Først lagt op 02-05-2018,, senest opdateret 07-03-2021 11:50:30

 

 

 

 

 

Den verbale

pindehugger

Kølletæppebank

Den verbale Pindehugger

Ingen kan som Pind skabe debat ved at bore et ord ned i et ømt politisk punkt.

På en sær bagvendt måde var det imponerende, at dansk politi i 2015 gjorde den ellers meget talende og skrivende Søren Pind tavs efter kun hundrede dage som justitsminister.

 

 

 

 

 

Indhold

Dansk Trump 1

09-11-2018: Gang på gang siger han ligeud, hvad han mener, i lodret strid med sit partis politik. Hvis han også – i stedet for at angre og trække i land – lærer at angribe journalister for fake news, så er den hjemme. 1

Sænket skrækniveau 1

01-07-2017: Men Pind har ret i, at der er et problem. Nemlig at den adrenalin, som gamle dages kaos på studierne udløste, stimulerede til ekstra flittig læsning af skræk for at dumpe. 1

Fætter Døgnbutik 1

19-02-2016: Sortseere vil kalde det en ny form for dummebøder for at undgå terror mod butikken. Men Groft sagt vil positivt fremhæve, at der på denne måde skaffes flere indvandrere i arbejde. 1

Telefonfis i fængslet 1

01-02-2016: Hvis man tror, at dansk politi har ladet de fængslede bruge mobiltelefoner for at sikre bevismateriale, så viser det bare, at man har set for mange fantasifulde TV-krimier, hvor politi fanger forbrydere med snilde. 1

Grotesk kedsomhed 1

15-12-2015: Hvor mange danske vælgere ville interessere sig for dansk politik, hvis TV aldrig viste Løkke i åben strid med Christiansborgs andre toppolitikere, men i stedet lod dansk politik formidle udelukkende gennem monologer fra Ask Rostrup (DR) og Anders Langballe (TV 2)? 1

Marquis de Pind 1

30-11-2015: Søren Pind har omsider besejret sit stridbare hår. Men sejren har haft omkostninger, som svækker hans argumentation for et ja. 1

Passport, please 1

20-11-2015: Den beslutsomme afvisning af dansk grænsekontrol skaber i øjeblikket en falsk fortrøstning og tillid i befolkningen til, at alting nok skal gå, fordi vi altid senere kan indføre grænsekontrol. 1

Politi gør Pind tavs 1

07-10-2015: På en sær bagvendt måde er det imponerende, at dansk politi har gjort den ellers meget talende og skrivende Søren Pind tavs efter kun hundrede dage som justitsminister. 1

Pinds paradoks 1

25-09-2015: Det er paradoksalt, at 10.400 totalt ukendte, som trænger ulovligt ind i landet, kun medfører et beroligende pressemøde med Pind og hans politichefer. 1

Stille glæder 1

26-03-2015: Trods mange udvalgsrejser og vigtige ordførerposter lever et socialdemokratisk folketingsmedlem et hemmeligt liv på fjerde år. Gid hun kunne inspirere Zenia Stampe, Søren Pind og andre til at klappe deres Facebook-skraldespande i og forsvinde. 1

Oppositionskuller 1

15-12-2013: Lad os få det valg, før Barfoeds og Løkkes løjtnanter driver os alle til vanvid med deres oppositionskuller 1

Blå fremtid banker på 1

28-10-2013: Tilsyneladende skånede Venstre næstformand Kristian Jensen i GGGI-sagen, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være ledende bankrådgiver af blå blok. 1

Deja-vu 1

04-09-2011: Mange af de klassiske komediers mest festlige figurer deltager i valgkampen 1

Nogle er mere lige 1

01-07-2011: Officielt behandles alle forskere lige i vores public service-medier. Men i virkeligheden er der nogle forskere som behandles mere lige end andre 1

Ordleg 1

10-06-2011: Ordet 'grænsekontrol' antænder i disse dage værdidebatten. Andre ord har før udløst lignende lidenskaber. 1

Godhedens vinde 1

21-03-2011: En fæl diktator får alle danske politikere til at springe ud som krigere. Hvis han altså hedder Gaddafi og ikke Hussein 1

Hjælpefængsler 1

07-03-2011: Der skal særlige midler til for at undgå at et piratfængsel i Somalia bliver et luksushotel for lokale gangstere 1

Gud eller amatørpolitiker? 1

24-02-2011:  Hvis en ekspert siger noget som altfor godt kan bruges af den ene blok mod den anden, så gør den ramte blok ham til en del af det politiske hundeslagsmål. 1

Godhedens endeligt? 1

[ukendt dato:] Søren Pind og Karen Hækkerup anklager integrationsprojekter for roderi og ressourcespild. Hermed udfordrer de hele godhedsindustriens økonomiske grundlov om aldrig at undersøge effekten af sine projekter. 1

Bonus: Kommentarer om Pind 1

Det verbale Pindehuggeri 1

09-04-2011: Nu har Pind igen skabt debat ved at bore et ord ned i et ømt politisk punkt. Hvad er det dog den mand kan med små midler? 1

 

 

 

 

Dansk Trump

09-11-2018: Gang på gang siger han ligeud, hvad han mener, i lodret strid med sit partis politik. Hvis han også – i stedet for at angre og trække i land – lærer at angribe journalister for fake news, så er den hjemme.

Donald Trump gjorde seneste amerikanske midtvejsvalg til en mediesællert verden over. Og mobiliserede ellers døsige vælgermasser. Normalt gaber kun politiske nørder og tvangsudskrevne journalister sig igennem den slags.

Når man denne fredag (9/11) ser, hvilke tophistorier dansk politik har at byde på: ”Minister vil personligt rydde Fredens Havn, men mangler 26 millioner” (så gå dog bare straks i gang med dine næver, Ellemann!), ”Samuelsen har indrettet kontor for 340.000 kroner” (åh nej, hvornår finder han på noget originalt?) og ”Ministerie advarer om muligt lovbrud i ny dagpengelov” (nåh, nu igen), så spørger man: ”Hvor er den danske Trump, som kan gøre dansk politik til en sællert?”

Flere og flere indser, at vores eneste håb er Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiets gruppeformand. Gang på gang siger han ligeud, hvad han mener, i lodret strid med sit partis politik – senest i TV-programmet ”Pind & Sass” om, at vi skulle "rode os ud" af internationale konventioner. Flere gange tidligere er han, partiets indpisker, gået imod partilinjen.

Hvis Sass – i stedet for at angre og trække i land – lærer at angribe journalister for fake news, så har vi den uforudsigelige, sprudlende figur, som kan gøre også dansk politik til en fest. Hvilket han i øvrigt allerede har gjort, selv om han benægter.

Læs originalen med reklame og links.


Sænket skrækniveau

01-07-2017: Men Pind har ret i, at der er et problem. Nemlig at den adrenalin, som gamle dages kaos på studierne udløste, stimulerede til ekstra flittig læsning af skræk for at dumpe.

69 procent af de studerende synes ikke, at deres studie er fagligt svært. Det mener minister Søren Pind, er ”et problem”, fordi han tolker det således, at det faglige niveau er for lavt.

Groft sagt mener: ”Tjah, bum bum”.

Selvfølgelig opfatter de studerende det ikke i dag som svært at tage en akademisk uddannelse. Universiteterne har nu i ca. 10 år sat alt ind på at strømline pædagogikken og studievejledningen. Der er ansat akademiske studievejledere og gennemført pædagogiske tiltag i hobetal. Alle kurser evalueres midtvejs og ved finalen. Og alle fag har en detaljeret målbeskrivelse.

Men Pind har ret i, at der er et problem. Nemlig at den adrenalin, som gamle dages kaos på studierne udløste, stimulerede til ekstra flittig læsning af skræk for at dumpe. Mindre skræk gør studerende mere tilbagelænede.

Læs Groft sagt’en på b.dk.


Fætter Døgnbutik

19-02-2016: Sortseere vil kalde det en ny form for dummebøder for at undgå terror mod butikken. Men Groft sagt vil positivt fremhæve, at der på denne måde skaffes flere indvandrere i arbejde.

Det er selvfølgelig for galt, at det skal være nødvendigt for en leder af en DøgnNetto-butik i Brønshøj at skrive til justitsminister Pind for at få politiet til at rykke ud og beskytte butikken mod en indvandrerbandes tyverier og overfald på personalet.

Og synd for Københavns Politidirektør, Thorkild Fogde, at han en hel dag igennem på TV måtte levere beroligende tapettale om, at man ”kan forvente, at Københavns Politi nu forstærker dialogen med de forretningsdrivende i dette område.”

Men der er også glad optimisme at hente i eksemplet.

For en butiksleder i Aarhus kunne fortælle, at han let selv havde klaret de samme problemer ved at ansætte fætre og kusiner til områdets indvandrerbandemedlemmer.

Sortseere vil kalde det en ny form for dummebøder for at undgå terror mod butikken. Men Groft sagt vil positivt fremhæve, at der på denne måde både skaffes flere indvandrere i arbejde, at sprogindlæring og integration fremmes, og at både Pind og politiet spares for en masse besvær.


Telefonfis i fængslet

01-02-2016: Hvis man tror, at dansk politi har ladet de fængslede bruge mobiltelefoner for at sikre bevismateriale, så viser det bare, at man har set for mange fantasifulde TV-krimier, hvor politi fanger forbrydere med snilde.

Justitsminister Søren Pind og flere retsordførere er helt oppe at køre, fordi DR har fundet ud af, at en af de fængslede i terrorsagen, havde opdateret sin Facebook-profil fra en indsmuglet mobiltelefon.

Det har nu vist sig, at fire af de fem fængslede har haft adgang til syv mobiltelefoner. Så de har haft fine muligheder for at afstemme deres forklaringer.

Men muligvis er det ikke så katastrofalt. For den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fortæller til Ekstra Bladet, at han har haft mange sager, hvor aflytninger af telefoner fra fængslerne er indgået som bevismateriale.

Groft sagt vil gerne tro, at politiet har ladet de fængslede bruge mobiltelefoner for at sikre bevismateriale. Og at Pind og retsordførerne nu er nødt til at være oprørte for at styrke de fængsledes tro på, at de mobiltelefoner, som for fremtiden bliver ”indsmuglet”, ikke er plantet af PET.

Men det viser bare, at Groft sagt har set for mange fantasifulde TV-krimier, hvor politiet fanger forbrydere med snilde.


Grotesk kedsomhed

15-12-2015: Hvor mange danske vælgere ville interessere sig for dansk politik, hvis TV aldrig viste Løkke i åben strid med Christiansborgs andre toppolitikere, men i stedet lod dansk politik formidle udelukkende gennem monologer fra Ask Rostrup (DR) og Anders Langballe (TV 2)?

Spørg ikke, om Europas befolkninger interesserer sig for EU. Spørg, hvorfor de ikke gør det.

Og svaret er enkelt.

Hvor mange danske vælgere ville interessere sig for dansk politik, hvis TV aldrig viste Løkke i åben strid med Christiansborgs andre toppolitikere, men i stedet lod dansk politik formidle udelukkende gennem monologer fra Ask Rostrup (DR) og Anders Langballe (TV 2)?

Og hvis man dagen efter et Folketingsvalg overlod det til to supereuropæere som justitsminister Søren Pind (V) og EU-kommissær Margrethe Vestager (R) at være suveræne solokilder til, hvordan man inde på Christansborg i virkeligheden så på afstemningsresultatet, og hvordan chancerne var for, at man inde på Christiansborg ville kunne finde en vej frem med et utaknemmeligt folk, som havde stemt så forkert, fordi det er langt over deres intellektuelle niveau at fatte, hvad der foregår omkring dem?

Selv sprælske demokrater som vi danskere ville hurtigt blive dysset i søvn med så grotesk kedsommelig formidling.


Marquis de Pind

30-11-2015: Søren Pind har omsider besejret sit stridbare hår. Men sejren har haft omkostninger, som svækker hans argumentation for et ja.

Søren Pind har efter eget udsagn fra naturens hånd et ubegribeligt stridt hår. Hans kamp for at vinde over sit eget hår har flere gange vakt stor opsigt i medierne.

Men nu har han vundet kampen og fremtræder som minister med tæmmet, gråt hår med skilning og i elegant, mørk habit.

Det giver så et nyt problem. For det får ham til at ligne en nobel, lavadelig person med et selskabeligt gen, en markis. Herved kan Pind vække minder hos ældre vælgere om ”den falske markis”, Jørgen Vase Schmidt, som omgav sig med pomp og pragt, mens han svindlede her i landet i midten af forrige århundrede.

Og det er ikke særligt heldigt, når Pind mødes i debat med den bankmandslignende Thulesen Dahl om EU-afstemningen. Det er som at se en falsk markis, som uden held beder om flere lån hos sin venlige, men stålsatte bankrådgiver. Og det er uheldigt, hvis man går ind for et ja.


Passport, please

20-11-2015: Den beslutsomme afvisning af dansk grænsekontrol skaber i øjeblikket en falsk fortrøstning og tillid i befolkningen til, at alting nok skal gå, fordi vi altid senere kan indføre grænsekontrol.

Enhver grænsekontrol er på forhånd dømt til fiasko alene af den grund, at IS har erobret de syriske apparater, som fysisk udfærdiger pas, og de stempler, som godkender pas. IS har gjort en industri ud af at sælge syriske pas til enhver, som kan betale. Eksperter formoder, at højst 20 procent af de tilsyneladende autentiske syriske pas, som findes, er udstedt af Assads officielle justitsministerium.

Derfor er det ganske klogt af Pind, politiet og PET at erklære, at IS ikke vil invadere via grænserne. Og af Løkke beslutsomt at afvise, at politiet skal bruge kræfter på fast grænsekontrol.

Herved bliver vi danskere bestyrket i troen på, at grænsekontrol er det ultimative middel, der kan redde os den dag, situationen bliver så desperat, at Løkke, Pind, politi og PET indfører grænsekontrol. På denne måde skaber den beslutsomme afvisning af grænsekontrol i øjeblikket fortrøstning og tillid i befolkningen til, at alting nok skal gå, fordi vi altid senere kan indføre grænsekontrol.


Politi gør Pind tavs

07-10-2015: På en sær bagvendt måde er det imponerende, at dansk politi har gjort den ellers meget talende og skrivende Søren Pind tavs efter kun hundrede dage som justitsminister.

Justitsminister Søren Pind har voksende udfordringer med politiet, som han som justitsminister altid bør rose for at styrke befolkningens tro på lov og orden.

Straks efter sin udnævnelse støttede Pind således politiet ved at være ”tough on crime” over for gadedemonstranter. ”Der er masser af plads i fængslerne,” udtalte Pind.

Men kort efter væltede det ind over grænsen med flygtninge-migranter, som under politibeskyttelse ustraffet fik lov til at marchere på motorveje. Her måtte Pind så kovende sig selv til at være ”soft on crime” for at kunne rose politiet.

Men så kom sagen om politiets optræden i Tibetflagsagen fra 2012. Her måtte Pind opgive at rose politiet og i stedet nedsætte en undersøgelseskommission.

Og senest er så kommet sagen om PET, som ifølge en nyudkommen bog lader velkendte salafister frit rekruttere danskere til IS. Her har Pind ”ingen kommentarer”.

På en sær bagvendt måde er det imponerende, at dansk politi har gjort Pind tavs efter kun hundrede dage som justitsminister.


Pinds paradoks

25-09-2015: Det er paradoksalt, at 10.400 totalt ukendte, som trænger ulovligt ind i landet, kun medfører et beroligende pressemøde med Pind og hans politichefer.

På et pressemøde tirsdag oplyste justitsminister Søren Pind, at der i perioden 6. – 20. september er indrejst omkring 12.400 flygtninge-migranter i Danmark, hvoraf 1.500 har søgt om asyl. Der er gennemført 125 tilbagesendelser til Tyskland.

Der er altså rejst 10.400 personer ind i landet, som politiet ikke ved noget om. En stor del formodes at være rejst videre til Sverige.

Og konstitueret PET-chef Finn Borch Andersen oplyste, at situationen ikke ændrer på terrortruslen mod Danmark, der fortsat er alvorlig. Terrortruslen er altså så slem i forvejen, at dette ikke kan gøre det værre.

Det er bare paradoksalt, at 10.400 totalt ukendte, som trænger ulovligt ind i landet, kun medfører et beroligende pressemøde med Pind og hans politichefer. Mens en enkelt velkendt, formodet terrorist, som blev dræbt af politiet for over et halvt år siden, medfører, at udmattede, stressnedbrudte, overarbejdsplagede bevæbnede betjente fra hele landet stadig holder terrorvagt i Københavns gader.

Bemærk: forkert regnestykke: 12.400 fratrukket 1.500 og 125 giver ikke 10.400, men et højere tal. Lad blot krakilere nyde at påpege dette. Men det er jo komplet irrelevant for pointen.


Stille glæder

26-03-2015: Trods mange udvalgsrejser og vigtige ordførerposter lever et socialdemokratisk folketingsmedlem et hemmeligt liv på fjerde år. Gid hun kunne inspirere Zenia Stampe, Søren Pind og andre til at klappe deres Facebook-skraldespande i og forsvinde.

Ekstra Bladet har lavet en opgørelse over Folketingets udvalgsrejser, der viser, at den mest flittige udvalgsturist siden sidste valg, er et hemmeligt medlem af den socialdemokratiske gruppe, den 59-årige, læreruddannede Karin Gaardsted fra Viborg. Siden sidste valg har Gaardsted brugt 520.090 kroner fordelt på 36 rejser og 136 dage på at rejse verden rundt for at samle inspiration.

Men til trods for, at hun er partiets it-ordfører, telekommunikationsordfører, innovations- og iværksætterordfører – altså områder, hvor vores land har brug for inspiration udefra – så har hun aldrig gjort noget væsen af sig i medierne. Hun har formået at leve stille, men godt.

Man kunne håbe, at denne stille politiker kunne være til inspiration for Zenia Stampe, Søren Pind og andre støjende politikere, som fastsiddende i deres Facebook-skraldespande – som figurerne i Samuel Becketts ”Slutspil” – nægter at forsvinde, men hele tiden stikker hovederne frem og skvaldrer op til deres FB-venners fryd.


Oppositionskuller

15-12-2013: Lad os få det valg, før Barfoeds og Løkkes løjtnanter driver os alle til vanvid med deres oppositionskuller

Enhver kan se på Løkke (V) og Barfoed (K), at det er hårdt at vente på at komme i regering. Men det er endnu værre for folkene under dem.

Tag nu f.eks. Brian Mikkelsen (K). Mens alle fokuserer på Barfoeds pinsler, så er Brian sunket hen i glemsel. Når han så endelig kæmper sig frem til overfladen, som torsdag i DR2 Debatten, så står han med et patroniserende, idiotisk smil og belærer – i modstrid med alle ordbøger – Pernille Skipper (EL) om, at det at tale usandt (= Annette Vilhelmsen) og at lyve (= Morten Bødskov) er det samme.

Det slår også klik for Søren Pind (V), når han råber: ”Samråd!”, bare fordi Holger K. siger en vits om Cubas lyksaligheder. Enhver kan jo se, at Holger og Søvndal ikke mere er røde pionerer, men trætte, gamle mænd, som er banket blå og grå af ministeransvar. Men ”pinden” fik sig da – i modsætning til Mikkelsen, som straks svuppede tilbage i glemsel – en ordentlig optur på alle netmedier fredag med sin kulrede historie, fordi den var skingrende galskab.

Lad os få det valg, før Barfoeds og Løkkes løjtnanter driver os alle til vanvid med deres oppositionskuller.


Blå fremtid banker på

28-10-2013: Tilsyneladende skånede Venstre næstformand Kristian Jensen i GGGI-sagen, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være ledende bankrådgiver af blå blok.

Løkke sendte sine to løjtnanter, Søren Pind og Ellen Trane Nørby, ud på en hård mission, da de i to dage igen og igen skulle forklare på TV, hvorfor rejsebilagene ikke kunne udleveres.

Men hvor var Venstres næstformand Kristian Jensen? Ingen hørte ham improvisere sig igennem lange karriereødelæggende, tåkrummekvæstende bortforklaringer på TV.

Tilsyneladende skåner Venstre ham, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være leder af blå blok.

Det er rigtigt set, at Thulesen Dahl fuldstændig ligner og taler som en bankmand, og at hans succes viser, at vælgerne nu foretrækker mere civiliserede typer efter en epoke med underholdende lederfigurer som Kjærsgaard og Løkke. Og det er rigtigt set, at den bankuddannede Kristian Jensen er det perfekte match til Thulle.

Men alligevel bønfalder Groft sagt Venstre om at planlægge deres lederskifte, således at vi undgår, at borgerlig politik bliver en kedsommelig konversation mellem de to bankrådgivere, Kristian og Kristian.


Deja-vu

04-09-2011: Mange af de klassiske komediers mest festlige figurer deltager i valgkampen

Mens denne Groft sagt følger valgdækningen i mange timer dagligt, sker det, at der melder sig stærke oplevelser af deja-vu. Ikke kun ved at høre de samme ord og vendinger igen og igen. Men også ved at genkende den klassiske komedie-figur, som en politiker grangiveligt ligner.

Forleden debatterede Mette Frederiksen (S) og Søren Pind (V) på TV 2, som sendte live fra en Café i Aarhus. Det var fuldstændig som at se Per Degn i disput med Erasmus Montanus i Holbergs komedie af samme navn.

Og hver gang Villy Søvndal dukker frem, er det som at se selveste Tartuffe i Moliéres komedie af samme navn.

Men det er ikke kun finkultur det hele, for Mogens Jensen, kommende kulturminister, giver deja-vu af Fedtmule fra Anders And. Derfor føles det også helt naturligt, når han nu erklærer, at han sammen med arbejdsgivere og fagforeninger som kommende minister vil udbrede finkulturen til dem, der hellere bare vil se TV.

Men hvorfor dog genne modvillige masser i Det Kongelige Teater til tårnhøje priser, når alle de kostelige figurer fra komedierne allerede så gavmildt slår gækken løs på TVs store scene?


Nogle er mere lige

01-07-2011: Officielt behandles alle forskere lige i vores public service-medier. Men i virkeligheden er der nogle forskere som behandles mere lige end andre

Forleden stak Marlene Wind piben ind, fordi Pind kaldte hende øgenavne og Kjærsgaard kaldte hende for ”hånende og fordømmende”.

Nu har så en anden forsker, Bent Jensen, på lignende vis fået ørerne i maskinen. Denne gang er det så rødt hold, der står for mudderkastningen. Det er Mogens Lykketoft, som kalder Jensens forskningsresultater for ”lodret nonsens”.

Men så holder ligheden mellem de to tilfælde også helt op og bliver til stærke kontraster.

For da professor Wind blev hevet ned fra den høje eksperthest inde i blå stue, medførte det en masse bekymrede debatter på allerhøjeste åndeligt niveau i vores elektroniske public service-medier. Herunder så megen ekstra taletid til Wind, at hun blev nødt til selv at sige stop.

Men når professor Jensen nu på samme vis myrdes af den røde runkedor Lykketoft, så er det åbenbart slet ikke nær så principielt bekymrende og opsigtsvækkende. Det behandles i hvert fald som ren rutine af samme medier.


Ordleg

10-06-2011: Ordet 'grænsekontrol' antænder i disse dage værdidebatten. Andre ord har før udløst lignende lidenskaber.

Rette ord til rette tid! Fogh gjorde det både med ’smagsdommer’ og med ’rundbordspædagogik’. Pind kan også med ’assimilation’. Sætte brand i debatten med et enkelt ord. Det gælder om at få sine ideologiske modstandere på banen med rasende og indignerede angreb, uden at det koster kassen. Jo større lidenskaber, jo bedre.

Og Dansk Folkeparti overgår i øjeblikket alle med ordet ’grænsekontrol’, som har fået selv den pæne tyske ambassadør og en viceudenrigsminister til at kaste sig ind i farligt mineret område: dansk indenrigspolitik.

Og i TV-nyhederne viser nikkende studieværter igen og igen en tysk tv-satire, som helt sikkert ville gøre stor lykke på et sommerstævne i Radikal Ungdom.

Skrappe mutter Pia kan nu på Store Scene velfornøjet dunke hele den EU-korrekte elite i skallen med grænsebomme og Søvndals fire tykke toldere. Og imens maser stakkels Løkke og Hjorth svedige rundt med milliarderne nede i det økonomiske maskinrum med håbløse ord som ’tilbagetrækningsreform’.


Godhedens vinde

21-03-2011: En fæl diktator får alle danske politikere til at springe ud som krigere. Hvis han altså hedder Gaddafi og ikke Hussein

Alle er imod fæle diktatorer. Gaddafi har gjort selv Villy Søvndal og Margrethe Vestager til krigere.

Derfor var det ikke særlig kærligt af Søren Pind forleden at spolere krigsidyllen ved at gøre opmærksom på, at mange af de politikere, som kræver resolut indsats mod diktator Gaddafi, har ført an i at kritisere, at Danmark var med til at vælte diktator Hussein i Irak. Det gjorde så oppositionen både forarget og rasende på Pind, fordi de to situationer slet ikke bør sammenlignes.

Men for almindelige danske vælgere uden juridisk embedseksamen er der jo en slående lighed. Også den lighed, at det er let at være god, så længe en skør og grusom diktator huserer. Og at føle godhedens sus, når man er med til at stække eller styrte ham. Men når hans flotte krigmonumenter og statuer væltes, så opstår der hvirvelvinde, som sætter godhedens vejrhane i sving.

Derfor forudsiger denne Groft sagt, at mange også snart vil blive helt moralsk rundtossede over Libyen.


Hjælpefængsler

07-03-2011: Der skal særlige midler til for at undgå at et piratfængsel i Somalia bliver et luksushotel for lokale gangstere

Verden er ikke altid så god, som verden burde være. Trods stor elendighed er det ofte umuligt for godgørende organisationer at sikre, at hjælpen når dem, der trænger allermest.

F.eks. er Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria, der er finansieret af verdens rige lande og promoveret af berømtheder som Bill Gates og rocksangeren Bono, plaget af korruption og svindel. Det sker, at to tredjedele af en bevilling går til bestikkelse. Og medicin stjæles og sælges på det kommercielle marked.

Det bliver derfor heller ikke muligt for Søren Pind at få sine hjælpefængsler til tusind pirater i det kaotiske Somalia til at fungere anstændigt, uden at der afsættes et klækkeligt beløb til bestikkelse, både af personale og af de forskellige magthavere i lokalområdet.

Måske ville danske skatteborgere få meget mere for pengene, hvis Pind omgående tog kontakt til de lokale gangsterbander og betalte dem penge for at beskytte danske skibe mod pirateri.

Så slap man helt for besværet med at bygge fængsler. Og Esbern Snare kunne stævne hjemad.


Gud eller amatørpolitiker?

24-02-2011:  Hvis en ekspert siger noget som altfor godt kan bruges af den ene blok mod den anden, så gør den ramte blok ham til en del af det politiske hundeslagsmål.

I aften skal Søren Pind duellere med juraprofessor Claus Haagen Jensen i DR2 Deadline. Pind har bl.a. karakteriseret professoren som ’en skændsel for juraen’ og ’manisk presseliderlig’, så nu vil professoren have æresoprejsning, og Pind har hyret en stjerneadvokat til sit forsvar.

Alle de mere end 2.000 ph.d.’ere, som vi årligt uddanner, bør studere debatten grundigt. De kan jo ikke alle sammen blive stjerneeliteforskere med egen rottestald i Spanien og kan så eventuelt finde beskæftigelse som ekspert, der optræder i medierne. Der er hver dag et meget stort behov for forskere, der forgræmmet forkynder verdens undergang på grund af økonomien, fedmen, miljøet eller politikere, der svarer udenom. Jo mere du jamrer, jo oftere kommer du i tv.

Men sig aldrig noget, som alt for klart kan bruges af den ene blok mod den anden. For så degraderes du straks fra at være Guds stemme til bare at være debatterende amatørpolitiker.


Godhedens endeligt?

[ukendt dato:] Søren Pind og Karen Hækkerup anklager integrationsprojekter for roderi og ressourcespild. Hermed udfordrer de hele godhedsindustriens økonomiske grundlov om aldrig at undersøge effekten af sine projekter.

Der er tværpolitisk enighed om, at danske integrationsprojekter er et stort rod. Ingen ved, om projekterne virker.

Venstres hanekam, Søren Pind, kalder det et kæmpe ressourcespild. Og Socialdemokraternes hængehår, integrationsminister Karen Hækkerup, siger, at det er uholdbart med et sådant kaos i en tid, hvor landet mangler penge.

Groft sagt tvivler ikke på, at Pind og Hækkerup her får kam til deres hår.

Når penge gives ud til særligt gode og idealistiske formål, så er det nemlig i dansk politik normalt helt irrelevant at tale om, hvilken effekt pengene har. For hele meningen ligger i den stærke fornemmelse af godhed og frelsthed, som skabes i og omkring de personer, partier, organisationer eller foreninger, der giver pengene.

Og denne salighed bliver kun større, hvis det ikke er ens egne, men skatteborgernes penge, man donerer. Dette er godhedsindustriens økonomiske grundlov, som forklarer, at Danmark årligt poster milliarder i U-landshjælp, klima- og miljøtiltag og integrationsprojekter uden at undersøge, om det virker.

Ud over at fylde os alle med godhed, hvilket da også er ganske rart.


Bonus: Kommentarer om Pind

Det verbale Pindehuggeri

09-04-2011: Nu har Pind igen skabt debat ved at bore et ord ned i et ømt politisk punkt. Hvad er det dog den mand kan med små midler?

Søren Pind har nu igen været ude og sige noget som vækker opsigt. Sidst det skete, var da han brugte ordet ’assimilation’ i forbindelse med sin tiltræden som minister.

Læs kommentaren.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp