Først lagt op 24-07-2018,,senest opdateret 01-08-2018 11:29:59

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

Opfølgende hensigtserklæringer eller: Korrigeret hensigt

Der går en bølge af opfølgende hensigtserklæringer gennem amerikansk politik i øjeblikket.

 

 

 

En komisk scene med den overordnede chef for USA's 16 efterretningstjenester, Dan Coats, har været vist i alverdens nyhedsudsendelser. Nu har Coats så udsendt en pressemeddelelse, hvor han skriver:

”En del af pressedækningen har fejlagtigt beskrevet intentionerne i min reaktion på breaking news, som jeg fik præsenteret under et live interview. Mit svar, som ganske rigtigt var klodset, var på ingen måde et forsøg på at være respektløs eller kritisere præsidentens handlinger.”

Præsident Trump måtte også tydeliggøre sine intentioner, efter hele verden hørte ham sige, at han ikke kunne se nogen grund til, at tro, at det var Rusland, der blandede sig i valget af ham som præsident. Her erklærede Trump opfølgende, at hensigten havde været at sige det modsatte.

Så langt går Coats ikke i sin opfølgende hensigtserklæring, som kun afviser, at hans hensigt var at være respektløs og kritisk over for præsidenten. Han erklærer ikke, at han stik mod det, han sagde, i virkeligheden respekterer og accepterer alt, som præsidenten gør og siger.

Denne totale underkastelse havde nok været nødvendigt for i længden at undgå fyring. For enhver, som kender Orwells satire ”1984” ved, at Store Broder er uden nåde over for undersåtter, som gør ham til grin.

Læs kommentaren Latterens magt.

Kort version

I Groft sagt-spalten i Berlingske skal en Groft sagt helst ikke overstige 700 enheder. Derfor lavede jeg denne korte version, som bragtes i avisen d. 28-07-2018:

Korrigeret hensigt

Chefen for USA's 16 efterretningstjenester, Dan Coats, har udsendt en pressemeddelelse efter at have gjort grin med Trump: ”En del af pressedækningen har fejlagtigt beskrevet intentionerne i min reaktion på breaking news, som jeg fik præsenteret under et live interview. Mit svar, som ganske rigtigt var klodset, var på ingen måde et forsøg på at være respektløs eller kritisere præsidentens handlinger.”

Coats kaster sig ikke helt ned og siger, at han respekterer og accepterer alt, som præsidenten gør og siger.

Denne totale underkastelse havde nok været nødvendig for i længden at undgå fyring. For enhver, som kender Orwells satire ”1984”, ved, at Big Brother er uden nåde over for undersåtter, som gør ham til grin.

 

Læs mine Groft sagt og andet i Berlingske på B.dk.

 

 

 

Læs flere Køllebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp