I en anmeldelse af Jens Smærup Sørensens selvbiografi ”Jens” skriver Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen, at Jens’ far fra det gamle jyske bondesamfund ikke længere helt kunne huske, hvad Jens hed, da han begyndte at gå på universitetet og forlod den lokale dialekt. Men det behøver da ikke skyldes egentlig ondskab hos faren. Det kan bare have været begyndende senil demens. Eller en påvirkning fra Holbergs ”Erasmus Montanus” til at tro, at Jens som student ikke mere ønskede at tiltales med det bondske ’Jens’, men mindst skulle hedde ’Jensenius’ eller lignende – hvilket naturligt nok har gjort faren stum. Læs Kølletæppebank: Forfatterbanket |
Læs
Kort og gult i de rette omgivelser. Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |