|
|
|
|
Først
lagt op 21-11-2018,,senest
opdateret 21-11-2018
14:15:01 |
|
|
Bank-bankSystembærende bank: Når Danske Banks bøder skal betales, kan ingen i landet vide sig sikreDanske Bank kunne spare kunderne for en masse besvær ved at erstatte udspekulerede TV-reklamer og en langstrakt kronik med en personlig video på YouTube, hvor direktøren helt uden omsvøb tryglede kunderne om at blive |
|
|
|
Indhold Rigsrevisor
frustreret, men i live 14-10-2018: Øv-sagen i
Socialministeriet: Der er også meget at glæde sig over 13-08-2018: Når Danske Banks bøder
skal betales, kan ingen vide sig sikre 14-04-2017: Sagerne viser, at danske
myndigheder er båret af en landsskadelig skrankepavementalitet. |
|
|
|
Professor krænker
politikere
24-10-2018: Alt
peger klart på, at centraliseringen af Skat er en triumf for danske
politikeres kognitive evner.
”Projektet har overskredet
politikernes kognitive evner, og de synes ikke at have haft begreb om,
hvad de har sat i gang, eller hvilke kritiske spørgsmål, de burde
stille”, siger professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen fra
Aarhus Universitet. ”De tog kæmpestore risici, og det fik alvorlige
konsekvenser”, konkluderer han i et forskningsprojekt om
centraliseringen af Skat i 2005. Sjældent har en professor taget
så grueligt fejl. En politikers kognitive evner bør aldrig vurderes ud
fra en sags substans, men altid ud fra hvordan hen udfører sin rolle i
den politiske komedie. Alle hadede skat i nullerne.
Derfor var det velkomment med Anders Fogh Rasmussens stadige angreb på
skat og reduktion af væsnet i 2005. Ingen borgere eller politikere
forstod vist egentlig, hvordan det var muligt at reducere og
centralisere så kraftigt, men alle lod som ingenting og nød
skattestoppet. Fogh gjorde kort efter
international karriere. Og Kristian Jensen, den ansvarige
skatteminister 2004-2010, bliver Venstres leder efter Løkke. Og hele
skandalesagen blev i 2017 effektivt begravet i en Skattekommission med
et gigantisk kommissorium, og uden tidsramme for arbejdet. Alt peger altså klart på, at projektet er en triumf for danske politikeres kognitive evner. De tog – med rettidig omhu – kæmpestore risici med frugtbare konsekvenser. Rigsrevisor
frustreret, men i live
14-10-2018:
Øv-sagen i Socialministeriet: Der er også meget at glæde sig over
Rigsrevisionen har advaret om
rod med tilskud i Socialministeriet siden 2002. Og de seneste dage har
revisorernes formand, Henrik Thorup (DF) i medier udtrykt frustration
over, at myndighederne ikke lyttede til kritikken af, at
administrationen af satspuljemidlerne var uforsvarlig. Systembærende bank
13-08-2018: Når
Danske Banks bøder skal betales, kan ingen vide sig sikre
Mange Danske Bank-kunder
overvejer sikkert, om de bør skifte bank, inden bøden for hvidvask af
milliarder i den estiske afdeling skal betales. Undergangsdrift
14-04-2017:
Sagerne viser, at danske myndigheder er båret af en landsskadelig
skrankepavementalitet.
Både Bagmandspolitiet, Finanstilsynet og Justitsministeriet fik grundige advarsler om hvidvask i danske banker fra britiske advokater allerede i 2013. Det fortalte Berlingske fredag. Men sagen blev henlagt. Advokatfirmaet tiggede forgæves myndighederne om at træde i aktion. Desværre er sagen ikke enestående. Forleden kunne Jyllands-Posten fortælle om en russisk kvinde, som meldte sig som internetsvindler på politistationen i Hvidovre, men blev afvist. I begge sager er myndighederne først trådt i aktion efter pressen har fortalt om det. Sagerne viser, at danske myndigheder er båret af en landsskadelig skrankepavementalitet. Samtidig viser alle vores IT-skandaler, at landet jævnligt rammes af kaos, fordi vi fejlagtigt tror, at vi går i spidsen for alle andre. Groft sagt siger med Dronningen: Gud bevare Danmark. Pædagogisk
Pyrrhos-sejr
02-07-2015: Når
grækerne går fallit, skyldes det, at EU er konstrueret således, at det
er forhindret i at benytte samme inddragende pædagogiske metode, som de
græske politikere..
Grækenlands situation kan forstås ud fra elementær pædagogik. Enhver underviser ved, at effekten af undervisningen øges, jo mere eleverne inddrages aktivt. De græske politikere er undervisere, som i høj grad inddrager eleverne. Græske politikere har i årtier med vælgernes opbakning kunnet køre landet i sænk for lånte midler, fordi de har optrådt for øjnene af de græske vælgere i landets politiske TV-føljeton og jævnligt har afholdt demokratiske valg, hvor de konkurrerede på liv og død, både på substans og på mudderkastning. Græske politikere har derfor god elevkontakt og en høj grad af elevinddragelse i deres politiske arbejde. EU og de europæiske bankinstitutioner har derimod benyttet en passiviserende pædagogik: De har ladet deres fjerne figurer holde kedelige, advarende taler til grækere og andre fra fjerne bureaukratiske institutioner. Når grækerne går fallit,
skyldes det, at EU er konstrueret således, at det er forhindret i at
benytte demokratiets inddragende pædagogiske metode. Blå fremtid banker
på
28-10-2013:
Tilsyneladende skånede Venstre næstformand Kristian Jensen i
GGGI-sagen, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt
uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende
Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være ledende bankrådgiver
af blå blok.
Løkke sendte sine to løjtnanter, Søren Pind og Ellen Trane Nørby, ud på en hård mission, da de i to dage igen og igen skulle forklare på TV, hvorfor rejsebilagene ikke kunne udleveres. Men hvor var Venstres næstformand Kristian Jensen? Ingen hørte ham improvisere sig igennem lange karriereødelæggende, tåkrummekvæstende bortforklaringer på TV. Tilsyneladende skåner Venstre ham, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være leder af blå blok. Det er rigtigt set, at Thulesen Dahl fuldstændig ligner og taler som en bankmand, og at hans succes viser, at vælgerne nu foretrækker mere civiliserede typer efter en epoke med underholdende lederfigurer som Kjærsgaard og Løkke. Og det er rigtigt set, at den
bankuddannede Kristian Jensen er det perfekte match til Thulle. Men
alligevel bønfalder Groft
sagt Venstre om at planlægge deres lederskifte,
således at vi undgår, at borgerlig politik bliver en kedsommelig
konversation mellem de to bankrådgivere, Kristian og Kristian. 17 pengenussere
20-09-2013: Krisen
har afsløret banker som grådige papirnusseanstalter, som op til
sammenbruddet har udliciteret en stor del af deres papirnusserier til
selvsikre, dumsmarte fantaster med håbet om, at jo flere, der nussede
rundt med sedlerne, jo større gevinster
Det er forstemmende at se billederne i Berlingske Business torsdag af de spekulanter, som formodes at tilhøre flokken af de 17, som havde lånt i alt 21 mia kr, som forsvandt, da krisen brød ud. Disse folk har jo kun kunnet låne på kryds og tværs igen og igen, fordi de har været gode til at overtale bankfolk til at låne sig stadig flere penge. Og det har jo ikke været, fordi spekulanterne kunne argumentere med, at de havde gjort en ny opfindelse og nu søgte penge for at skabe arbejdspladser. Krisen har afsløret banker som grådige papirnusseanstalter, som op til sammenbruddet har udliciteret en stor del af deres papirnusserier til selvsikre, dumsmarte fantaster med håbet om, at jo flere, der nussede rundt med sedlerne, jo større gevinster. Åh, hvor ville det dog være en befrielse, hvis man kunne udnævne spekulanterne til skurkene i historien. Så kunne man bevare sin barnetro på, at når banken lukker kl. 15, så sker det, for at give bankfolkene arbejdsro til at tage stilling til innovative projekter med en masse arbejdspladser. Og ikke for at smugle 17 skumle spekulanter ubemærket ind. Simple Banking
24-12-2012: Danske
Bank kunne spare kunderne for en masse besvær ved at erstatte
udspekulerede TV-reklamer og en langstrakt kronik med en personlig
video på YouTube, hvor direktøren helt uden omsvøb tryglede kunderne om
at blive
Danske Banks ordførende direktør Eivind Kolding har i en kronik sagt undskyld for bankens rolle i krisen. Nu mangler vi så bare, at han også siger undskyld for den komplet ubegribelige TV-reklame med en spurtende mand uden underben, kyssende lebbere og pengeseddelædende unge, som kaster med brosten. Og at han undskylder for sin propagandaafdelings lange, kedelige kronik i hans navn, som mange forgæves har forsøgt at læse og forstå. Hvorfor gør Kolding det så svært for sig selv og sin bank med alt det udspekulerede PR-vås, som folk jo alligevel ikke hopper på? Sig dog ligeud i en rystet amatørvideo på YouTube, at du er skæppeangst for, at din bank skal gå nedenom og hjem, fordi kunderne flygter i titusindvis. Og gå så ned på knæ i dit mægtige direktørkontor med træpanelerne og bønfald kunderne om at blive: ”Jeg trygler jer på mine grædende knæ om at blive!” Hvor svært kan det være? Det
ville virkelig vise ”New Standards” og desuden spare os alle for at
skulle vriste dette enkle budskab ud af kunstneriske reklamefilm og
ordrige kronikker. Ubrugelige skurke
30-11-2012:
TV-dokumentaren om den hemmelige foræring af 24 offentlige milliarder
til Danske Bank, har ikke ført til ophidset debat. For når alle
toppolitikere i alle toneangivende partier er skurken i historien, så
foregår forbrydelsen i stilhed. Også efter den er afsløret.
TV-dokumentaren om den adopterede, etiopiske pige Masho, som de danske forældre ikke kunne klare, har skabt enorm aktivitet blandt toppolitikere. Men TV-dokumentaren om, at den danske stat gik glip af 24 milliarder kroner, fordi man i sidste øjeblik – og stik mod sin dyrt indkøbte eksterne rådgivning – undlod at kræve lod i aktiegevinsterne efter bankpakke II, får kun trætte miner frem hos politikere og medier. Den store forskel på politikerreaktionen på de to TV-dokumentarer skyldes naturligvis, at ingen politikere kan score stemmer på at tage banksagen op, fordi der var tværpolitiske enighed om beslutningen. Kun Enhedslisten var udenfor. Derfor kan TV-dokumentaren om redningen af bankerne fortælle løs om den ene manipulerende skurk værre end den anden – politikere, bankdirektører, direktører i Finanstilsynet – uden at det medfører andet end skuldertræk. Derimod er der alt at score for landets mægtigste partier og politikere på at blive helt og frelser i fortsættelsen af TV-dokumentaren om pigen Masho og hendes skurketegnede adoptivmor. Bankmændene kommer!
15-09-2012: Kun
politiske eksperter kan se forskel på Thulesen Dahl (DF) og Jesper
Petersen (SF), Bjarne Corydon (S), Möger (SF) og Kristian Jensen (V),
som alle ville være en pryd i enhver bankfilial
Det har vakt opsigt, at Simon Emil Ammitzbøll (LA) i et TV-program har sagt ligeud til kontanthjælpsmodtageren Mette Hansen, at hun bør klippe sin tofarvede hårpragt og fjerne en violet tungepiercing for at have bedre chance for at få et arbejde. Selv om det har været anført, at tungepiercingen gør Mette særligt attraktiv til et job i en tatovørbutik, så må Groft sagt give Ammitzbøll ret i, at det alternative udseende, som både Mette og ”dovne Robert” har, er en karrieredræber. Se nu bare på Pia Kjærsgaard (DF), som ligner en mærkelig kone fra Gentofte, og derfor nu må overlade magten til Kristian Thulesen Dahl, som tilhører den hær af anonymt udseende bankmænd, som efterhånden overtager det hele. Kun politiske eksperter kan se forskel på Thulesen og Jesper Petersen (SF), Bjarne Corydon (S), Möger (SF) og Kristian Jensen (V), som alle ville være en pryd i enhver bankfilial. Og i Europa reddes eurozonen nu ved at flere ikke-folkevalgte bankmænd i Den Europæiske Centralbank får magten over landenes økonomi. Hvis Mette og andre vil i verden frem, så skal de ligne en bankmand. Græsk gidselleg
11-02-2012: EU
holder liv i fallenten Grækenland indtil finanspagten er manipuleret
helt på plads. Derefter vil krisen være ubrugelig, og Grækenland kan få
lov at gå bankerot.
Amagerbanken betalte i årevis flere fallenter for at blive boende i deres dyre palæer, fordi banken håbede på et mirakel. Nu er det så EU, der betaler Grækenland for at undgå at gå bankerot. Og de snedige græske politikere er villige til hvad som helst for at få rare onkel EU til at sende flere penge: nedskæringer af pensioner, reduktion af mindstelønnen. Men en underskreven personlig garanti a la udkantsminister Carsten Hansens om at ville holde deres løfter efter valget i april, vil de i skrivende stund ikke give. Det viser trods alt, at de græske politikere ikke er helt skamløse, selv om de har omgjort det græske demokrati til at være flotte regler, som ingen grækere anser for at være det papir værd, som de er skrevet på. Og så længe EU fortsat holder liv i fallitboet Grækenland ved at betale deres løbende regninger, så kan EU samtidig bruge Grækenlands krise til skræk og rædsel over for EU's artige lande, således at man kan banke EU bedre økonomisk sammen med en finanspagt. Først når finanspagten er helt
på plads, giver EU Grækenland lov at gå rabundus, så de kan begynde
forfra på en frisk. Tak, Grækenland
04-11-2011: Ingen
troede efterhånden at EU--stoffet nogensinde blev en folkelig sællert.
Men så begyndte den græske tragedie...
Ordet ”krise” er gennem årene blevet brugt så meget om EU, at det er blevet EU's svar på ”Ulven kommer”. For befolkningerne har kriserne sjældent kunnet mærkes som andet end en masse ministre og bureaukrater, som stiger ud af mørke biler og går ind i en bygning, mens de høfligt hilser på de turister og pressefolk, som står ved indgangen. Den fængende historie om mennesker i kød og blod har manglet. Men her har Grækenland virkelig gjort en forskel. Først svindler man sig ind i Eurozonen med sminkede regnskaber. Så tvinger man i en ren afpresningsaktion de andre Eurolande til at forære sig 745 milliarder, fordi man ellers desværre bliver nødt til at gå bankerot og trække Italien og måske Spanien med sig. Og mens Merkel og Sarkozy glæder sig over, at den desperate redningsaktion lykkedes, så gør Papandreou lige netop det, som hele EU frygter allermest: spørger folket. Selv om det måske ender med, at
grækerne melder sig ud af euroen og går rabundus, så skylder hele EU
Grækenland stor tak for at have skabt et folkeligt drama, som igennem
flere dage har givet europæere uden for EU-eliten en helt ny, intens
oplevelse af faktisk at være med i samme fortælling. Sokrates’ ånd
29-10-2011:
Kommunist-Kina er nu klar til at sende milliarder til Grækenland og EU.
Det kunne Sokrates have fået meget ud af, hvis han stadig gik rundt i
Athen og stillede ironiske spørgsmål
Financial Times oplyser, at Kina er klar til at pumpe 520 milliarder kr. ind i Eurolandenes krisefond. Hermed bliver det kommunistiske diktatur en vægtig del af de økonomiske transaktioner, der skal redde demokratiets vugge, Grækenland, fra at gå helt rabundus. Det stolte, gamle Grækenland, hvor filosoffen Aristoteles grundlagde alle videnskaber. Og hvor Platon lod Sokrates holde sine udødelige, ironiske dialoger og sin berømte forsvars- og afskedstale, inden han drak skarntydesaft. Professor Li Daokui, som er pengepolitisk rådgiver for den kinesiske centralbank, udtaler i den anledning: ”Kina ønsker ikke at kaste sin formue væk eller at fremstå som en dum pengegiver.” Det forstår Groft sagt godt. Derfor skal Groft sagt – mod sin natur – undlade at kræve, at EU taler dunder til det kommunistiske diktatur om menneskerettigheder, undertrykkelse af Tibet og fængsling af oprørske typer, som os her i Groft sagt, mens de modtager alle de kinesiske milliarder. Fuldstændig i Sokrates’ ironiske ånd. Direktørmarkedet
11-06-2011:
Voksende arbejdsløshed blandt bankdirektører, får
ikke lønninger og bonusser til at skrumpe
Der er ifølge bankdirektører
stor international efterspørgsel efter danske bankdirektører. Derfor er
bestyrelser nødt til at betale dem ekstremt høje lønninger og
klækkelige bonusser for at holde dem i landet. Ingen hjemme
10-02-2011:
Amagerbankens direktør fik en ekstra høj løn for at holde ham i landet.
Så efter bankens krak har udlandet naturligvis opslugt ham
Flere journalister har været ude ved den tidligere Amagerbank-direktør, Jørgen Brændstrups bolig på Frederiksberg for at få svar på, hvordan han bar sig ad med at køre banken i sænk. Men han er ikke hjemme. Nej, naturligvis ikke. Bare minimal omtanke hos journalisterne kunne have sparet dem turen. Alle ved jo, at Amagerbanken kun med nød og næppe fik lov at beholde bankdirektøren og hans direktion i så mange år, fordi de fik en løn, som var omkring det dobbelte af, hvad direktører i langt større danske banker tjener. Ellers var de for længst blevet headhuntet af store udenlandske bankkoncerner. Men efter Amagerbanken så alligevel måtte slippe dem med et stort gyldent håndtryk, boltrer de sig naturligvis nu ude i verden med helt anderledes lønninger og bonusser. Hvor svært kan det være at regne det ud? |
|
|
|
|
|
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
