Først lagt op 28-08-2018,,senest opdateret 28-08-2018 15:09:43

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

002

Kaosfødt formand

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, advarer mod kaos og efterfølgende politikerlede og overarbejde for dronningen efter næste valg. Hun glemmer, hun selv blev født af ”kaos” i 1973.

 

 

 

To partiledere fra rød blok – ud over Mette Frederiksen – vil gerne være statsminister, og de Radikales Morten Østergaard har krævet skriftlig aftale med Socialdemokratiet om beskæring af DFs indflydelse for at pege på Frederiksen. Hertil kommer, at det mikroskopiske Ny Borgerliges leder også vil være statsminister.

Alt dette har fået folketingsformand Pia Kjærsgaard til at advare mod kaos og efterfølgende politikerlede og overarbejde for dronningen. Og flere eksperter finder Mor Formands advarsler berettigede.

Af tidligere skrækeksempler fremhæves ”jordskredsvalget” i 1973, hvor især Glistrup, men også Erhard Jacobsen havde stor succes på bekostning af de sædvanlige fem gamle partier.

Os, der fulgte politik dengang, husker stadig det oplivende fut i fejemøget, det gav, da alle de gamle institutioner blev udsat for helt anderledes vinde end dem, de var vant til. Og det overlevede det danske demokrati sagtens med sine sædvanlige olympiske stemmeprocenter. Og her 45 år efter ved vi, at dette kaos fødte Folketingets nuværende formand.

Partiformænd siger kun, de gerne vil være statsminister, for at tiltrække vælgere. Det er demokrati, så det basker. Og det giver ekstra bonus, at dronningen kommer på arbejde. Det klæder hende kun.

Hvis dette er kaos, så byder Køllebank kaos hjerteligt velkommen til demokratiet.

 

 

 

 

Læs flere Køllebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp