Stadig mere LibakPortrættet når så eksalterede højder, at uopmærksomme avislæsere, der kun læser lidt her og der i teksten, kan tro, de læser en nekrolog |
|
|
|
Politikens mellemøstkorrespondent Anders Jerichow skrev i går (5/10) i sin avis en hyldest til Anna Libak, som overgår alt, man kan ønske. Bl.a. dette: ”Libak kan sit stof. Hun skriver fremragende. Hun har næse for det, der ikke må siges, men bør siges – og det siger hun hun så med sin tørre, somme tider knastørre argumentation, der kommer rasende stærkt, men overrumplende velovervejet.” Og: ”At Berlingske ikke turde have hende ansat som chefredaktør, bekræfter på en gang bladets selvdestruktive frygt for at skeje ud og Libaks lige så iboende beredvillighed til at blæse på konventionerne:.” Portrættet når så eksalterede højder, at uopmærksomme avislæsere, der kun læser lidt her og der i teksten, kan tro, de læser en nekrolog, som jo er sidste chance for at komme af med det allersmukkeste, der kan siges om en person. Det er sidste udkald. Men Libak er ikke spor død. Hun fylder bare 50 år. Så der er ikke tale om nekrologiske overdrivelser, men rene kendsgerninger. Og vi kan ovenikøbet se frem til stadig mere medrivende tekster fra Jerichow og andre fødselsdagsportrætskrivere, efterhånden som Libak vinder stadig mere i skønhed og dyder. Herligt. Varmt tillykke også fra Køllebank. |
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|