Utrænet idrætsprinsDer er akut brug for, at Kronprinsen træner intensivt i demokratisk fitness |
|
|
|
Både regeringen og dansk idræt (DIF) ville udelukke Rusland fra OL i 2016 på grund af et statsstøttet dopingprogram. Men Kronprinsen, som sidder i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), stemte imod. Forleden fandt Politiken så
Kronprinsens egen forklaring på sin stemmeafgivning. Den findes i Jens
Andersens portrætbog ”Under bjælken” (2017): ”Jeg er blevet beskyldt
for at have talt imod den daværende kultur- og sportsminister. Det har
jeg ikke gjort. Jeg ville jo have bedrevet udenrigspolitik, hvis jeg
ene mand havde bedt om at få ordet i IOC-forsamlingen og sagt: Jeg
synes, det er forkasteligt, at alle russiske sportsudøvere ikke bliver
udelukket.” Kronprinsen tror tilsyneladende, at bare man holder sin bøtte, så er det uden betydning, hvad man stemmer. Der er akut brug for, at Kronprinsen træner intensivt i demokratisk fitness. Hvis landet skal regeres af en konge, der kræver, at alle 189 MF’ere skal bræge fra talerstolen, før de tæller med i afstemningerne, så vil demokratiets dage snart være talte. Læs Køllebank: Vanrøgtet kronprins. |
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
||
|
||||