Først lagt op 18-09-2018,,senest opdateret 18-09-2018 14:22:19

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

002

Fuldendt arrogance

Kommissær Margrethe Vestager har hverken læst EU-ombudsmandens kritiske rapport om Junckers magtmisbrug eller ”de andre papirer - der er mange af dem.”

 

 

 

EU's ombudsmand har kritiseret den kupagtige måde, hvorpå kommissionsformand Juncker fik indsat sin højre hånd og tidligere kampagnechef som allerøverste embedsmand for de omkring 30.000 embedsmænd i EU-Kommissionen. Og undret sig over at ingen af de 27 kommissærer rejste spørgsmål til processen.

Men nu forklarer EU-kommissær Margrethe Vestager til Jyllands-Posten, at hun da aldrig ville blande sig i, hvem Juncker ønsker som sin højre hånd i administrationen. Derfor har hun da heller ikke hverken læst ombudsmandens kritiske rapport om sagen eller ”de andre papirer - der er mange af dem.”

Vestager leverer her endnu et bevis på, at arrogancen regerer i offentlige, politiske institutioner, hvor den politiske ledelses karriere ikke afhænger af stemmetal fra almindelige vælgere. Hverken Juncker eller Vestager kan se, at når Juncker først åbenlyst manipulerer med proceduren, og Vestager bagefter åbent tilstår, at hun ikke engang har læst ombudsmandens kritik, så er det arrogance på arrogance.

Og dog, for de er jo hverken dumme eller uvidende. De ved udmærket, hvad de gør. Den rystende sandhed er derfor, at de godt kan se, at de optræder arrogant, men at det rager dem en papand.

 

Læs Køllebank: Mester Junckers trylleshow

 

 

 

 

Læs flere Køllebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp