Ballon de NonsensAt den norske fodboldstjerne Ada Hegerberg ikke blev spor krænket, og at en fransktalende mands undskyldning med ”dårligt engelsk” var åbenlyst absurd, gjorde kun medierne ekstra vilde. |
|
|
|
Da norske Ada Hegerberg mandag som den første kvinde nogensinde modtog den fornemme pris Ballon d’Or som verdens bedste kvindelige fodboldspiller, fik hun spørgsmålet: ”Kan du twerke?” Spørgsmålet blev stillet på fransk af den franske DJ Martin Solveig, som i øvrigt sørgede for musik og festlig stemning til aftenen. Ada svarede ”Non” med et smil. Episoden medførte, at en masse mennesker rasede på sociale medier over Martin Solveigs ”krænkelse” af Hegerberg. Han lavede så en video, hvor han bl.a. undskyldte med, at hans engelske ikke er alt for godt. Ada fortalte samtidig journalister, at hun ikke havde følt sig spor krænket. Hun gad bare ikke ryste sine baller foran publikum, men foretrak at danse en vals. Kombinationen af en smuk, ung, charmerende blondine, som vinder en pris, en mandlig DJ, som stiller et småfrækt spørgsmål, og de sociale massers krænkelseshysteri gav historien den helt store rundtur i alle medier. At kvinden ikke var krænket, og at den fransktalende mands undskyldning var åbenlyst absurd, kunne ikke stoppe den. Selv de mest seriøse medier bragte med tydelig nydelse dette groteske nonsens. Verden vil bedrages. Og medierne gik her villigt foran i det komiske optog. Læs Kølletæppebank: Fodbold—og håndbold Læs Kølletæppebank: Feministisk fotokamp Opdatering 06-12-2018: manglende
komma sat. |
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|