Synsk dommerDommeren afviste navneforbud i sagen om de forsvundne 111 mio., fordi den tiltalte er skyldig i en grov forbrydelse. Hvor har dommeren sin særlige viden om skyld fra? |
|
|
|
En dommer tillod, at navnet på den kvinde, der er mistænkt for at rende med 111 mio. kr. fra Socialministeriet, godt måtte nævnes offentligt. Ifølge Jyllands-Posten begrundede dommeren det med, at vedkommende har haft en betroet stilling samt forbrydelsens grove karakter. Det er en opsigtsvækkende begrundelse for ophævelse af et navneforbud. Enhver tiltalt er vel uskyldig, indtil retten har taget stilling til skyldsspørsmålet. Det er et grundprincip i et retssamfund. Trods dette afviste dommeren et navneforbud, fordi den tiltalte er skyldig i en grov forbrydelse. Hvor har dommeren sin særlige viden om skyld fra? Ingen tror vel på, at dommeren er udstyret med guddommeligt klarsyn om fremtidige domme. Derfor er den eneste forklaring, at dommeren under private former må have afhørt den mistænkte, som ingen ellers indtil dette øjeblik har kunnet finde. Og fået en skriftlig tilståelse. Når dommeren ikke lægger denne skriftlige tilståelse frem, kan det kun skyldes, at dommeren har respekt for rettergangen og ikke vil gå en kommende retssag i bedene. Mmh. Den mest enkle forklaring på det hele er, at dommeren rent juridisk har dummet sig. Men da alle borgere, politikere og medier allerede anser tiltalte for at være skyldig, så gider kun verdensfjerne krakilere som Køllebank uden forstand på kraniebrydende jura beskæftige sig med sagens juridiske delikatesser. Læs Kølletæppebank:
Ustyrlig
styrelse. En møgsag i
pressen var nødvendig for, at Socialstyrelsen blev tvunget til at
opdage millioner, som man i 16 år ikke vidste, man manglede.
(med Kjoeller NEWS-bonus) Læs Kølletæppebank: Regelforbistring |
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|