Royal Scandal Run
Stakkels Frede og Mary. De tror, at de kan holde
befolkningens entusiasme oppe ved bare at avle og jævnligt sende
prinsen afsted i kondiløb.
|
|
|
|
Politikens chefredaktør Christian Jensen remser i en søndagskommentar det engelske kongehus’ seneste skandaler op: Bruden Meghan er soap-skuespiller, faren er et skvat, som drikker for meget og dasker rundt i en mexicansk ferieby og derfor ikke er i stand til at føre sin egen datter op. Brudens halvbror har i et brev advaret Harry mod sin søster: Hendes kærlighed er endnu en falsk rolle, hun spiller for at få opmærksomhed i den soap-verden, hun er faret vild i. Samtidig konstaterer chefredaktøren, at prins Harry er mere populær end nogensinde. Og konkluderer derfor, at skandaler kan vise sig at være en forudsætning for en nødvendig reformering, hvis kongehuse skal opretholde appellen til folket i det 21. århundrede. Stakkels Frede og Mary. De tror stadig, at de kan holde befolkningens entusiasme oppe ved bare at avle og jævnligt sende prinsen afsted i kondiløb. Selv om Frede løber dagens mange ”Royal Run”-løb med ondt i ryggen, så er det ifølge Politikens chefredaktør langtfra nok skandale til at sikre overlevelsen. Læs
Kølletæppebank: Kronprinsens
50års-Tattoo |
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|