|
|
|
|
Først
lagt op 13-06-2018,,senest
opdateret 25-11-2019
12:23:53 |
|
|
Nordkorea i osNordkorea er i virkeligheden en opera. Derfor bør omverdenen bare tage det roligt og afvente, at ham den lille fede i den sorte frakke synger sin store arie og stiller stiletterne. Så er det hele overståetDet mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser. |
|
|
|
Indhold Kommentar:
Båndsløjfens eufori |
|
|
|
Opråb kræver svære ofre14-05-2018: Hvis politikerne skal gå forrest, så skal Danmark først laves om til en slags Kina, Rusland eller Nordkorea.Politiken bragte lørdag på
forsiden et “Opråb” fra 301 forskere om, at danskerne er blandt de mest
svinende i verden, og at vi derfor skal gå foran med ikke at svine.
Chefredaktør Christian Jensen præciserer i lederen, at hver enkelt
dansker kan gå foran ved at reducere bøfferne på grillen og dieselen i
tanken. Guldrandet vås03-01-2018: Med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er.Kim Jong-un, Nordkoreas leder, sagde i sin nytårstale, at han altid havde atomknappen på sit skrivebord. Kort efter svarede Donald Trump på Twitter, at hans atomknap var større end Kims – og at den virkede. Objektivt set vås, for Trump har slet ikke en fysisk knap. Proceduren for affyring af atomvåben er både hemmelig, yderst kompleks og bureaukratisk. Men våset giver god mening, for alle verdens medier citerede straks tweeten. Og med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er. Og nu viser tallene, at USA's økonomi er i kraftig bedring. I taknemmelighed over deres præsidents daglige, underholdende tweetsejre over undermåler Kim, triste Putin og Kinas intetsigende Xi Jinping investerer og knokler amerikanerne mere og mere. Vi lever i en tid, hvor vås bliver stadig mere guldrandet. Nordkoreansk gidsel02-11-2017: Men hvorfor udsender man så overhovedet den normalt ustyrlige Rasmus Tantholdt til Nordkorea?TV 2 Nyhederne bringer dagligt groft idylliserende propagandareportager fra Rasmus Tantholdt i Nordkorea. Og efter hvert indslag forsøger hans ifølge tabloidpressen seneste to faste samlevere, studieværterne Cecilie Beck og Natasja Crone, på skift at redde TV 2 Nyhedernes dyd ved at gøre opmærksom på, at Rasmus intet foretager sig, uden diktaturet har godkendt det. Men hvorfor udsender man så overhovedet den normalt ustyrlige Tantholdt til Nordkorea? Den eneste fornuftige forklaring er, at det er Tantholdts to stærke kvinder, der er gået sammen om at udsende ham til det eneste sted i verden, hvor han er under så skarpt opsyn, at han ikke ukontrolleret kan jage nye, spændende kvinder. Det forklarer også, at Tantholdt opholder sig så utroligt længe i Nordkorea. Redaktionelt:
Tante gøs over denne grovhed, fordi grovhedens afsløring af den eneste forklaring på Tantholdts rejse kan støde netop de studieværter, som tante sværmer mest for og derfor allerhelst vil lokke ind i sit bolig- og havemagasin som klummeskrivere. Og som hun også altid håber vil invitere hende ind til interview om nyhedssprængstof i sit magasin. Trumps alternativ13-08-2017: Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser.Enhver despot har brug for en udenlandsk satan. Så kan despoten samle sin undertrykte befolkning i had til den udenlandske djævel. Her er Trumps trusler om ”bål og brand” vand på nordkoreanske Kim Jong-uns mølle. Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser. Det vil Nordkorea være nødt til at afvise med svovl og forbandelser for at bevare fjendebilledet. Men det vil være meget sværere for den nordkoreanske TV-studievært for øjnene af den sultende befolkning at rase over tilbud fra USA om leverancer af BigMacs, klæder og iPads, end det er for hende at rase over amerikansk ”bål og brand”. Trump kan også personligt med fordel tilbyde træning af TV-studieværter, så nordkoreansk stats-TV, som vi ser stadig mere af, bliver mere seervenlig. Ulykkelig kærlighed19-02-2017: Mange vil finde det hyklerisk, at lillebror først får storebror myrdet med stort besvær og megen snilde, og derefter kræver liget udleveret for at give storebror en ordentlig begravelse. Men ...Kim Jong-nam, Storebror til Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, var for mange år siden udset til at efterfølge sin far, men faldt i unåde, fordi han i smug tog til Japan for at gå i Disney World med sin søn. Nu er det så lykkedes et par kvindelige, nordkoreanske agenter at myrde storebror i Malaysia. Færdigt arbejde, skulle man mene. Men nej. For Nordkorea kræver liget udleveret. Mange vil finde det hyklerisk, at lillebror først får storebror myrdet med stort besvær og megen snilde, og derefter kræver liget udleveret for at give storebror en ordentlig begravelse. Men det er ikke hykleri, men bare propagandistisk nødvendigt. For at undgå enhver mistanke om, at Kim Jong-un ikke elsker sin storebror så meget, at han aldrig kunne finde på at myrde ham. I hvert fald ikke uden også at sørge for hans begravelse. Kreative kolonner23-02-2016 : Danmarks kreative ånder er politisk set lige så ensrettede som marcherende soldater i en militærparade i Nordkorea.Filminstruktør Thomas Vinterberg, tidligere DR-dramachef Ingolf Gabold og nuværende dramachef Piv Bernth har i den senere tid været ude med eksplicitte politiske udmeldinger. Vinterberg om, at han skammer sig over at være dansk, fordi vi ikke – som Enhedslisten og de Radikale går ind for – åbner landet totalt for flygtninge. Dramacheferne med meldinger, som klart viser, at de er modstandere af Dansk Folkeparti. Udtalelserne har vakt stor opstandelse. Mærkeligt. For enhver ved jo godt, at den eneste person, som i årtier har kunnet samle alle kreative ånder i dette land i fælles foragt, hån og spot, er tidligere hjemmehjælper Pia Kjærsgaard og hendes parti. Det eneste nye ved Vinterberg, Gabold og Bernth er, at de udtrykker sig så klart. Og at alle derfor kan se, at de argumenterer som små børn, når journalister går dem på klingen. Det rystende er det sædvanlige: at Danmarks kreative ånder politisk set er lige så ensrettede som en flok marcherende soldater i Nordkorea. Se Venedig, og lev!24-04-2015: Talemåden ”Se Venedig, og dø!” bør efter prins Henriks genopstandelses-mirakel ændres til ”Se Venedig, og lev!”Kim Jung-un besteg forleden Nordkoreas højeste bjerg iført jakkesæt, diplomatjakke og lædersko. Der er udsendt et officielt PR-foto, hvor han hyldes på bjergttoppen af sine ellevilde soldater. Sådanne ”mirakler”, som er iscenesat af regimet, er vi heldigvis forskånet for i demokratiske lande. Når vi oplever mirakler, så er de ægte og grundigt dokumenteret med foto, som tages af med mobiltelefoner af helt almindelige danskere uden spor forloren iscenesættelse. Som nu f.eks. det mirakel, at en 80-årig dansker var så hårdt ramt af influenza, at han måtte melde fra til at deltage i en formidabel fest på kongeslottet, hvor hans elskede hustru, hele hans familie og alle hans bedste venner deltog, men allerede ti timer efter festen var så rask, at han kastede sig ind i sin bil for at køre til Tyskland og tage en flyver til Venedig. Og her spankulerede frisk omkring i røde bukser blandt danske turister. Talemåden ”Se Venedig, og dø!” bør efter dette mirakel ændres til ”Se Venedig, og lev!” Nordkoreansk markedsføring20-12-2014: Det er synd, at Nordkorea sulter, når de kunne mætte alle, hvis de lærte at samarbejde med Sony og fik lidt procenter for at markedsføre gå-på-halen-komedier om deres leder som verdenssensationerNordkorea blev sur over, at Sony i en film gjorde grin med deres diktator, Kim Jong-un. Så de hyrede en hacker-gruppe, DarkSeoul, til at stjæle interne dokumenter og true Sony med, at der ville ske værre ting end 9/11, hvis filmen blev vist. Så nu er filmen stoppet. Men for at fortælle historien om filmen, som ikke bliver vist, viser alle verdens medier, undtagen de nordkoreanske, nu de mest salgsegnede klip fra filmen, som klart udstiller den nordkoreanske leder som opblæst nar. Det vidste vi godt i forvejen. Men klippene fra filmen viser også, at filmen er en ret primitiv komedie, som aldrig ville have opnået global interesse, hvis Nordkorea ikke havde stoppet den. Mens verdens fornemste medier markedsfører filmen gratis som en ny Muhammed-affære, så lapper Sony vel nu sit kriminelt hackervenlige IT-system, så de bliver klar til at udsende filmen og score milliarder på en sikker blockbuster. Synd, at Nordkorea sulter, når de kunne mætte alle, hvis de lærte at samarbejde med Sony og fik lidt procenter for at markedsføre gå-på-halen-komedier om deres leder som verdenssensationer. Ingen svin til Nordkorea16-11-2014: Det er godt, at Nordkorea ikke er i stand til at aftage alle de svin, som vi ikke kan sælge til Rusland på grund af Ukraine-konflikten. For så skulle Den Kgl. Ballet, dansk presse og hele kulturlivet over og fedte sig ind hos den lille tykke despot Kim-et-eller-andetDen nystylede kulturminister Marianne Jelved var forleden inde hos Martin Krasnik i DR2 Deadline for at forklare, hvorfor hun alligevel ikke ville møde den højt profilerede systemkritiker og kunstner Ai Weiwei, da hun var i Kina med en kulturdelegation for at markedsføre Danmark. Jelved belærte Krasnik om, at han totalt havde misforstået sagen. Groft sagt konstaterer, at det er godt, at Nordkorea ikke er i stand til at aftage alle de svin, som vi ikke kan sælge til Rusland på grund af Ukraine-konflikten. For så skulle Den Kgl. Ballet, dansk presse og hele kulturlivet over og fedte sig ind hos den lille tykke despot Kim-et-eller-andet i håbet om, at vi kunne få en god pris for svinene. Sådan er politik. Det kan ikke nytte at brokke sig over det. Derfor er det bare en konstatering, at det er godt, at Nordkorea ikke har råd til de danske svin. Også fordi vi så slipper for at skulle høre på Jelved sidde i TV og belære næsvise journalister, som stadig provokerende naivt tror på menneskerettigheder og demokrati, om at de totalt har misforstået, hvad der foregår. To må man være30-10-2014: Anders Samuelsens tur til eksotiske Nordkorea var et svar på Papes eksotiske kærlighedseventyr. Enhver, som kan lægge to og to sammen, forventer nu, at Samuelsen springer ud som kæreste med sin bankdirektørNogle har kritiseret Anders Samuelsen (LA) for at rejse til Nordkorea med sin storsponsor, Lars Seier Christensen, direktøren for Saxo Bank. Bl.a. mente Jyllands-Posten, at rejsen ville styrke landets diktatur. Men efter at Samuelsen i Politiko lørdag berettede om rejsen, er det klart for alle, at rejsen ganske enkelt skulle vise, at Samuelsen – som anses for ond her i landet, fordi han altid vil skære i de ”varme hænder” – bag facaden er et varmhjertet menneske og ikke kun talkolonner i et regneark. Rejsen var derfor den perfekte optakt til den annoncekampagne, som efter hjemkomsten udbreder budskabet om, at LA går ind for velfærd, altså det gode og varme. Men selvfølgelig skulle rejsen også erobre nogle vælgere fra de Konservative, hvis nye leder, Pape, har fået en masse omtale og menneskelighed takket være sin kæreste, Josue Medina Vazquez fra den Dominikanske Republik. Samuelsens tur til eksotiske Nordkorea var et svar på Papes eksotiske kærlighedseventyr. Enhver, som kan lægge to og to sammen, forventer nu, at Samuelsen springer ud som kæreste med sin bankdirektør. NATO får sidste ord08-09-2014: Obama og NATO kæmper i øjeblikket med to udgaver af den vulgære magtdespot Kim Jon-un, Nordkoreas diktator: Putin og ISBarack Obama fik magten ved at holde løfterige taler, der hensatte verden i søde drømmerier. Han er ikke meget for at erkende, at volden bestemmer mere end selv fremragende taler, når det kommer til stykket. Han og NATO kæmper i øjeblikket med to udgaver af den vulgære magtdespot Kim Jon-un, Nordkoreas diktator. Dels vores lokale europæiske udgave af Kim, KGB-manden Putin, som er en mester i at sløre sine voldshandlinger med imødekommende tale, så demokratiske vestlige ledere holder sig tilbage fra at ”provokere” med vold og fortsætter deres snakkeorgier og umærkelige sanktioner. Dels en yderst blodig nomadeudgave af Nordkoreas diktatur, Islamisk Stat. Både for Putin og IS gælder, at deres vold giver god mening for dem selv: De gør deres bagland stolt over den angst, frygt og opmærksomhed, de skaber i vestlige demokratier. Men om få dage efterfølges Europas førende krigsretoriker, NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, af norske Jens Stoltenberg, som er Europas førende gravtaler. Godt! Det tyder da i det mindste på, at NATO nok skal få det sidste ord, når det hele er overstået. Public service-sex19-07-2014: Dansk TV bruger sine nyhedsudsendelser til – groft manipulerende – at hylde Helle som dagens kvinde i skysovs i EU, og som rødmende skøn brud, der modstår frierier fra selv de mægtigste europæiske bejlere, fordi hun har fundet den sande kærlighed blandt os småfolk i kolonihavelandetTVs nyhedsudsendelser onsdag aften var præget af en tophistorie blottet for substans: gætterier om Thornings chance for at blive en topfigur i EU. Ingen vidste noget, og denne ikke-nyhed tærskede korrespondenter, studieværter, eksperter og kommentatorer så langhalm på – det bedste, de havde lært. Og Helle måtte gentage sin forsikring om, at hun er glad for sit job som dansk statsminister og ikke drømmer om andet. Det er falsk varebetegnelse at kalde dette for nyhedsdækning. Dansk public service-TV bruger her groft sine nyhedsudsendelser til – helt misvisende – at hylde Helle som dagens kvinde i skysovs i EU, og som rødmende skøn brud, der modstår frierier fra selv de mægtigste europæiske bejlere, fordi hun har fundet den sande kærlighed blandt os småfolk i kolonihavelandet. Det er en herlig historie, som vi elsker at høre, men den hører hjemme i børne-TVs eventyrtime og ikke i en nyhedsudsendelse. Medmindre landet hedder Nordkorea. Det eneste gode, der er at sige om propagandaen, er, at den gør Helle stadig mere sexet, hver gang hun stiger ud af taxaen i Bruxelles på vej til møde. Putins dellemave08-02-2014: Intet barn tør sige: ”Kejseren har deller på.” Derfor dirrer enhver af despotens deller uantastet, når han med nøgen overkrop poserer som vinder.Det værste er ikke, at Putin optræder med nøgen overkrop. Det værste er, at enhver kan se, at han pinligt nok har små deller, hvilket ved Gud ikke er særligt macho. Men hvis en Groft sagt i Ruslands medier skriver en Groft sagt om Putins macho-ødelæggende deller, så kan han være skudt ned i sin opgang inden aften. Derfor står dellerne stærkt. Intet barn tør sige: ”Kejseren har deller på.” Derfor dirrer enhver af despotens deller uantastet, når han poserer som vinder. Men mange i Vesten spørger, hvad forskellen mellem Nordkorea og Rusland egentlig er, da begge landes ledere jo optræder som guder og overmennesker i landenes medier. Hertil må Groft sagt oplyse, at forskellen er, at hvis vinter-OL blev holdt i Nordkorea, så ville despoten Kim Jong-un også vinde alle konkurrencerne. Fra RUC til Nordkorea13-12-2013: Man kan gennemføre RUCs kommunikationsuddannelse uden at fatte, at det er vores fejlbehæftede politikeres håbløse kamp for at fremstå som store ledere i en uperfekt verden, som gør politik i vores demokrati så underholdende og forståeligCand.comm., MA, Astrid Søborg fortæller i Berlingske Opinion onsdag, at hun ikke længere orker personangreb og skandaler. Medieskandalerne om Løkke, Friis Bach, Bødskov og Scharf anser hun for helt ligegyldige. Hun opfordrer nyhedschefer, politikere og alle os andre til at indse, at mennesker begår fejl, og at verden ikke er perfekt – og derfor undlade nytteløse personangreb og skandaler i nyhedsudsendelserne. Søborg bekræfter den tragiske kendsgerning, at man kan gennemføre en lang akademisk uddannelse, her RUCs kommunikationsuddannelse, og alligevel være helt gakket uvidende om det, man har eksamensbevis på. Det er jo netop vores fejlbehæftede politikeres håbløse kamp for at fremstå som store ledere i en uperfekt verden, som gør politik i vores demokrati så underholdende og forståelig. I hvert fald for alle dem, der ikke er akademisk uddannet. Hvis Søborg vil have TV Aviser uden den slags, så bør hun emigrere til Nordkorea, hvor nyhedsudsendelser og andet luller befolkningen i søvn med indenrigspolitisk idyl og lange foredrag om substansen. IC4 for en bedre verden21-08-2013: IC4-skandalen har bredt sig som pest til hele DSBs måde at tænke og tale på. Togene bør foræres væk til verdens diktatorer, hvor de kan skabe kaos og vælte despoten, således som de allerede har væltet GaddafiDSB har ikke opgivet IC4-togene. Nu vil man forsøge det eksperiment at koble dem sammen. I den anledning fortæller informationschef Tony Bispeskov til Ritzau: ”Vi har arbejdet med de her togsæt i halvandet år, og vi har næsten fordoblet afstanden mellem de tekniske hændelser. Det gør, at vi føler os meget mere fortrøstningsfulde i forhold til at tage det næste skridt.” Udtryk som ”fordoblet afstanden mellem de tekniske hændelser” og ”næste skridt” viser, at IC4-skandalen – med tog, som aldrig når frem på grund af alt for store afstande, og passagerer, som så må gå frem til næste station skridt for skridt – har inficeret hele DSBs tænke- og udtryksform. Og at DSB – i et letgennemskueligt forsøg på at appellere til guddommelige magter – har udnævnt en informationschef som hedder Bispeskov, udstiller kun fortvivlelsen. DSB bør indse, at det, IC4-togene er gode til, er at vælte diktatorer. Få år efter Libyens Gaddafi modtog et IC4-tog fra Berlusconi, var han væltet. DSB bør forære Zimbabwes Mugabe og Nordkoreas Kim Jong-un hver et IC4-tog. Så slipper man også for at koble dem sammen. Nordkoreansk opera08-04-2013: Nordkorea er i virkeligheden en opera. Derfor bør omverdenen bare tage det roligt og afvente, at ham den lille fede i den sorte frakke synger sin store arie og stiller stiletterne. Så er det hele overståetVil Nordkorea fyre atomvåben af? Næppe. Enhver med lidt kunstforstand kan se, at Nordkorea i virkeligheden er en opera. De grotesk forstørrede og langtrukne følelsesoptrin afslører det: TV-speakere, som deklarerer nyhederne, folkemasser, som græder teatralsk, eller som henført hylder lederen ved på tælling at række højre arm frem tre gange, mens de spontant jubler. Alt i Nordkorea er grotest overdrevent og langtrukkent, nøjagtigt som i en opera. Problemerne med at tolke Nordkorea opstår kun, fordi stormagterne omkring Nordkorea ikke også er operaer. F.eks. er Kina et kafkask mareridt og USA en western, som hele tiden kører i ring med den scene, hvor rytteriet kommer nybyggerne til hjælp mod indianerne. Enhver kan sige sig selv, at når den nordkoreanske opera først skal tolkes ind i et kafkask mareridt og derefter indgå i en western, så giver det store udfordringer, hvis forestillingen ikke skal kollapse. Groft sagt råder derfor Kina og USA til bare at vente på, at ham den lille fede i den sorte frakke synger sin store arie og stiller stiletterne. Så er det hele overstået. Folkehulk31-12-2011: Når vestlige TV-stationer udstiller hulkende folkemasser i Nordkorea, så er det vand på diktaturets mølleDe seneste dage har budt på en ulækker samproduktion mellem nordkoreansk stats-TV og vestlige TV-stationer. Nordkoreansk TV viser de hulkende masser for at konsolidere styret. Man demonstrerer for alverden, at Kimmerne har styr på alt, herunder befolkningens mest intime følelsesliv. Dansk og andre demokratiske landes TV viser forestillingen, fordi mange seere elsker at se pudsige billeder fra et mærkeligt land. To eksperter filosoferede på dansk TV over, om gråden mon var ægte. Men enhver kunne jo se, at der var tale om falsk teatergråd, som aldrig var blevet godkendt i selv den mest elendige C-film fra Hollywood. Og det er netop hele pointen: Diktaturer nedbryder borgernes selvrespekt ved at tvinge dem til offentlig adfærd, som undersåtterne selv godt ved er løgn og hykleri. Ydmygelsen for øjnene af alverdens befolkninger tæsker enhver tanke om oprør og frihed ud af undersåtterne. Men selv Groft sagt må da indrømme, at ydmygelserne indimellem ser ganske komiske ud på et demokratisk TV-apparat. Nordkorea i os21-12-2011: Nordkorea findes på enhver dansk arbejdsplads i form af de ansattes mareridt om, hvordan det går, hvis ledelsen sejrer ad helved til over medarbejderdemokratiet.I disse dage græder alle nordkoreanere offentligt over tabet af deres kære leder. Og alle vestlige TV-stationer viser regimets hulkende studievært og grådkvalte borgere og soldater. Det er let for os danske at distancere os fra disse stakkels mennesker og dette skrupskøre styre, som ikke ligner noget, man ellers har her på kloden. Men i virkeligheden er dette rablende diktatur jo noget, som enhver arbejdende dansker let genkender i sin daglige virkelighed. For Nordkorea findes på enhver dansk arbejdsplads. Nemlig som det sted, hvorfra de ansatte henter inspiration og ammunition til groteske sammenligninger, når man vil kritisere ledelsen, f.eks. for at tvinge ting igennem, som strider mod sund fornuft og medarbejderdemokrati. I Nordkorea ser vi, hvordan det går, hvis de ansatte taber denne kamp, og ledelsen sejrer ad helved’ til: Topchefen bliver Gud, direktionen får hele forsiden pansret til med ordner til ned over bæltestedet, og personalet tør ikke andet end græde som pisket, når lederen kreperer. Derfor har enhver dansker pligt
til at fortsætte den daglige nærkamp mod Nordkorea. Synkronsvømnings bivirkninger18-02-2011: Vestlige medier har nu igen æret den kære leder i Nordkorea ved at spille hans propagandafilm. Bare studieværten smiler mens man spreder møget, er etikken åbenbart i orden.Selv BBCWorld’s studievært smilede overbærende, da Nordkoreas diktator fyldte år. Og illustrerede det med optagelser af lyksalige synkronsvømmere og andet propagandamateriale. Kommunistiske diktatorer har altid kunnet noget med vestlige medier. I modsætning til Hitler, som ingen finder spor nuttet. Alle tv-stationer bekræfter således synkront, at den kære leder er en ekstraordinær person, som vi alle bør kende i detaljer. Ud over at herske og grundlægge en religion, så skriver han operaer, instruerer musicals, spiller golf på eliteplan og har opfundet burgeren. Danske skolelærere med disciplinære udfordringer kan her se, hvordan flere tusinder mennesker faktisk godt kan lære at marchere i takt. Og trøstespisende, overvægtige danskere med ondt af sig selv kan se, hvor begejstret man kan se ud, selv om man sulter. BonusKommentar: Båndsløjfens eufori13-01-2018: Mediernes opgave i en kaotisk, tilfældig verden er at berolige og skabe mening ved at pakke nye kendsgerninger ind i de gamle, velkendte formater og fortælleskemaer.Et højskolehold har skrevet og spurgt om meningen med en Kort og gult på KJOELLER.dk d. 6/1 2018. Den handlede om, at TVs top tre-udsendelser i 2017’s sidste uge var Dronningens Nytårstale, 90 års-fødselsdagen og TV 2’ nytårskavalkade. Højskoleholdet er uenige i, at TV-sening først og fremmest skal berolige seerne, altså har en indoktrinerende virkning. De mener stik modsat: Medier i demokratier bringer foruroligende nyt. Læs
Kort og gult’en
”TVs beroligende ritualer”. Kære
hold! Tak for jeres brev. I har ret i, at det er let at få øje på, hvordan mediesystemer i diktaturer og etpartisystemer bruges til indoktrinering. Enhver af os gyser af grin, når vi ser den nordkoreanske studievært fortælle nyheden om, at endnu en raket er affyret med succes. Men helt ærligt: Hendes råben kan egentlig minde meget om visse danske studieværter. Det er især på TV 2 Nyhederne, vi ser dem, når de råber nyhederne ud, især Mikael Kamper og Cecilie Beck. De må være oplært i en særlig skole, for det er ikke en normal måde at tale på. De har tilsyneladende lært, at de så vidt muligt skal lægge tryk på alle ord. Men deres måde at tale på er dog ikke så ekstrem som den nordkoreanske vært. Mærkeligt at visse stemmetrænere ikke ved, at de skal undervise værter i at være personer på skærmen og ikke udråbere eller markskrigere. Og alt udråbes med samme styrke. Dybt besynderligt for os, der ikke har undergået samme hjernevask. Men mærkelige måder at tale på er også godt. For så kan seerne klart opleve, at det er et system, der taler. Både når det er Nordkorea og TV 2 Nyhederne. Uanset om man lever i et diktatur eller i et demokrati, virker mediesystemet indoktrinerende. F.eks. sker det aldrig, at et medium erklærer, at der ikke er noget nyt i dag, så vi udkommer ikke. Konkurrencen tvinger alle medier til at udfylde deres afsatte plads på papiret, på nettet og i elektroniske medier. Jeg har kun en enkelt gang i mine efterhånden mange år som mediemodtager oplevet et medium, som ligeud sagde, at de ikke havde nogen nyheder og derfor gik over til at sende musik. Det var Bornholms Radio engang i 1970’erne, tror jeg. Beundringsværdigt! |
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
