Mester Junckers trylleshowMens medier og kransekagetoppen af EU-nørder, kommissærerne, snorksover, viser Mester Juncker sine bureaukratiske kunster. |
|
|
|
EU's ombudsmand har nu
kritiseret, at formand Juncker på et møde i EU-kommissionen den 21.
februar i år først forfremmede sin egen stabschef Selmayr til
vicegeneralsekretær for hele kommissionen – for derefter få minutter
senere at forfremme ham til generalsekretær. Selmayr var ikke formelt
kvalificeret til generalsekretærjobbet. Men ved at holde hemmeligt til
mødet d. 21. februar, at den siddende generalsekretær ville afgå,
undgik Juncker og Selmayr, at det var muligt for andre at nå at melde
sig som kandidat til generalsekretær-jobbet. På samme møde kunne
Juncker så først få Selmayr valgt til vicegeneralsekretær, og så er han
kvalificeret til generalsekretær-jobbet – som han så, få minutter
efter, blev indstillet til som eneste kandidat og valgt til af
kommissionen, som nu med rette bebrejdes, at de så passivt til. Sagen illustrerer, hvor sårbar
EU er, fordi organisationens politiske ledelse ikke er demokratisk
valgt og derfor ikke dækkes tæt af en kritisk, konkurrerende, fri
presse. Det betyder, at de ca. 94 % almindelige vælgere i de europæiske
demokratier, ikke interesserer sig for, hvad der foregår. Det er kun de
ca. 6 % politiske nørder – højst – der interesserer sig for, hvad der
foregår. Det gør det alt for let for ”kejsere og baroner” som Juncker
at begå magtmisbrug. Læs om 6 – 94 – reglen i kommentaren TV’s diskrete politiske
propaganda Selvfølgelig sker der også
magtmisbrug i vores danske bureaukrati. Men mediernes konkurrence på
salgbare historier og ministerens konkurrence med andre politikere om
stemmer, gør det langt sværere at lirke ting igennem, end det var for
Juncker i denne sag. Jagten på salgbart stof er simpelt hen betydeligt
mere intens i et nationalt demokrati, end i det indirekte valgte,
overstatslige EU. EU's indirekte valg medfører, at alt i organisationen
ligger hen i dis og medietusmørke, som skjuler alt for politiske
ikke-nørder. Og i denne sag var disen endda
så slem at selv de 27 kommissærer, som udgør toppen af politiske
EU-nørder, befandt sig i en salig døs, mens deres formand tog dem ved
næsen. Og de få danske medier, som
orker at bringe historien, gør det ved at fremhæve, at Margrethe
Vestager sov i timen. Fint nok, at Vestagers kendte image som dansk
politiks slidstærke 12-tals-pige kan bruges til at skabe lidt interesse
i Danmark for groft magtmisbrug i EU. Men det ville jo være bedre, hvis
EU var så interessant, at medierne løbende kunne sørge for, at EU's
magtmisbrug ikke blev større end her i landet. Læs kommentaren Vælgere er dummere, end EU
tillader |
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|