Fake LiesMen tilføjelsen af ”ikke” gør hele udtalelsen til
nonsens, da sætningerne omkring rettelsen fortsat argumenterer for, at
Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end
efterretningstjenesternes rapporter.
|
|
||
|
Den republikanske top hjemme i USA blev rasende, da Trump side om side med Putin sagde dette uden (ikke): ”De (efterretningstjenesterne, red.) siger, at Rusland gjorde det. Her har jeg præsident Putin. Han har lige sagt, at det ikke var Rusland. Jeg vil sige så meget, at jeg ikke har nogen grund til at tro, at de (ikke) gjorde det. Jeg har stor tillid til mine efterretningsfolk, men præsident Putin var ekstremt stærk og kraftfuld i sin afvisning.” Raseriet skyldes, at Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end sine egne efterretningsvæsners rapporter. I et forsøg på at redde fadæsen tilføjede Trump så dagen efter ”ikke”. Men det gør udtalelsen selvmodsigende, da sætningerne omkring rettelsen fortsat argumenterer for, at Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end efterretningstjenesterne. Så nu har amerikanerne en præsident, som ved hjælp af selvmodsigende løgne afviser, at han mobber sine bærende institutioner. Stakkels USA: Landet havde en mobbende Trump. Har så nu fået Trump nonsens oveni. Men det er ekstra synd for landet, at 9 af 10 republikanske vælgere stadig er tilfredse med, hvordan Trump udfylder præsidentjobbet. Og det er ikke, fordi de elsker absurd teaterkunst. Tværtimod. Desværre. Kort version
I Groft
sagt-spalten i Berlingske skal en Groft
sagt helst ikke overstige 700 enheder. Derfor lavede jeg
denne korte version, som bragtes i avisen d. 21-07-2018:
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|