmelige over, at kineserne er så optaget af, om han møder Thorning, at de endnu ikke har fundet på at blokere handelsforbindelserne, når dansk presse ucensureret dækker hans besøg. Og viser hans billede.

Munter asteroide

26-12-2014: Ved fælles klodset indsats har Thorning og udenrigsminister Lidegaardt omskabt den muntre, omrejsende munk, Dalai Lama, til en katastrofal asteroide på vej mod Danmark

Som asteroider jævnligt truer med at ramme os og udslette alt liv på kloden, således truer den omrejsende muntre tibetanske munk, Dalai Lama, jævnligt med at besøge vores land og ødelægge vores gode handelsforhold til Kina.

Nu har udenrigsminister Martin Lidegaard så gjort munkens besøg ekstra katastrofalt ved først at afvise at modtage ham med en usandhed om, at det var et brud på nogle aftaler med Kina. Derefter forsøger Lidegaard at afværge besøget med en dumhed, nemlig en henvisning til, at Dalai Lama ikke har bedt om et møde med regeringen.

Her har Lidegaard åbenbart glemt, at hans chef, Helle Thorning-Schmidt, i 2009, da lamaen besøgte statsminister Løkke som privatperson, lovede, at hun selv ville møde Dalai Lama officielt og som repræsentant for regeringen, hvis hun som statsminister fik mulighed for sådan et møde. Og det har hun jo nu.

Så nu må hun jo så bede Lidegaard om på regeringens vegne at invitere Dalai Lama officielt.

Ved fælles klodset indsats har Thorning og Lidegaard altså omskabt en munter, omrejsende munk til en katastrofal udenrigspolitisk asteroide.

Malala, Thorning, Løkke

12-10-2013: Talebans mislykkede mordforsøg har givet Malala en stærk politisk rolle, fordi hele verden kender hendes offerhistorie og føler med hende. Også for Thorning og Løkke ville det være godt at have en god historie knyttet til deres person.

Det er en fornøjelse at følge den 16-årige pakistanske pige, Malala. Med imponerende modenhed og professionalisme formår hun retorisk at udnytte den enestående platform, som hun fik, da hun overlevede talebans attentat. Mordforsøget har givet hende en stærk politisk rolle, fordi hele verden kender hendes offerhistorie og føler med hende.

Også for danske politikere er det vigtigt at træde i profil ved at have en god historie knyttet til deres person. Men ofte tynges vores politikere af negative historier, som svækker deres omdømme, så det er stejlt op ad bakke med retorikken.

Tænk hvis Thorning i stedet for historier om løftebrud kunne bygge på en historie om, at hun sammen med SF med snilde og ynde havde sat de Radikale til vægs. Ikke godt for landet, men for Thorning.

Og tænk hvis Lars Løkke i stedet for pamperhistorier om luksusflyrejser for bistandsmidler kunne bygge den kommende valgkamp på en historie om at have forsaget alle bilag og tilbragt oppositionstiden under stor askese hos en viis, tibetansk lama for at lære at slappe af og samtidig vinde dyb indsigt i sig selv.

Kinagrillens prisliste

10-06-2012: I Statsministeriet overvejer man i øjeblikket, hvor eksplicit Danmark har råd til at være, når Thorning skal tale menneskerettigheder med den kinesiske præsident

Mange journalister har spurgt Søvndal og Thorning, hvordan de vil bringe menneskerettighedsspørgsmålet på bane over for Kinas Præsident Hu Jintao. Men uden at få noget klart svar.

Nu kan Groft sagt afsløre, at det grundige kinesiske bureaukrati allerede har forsynet Statsministeriet med en detaljeret prisliste over, hvad forskellige udtalelser over for Hu Jintao vil koste.

F.eks. vil denne udtalelse: ”Vi betragter Kina som et bestialsk diktatur” koste en nedfrysning af al dansk eksport af grøn teknologi, herunder oplagrede, usælgelige vindmøller, i et halvt år.

Udtalelsen: ”Vi kræver, at Kina respekterer Tibets ønske om selvstændighed” vil koste forbud mod danske eksportinitiativer i industribyerne Shanghai, Guangzhou og Shenzhen med opland i 100 dage.

Derfor går Thorning og Søvndals tanker nu i retning af dette: ”Vi skal gøre præsidenten opmærksom på, at Danmark ikke finder Kinas beskyttelse af menneskerettigheder tilfredsstillende.” Den koster, at to containere med minkpelse forsinkes i tolden i Hongkong i 14 dage.

Men muligvis vælger man at erstatte ”Danmark” med ”nogle i Danmark”, for så er det gratis.

Titte til Tibet

31-05-2012: Kina har aflyst Udenrigspolitisk Nævns besøg i Tibet med en ydmygende, absurd begrundelse. Men Nævnet er resistent over for ydmygelser og intensiverer kampen for tibetanerne

Et af de sikreste tegn på, hvem der har magten i et forhold, er, at den magtesløse må æde ydmygelser. Således må lille Danmark nu finde sig i, at det mægtige vækstmarked Kina aflyser et længe planlagt besøg, som Folketingets Udenrigspolitiske Nævn skulle have aflagt i Tibet om et par uger.

Det er selvfølgelig en skuffelse, at turen aflyses. Medlemmerne havde glædet sig gennem de to år, hvor man har planlagt turens detaljer.

Men ydmygelsen ligger ganske særligt i den begrundelse, Kina har givet, ifølge Berlingske: at det kinesiske regime til efteråret skal igennem et lederskifte.

Goddag mand, økseskaft!

Men formanden for Nævnet, Jeppe Kofod (S), er en ægte krigsmand, som ikke lader sig kue af den slags ydmygende absurditeter: Dels vil han rejse Tibet-spørgsmålet med toppen i Beijing, dels kan Nævnet muligvis få lov til at titte ind i Tibet fra grænsen.

Groft sagt foreslår, at Udenrigspolitisk Nævn medbringer et sammenfoldeligt dannebrog, som man kan vifte med over grænsen for at opmuntre tibetanerne, når de kinesiske vagter vender ryggen til.

Autonomi

24-10-2011: Da Søvndal talte dunder om Tibet til Kinas udenrigsminister, huskede han at bruge gode danske ord i den særlige betydning som kineserne har gennemtrumfet

Mange håner Søvndal, fordi de slet ikke kunne genkende den gamle, frygtløse Tibetkæmper Søvndal, da udenrigsministeren mødte den kinesiske udenrigsminister Yang.

Men det er uretfærdigt. For det var i virkeligheden en flot diplomatisk præstation, Søvndal udførte.

Efter Yang var kørt udmattet væk, gav Søvndal seerne en blændende selvevaluering af sin kamp for menneskerettighederne i deres samtale. Det fremgik her tydeligt, at Søvndal havde kæmpet og kæmpet for tibetanerne ved hjælp af ordet ”autonomi”, som kineserne har tilladt os at bruge i en aftale fra december 2009 (som vi indgik med dem efter balladen om Dalai Lamas visit hos Lars Løkke). Men fuldstændig uden at bruge de slemme ord ”selvstændighed” og ”uafhængighed”, som vi har lovet kineserne aldrig at bruge, hvis vi vil undgå, at de bliver så vrede, at de lukker for dansk erhvervsliv.

SFs problemer ligger nu ikke længere i Kina eller i Tibet. De ligger i SFs bagland, hvor mange stadig naivt tror, at politik handler om stærke, rene følelser, som man åbenlyst giver sig offentligt hen i under ucensureret brug af den danske synonymordbog.

Teologi for viderekomne

14-03-2011: Politik kan som bekendt ødelægge venskaber. Nu ved vi at politik også kan få kommunister til at fravælge materialismen til fordel for troens vej.

Den muntre munk, Dalai Lama, er det modsatte af en taburetklæber. Han vil – imod undersåtternes vilje – træde tilbage som politisk leder af den tibetanske eksilregering. Han vil dog fortsætte som åndeligt overhoved for tibetanerne.

Men Jyllands-Posten beretter, at også det ateistiske Kina nægter at acceptere munkens adskillelse af sin verdslige og sin åndelige magt.

Disse forhærdede gudløse har hårdt brug for munkens sjæl. Den er nemlig kendt for at vandre. Og ateisternes skumle plan er at lade den vandre over i en person, som Kommunistkina finder egnet til fortsat effektivt at terrorisere tibetanerne.

Dalai Lamas modtræk er, at han muligvis slet ikke vil lade sig inkarnere. Men her retledes den fromme munk i troens rette lære af de ateistiske kommunister, som kræver, at han respekterer den tibetanske buddhismes religiøse ritualer.

Da Fanden blev gammel, gik han i kloster. Da maoisterne blev gamle, blev de buddhister.

Bonus-kommentarer

DR-julekalenderen som ikke ville dø

16-12-2017: DR har fået netop den politiske møgsag, som de ville undgå ved at skrotte julekalenderen. Og den kører for fulde hørm i det politiske realityshow i alle medier.

Ved et tilfælde udfolder DRs julekalenderskandale sig netop som Tibetkommissionens betænkning udkommer. Som gammel universitetspædagog er det derfor svært for mig ikke at benytte de to sager til at gøre sammenlignende studier i dansk offentlig administration.

I begge tilfælde kan vi glæde os over, at vi har et af verdens mest fri mediesystemer. Det består af mange, forholdsvis uafhængige medier i hård overlevelseskonkurrence. Det giver de bedst tænkelige betingelser for, at pirrende billeder og stimulerende lækkede dokumenter bliver bragt frem i offentligheden, også selv om det vil gøre én eller flere mægtige mænd eller kvinder rasende.

Som bekendt er noget af det, der driver politikere mest effektivt, voldelige billeder og skandaløse dokumenter, der slipper ud trods den lokale institutionsledelses ønsker. Billederne af politibetjente, der flåede et Tibetflag fra en ung kvindelig demonstrant, blev vist igen og igen. Derfor fik vi Tibetkommissionen. Og mails fra DR-ansatte nede i systemet til den udrensede julekalenderpræsident for Danmark, Johanne Schmidt-Nielsen (EL), og til den diskvalificerede julekalenderinstruktør, Lotte Svendsen, har gjort aflysningen af julekalenderen i sidste øjeblik til en højt profileret sag om DRs mest ædle principper.

Læs hele kommentaren.

Munter munk truer atter Danmarks rene stuer

23-11-2010: Sproglig snilde er ekstra nødvendigt for et lille land i spænd mellem et mægtigt diktatur og sine egne vælgere. Læren af Løkkes møde med Dalai Lama maj 2009 stod på lystavlen allerede for et år siden. Nu er denne lære aktuel igen fordi den muntre munk atter truer landet med et besøg i foråret 2011.

I december 2009 blev Danmark og Kina enige om Tibet-spørgsmålet: ”Denmark recognizes China’s sovereignty over Tibet and accordingly opposes the independence of Tibet.”

Mange husker stadig Lars Løkkes gemytlige omgang med Tibets tæppehyldede, åndelige leder i maj 2009 på Marienborg. Dalai Lama er munk. Ofte er munke dystre mænd optaget af stille studier langt fra denne verdens tant. Her er Dalai Lama pirrende anderledes: en munter mand på verdensturné mellem alle de ledere som vil modtage ham. Altså også Lars Løkke. Samtidig finder lamaen stunder til indbringende foredrag i lokalområdet.

Men bordet fangede. For Kina blev sur. Bag det hjertelige og ret uformelle møde mellem Løkke og Lama var der storpolitik på spil. Til trods for at Løkke understregede at han holdt mødet som privatmenneske, ikke som statsminister.

Eksemplet kan bl.a. bekræfte disse regler:

· Intet er gratis i politik

· Den der har magten, bestemmer hvad der skal skrives tekster om

· Teksters indhold afspejler magtforholdet mellem afsenderne.

Løkke og Lama afsendte en tekst i juni 2009. Den blev udsendt da medierne fortalte historien om deres møde. Denne historie kunne Kina ikke lide. Teksten rummede et usagt, underforstået budskab om at Danmark støttede Tibets uafhængighed af Kina.

Læs fortsættelsen, bl.a. om hvorfor diktaturers bureaukrater er ekstra nidkære, og hvorfor små lande må forsvare deres renhed med uld i mund.

Læs flere Kølletæppebank.

Opdatering 07-06-2018: indsat en Køllebank, layoutforbedringer.

FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER