|
|
|
|
Først
lagt op 15-12-2018,,senest
opdateret 16-12-2018
11:00:45 |
|
|
Skrottede krænkelser
Alle studerende, som tror, at Biblen eller Koranen
rummer sandheden om denne verden, vil opleve ethvert dansk
universitetsstudium som en løbende grov krænkelse
|
|
||
|
|
I Københavns Universitets ”Retningslinje for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane” (juni 2018) defineres ’krænkelse’ således: ”Krænkende adfærd kan være mobning , seksuel chikane og overgreb af enhver art og kan forekomme i både fysisk, verbal og, skriftlig, herunder elektronisk form. Krænkende adfærd er også krænkelser med baggrund i f.eks. etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder eller handicap. Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.” Medierne har bl.a. behandlet sager, hvor en gruppe jurastuderende fik en henstilling fra ledelsen om at finde nye udklædninger i deres introforløb. Tre studerende følte sig nemlig krænket over de valgte udklædningstemaer, som bl.a. var indianere, mexicanere og ghetto. Teksten
fortsætter efter annoncen
Og i seneste nr. af Weekendavisen (14/12 2018) har 10 anonyme studerende på et hold af omkring 100 studerende klaget over, at en lektor på Det Humanistiske Fakultet bl.a. har brugt »n-ordet« i klassen, ladet andre studerende udtale sig racistisk uden at gribe ind samt udvist manglende respekt for kvinder af ikke-europæisk oprindelse. Sagerne vækker debat. Og Jacob
Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og direktør i den juridiske
tænketank Justitia, mener, at retningslinjerne er ”svært forenelige med
ytringsfriheden”. Han har fået tørt på af universitetets rektor, som i et læserbrev i Politiken d. 9/11 2018 bl.a. skrev: ”Det kræver en livlig fantasi at se en diskussion af udklædningstemaer som en trussel mod den akademske frihed. Ingen kan finde ét eneste aktuelt konkret eksempel på, at universitetets studerende og forskere angriber den akademiske frihed.” Det korte af det lange er, at retningslinjerne har givet en stor magt til nogle få studerende på et hold, som føler sig krænket over et eller andet i undervisningen: læreren, medstuderende, men også indholdet i pensum: lærebøger og undervisningsmateriale, herunder videnskabelige artikler. For det står udtrykkeligt i ”Retningslinje”, at en krænkelse også kan være af skriftlig art. Derfor vil en undervisers udvalg af stof til sit kursus falde ind under retningslinjerne. Det betyder f.eks. at stærkt troende muslimer eller kristne studerende kan blive groft krænket over at blive præsenteret for ideologier, som ikke rummer et evigt liv efter døden, f.eks. nazisme, kommunisme, eksistentialisme og humanisme. Og studerende, som af religiøse eller andre grunde tror fanatisk på Descartes (1596 – 1650) lære om, at mennesket dels består af en krop, som eksisterer i en fælles verden sammen med andre kroppe, og en bevidsthed, som er det enkelte menneskes helt særlige verden, som ingen andre har direkte adgang til, kan let blive skrækkeligt krænket over Wittgensteins (1889 – 1951) analyser af, hvordan vi i daglig praksis bruger bevidsthedsbegreber. Generelt vil alle studerende, som brændende tror på, at religiøse tekster, som Biblen og Koranen, der består af tekster, skrevet for nogle få tusinde år siden, rummer alle de sandheden om denne verden, som det er værd at kende, opleve ethvert dansk universitetsstudium som en fornærmende grov krænkelse. For alle videnskabelige erobringer de seneste 3-400 år er krænkelser af troen på, at man i sådanne gamle bøger finder alt, hvad det er værd at vide. Men sandheden er, at man først blev klogere, da man skrottede krænkelserne og turde se hinanden i øjnene og indrømme, at man var uvidende og derfor burde studere virkeligheden i stedet for at læse i bøgerne. Rektor har sikkert ret i, at det endnu ikke er sket, at Københavns Universitets retningslinjer for krænkelser er blevet brugt til at begrænse studiernes indhold. Men det skyldes kun, at troende studerende ikke altid er så rettroende, som de selv tror. Eller at de endnu ikke har indset den magt disse retningslinjer giver dem. Heldigvis. I stedet for at vente på, at studerende også begynder at blive krænket over studiernes pensum, bør man forebygge, at det sker. Det gøres let ved i retningslinjerne at præcisere, at universitetet ikke accepterer krænkelser over studiernes indhold og videnskabelige indsigter. Hvis man bare straks havde skrevet denne banalitet i indledningen til retningslinjernes første udgave i juni, så havde universitetet været sparet for anklager for at ofre ytrings-, undervisnings- og forskningsfriheden. Mærkeligt, at man ikke bare skrev det. Hvis undladelsen af denne præcisering skyldes, at man frygtede, at det ville krænke nogen, så er krænkelsestoget allerede kørt for Københavns Universitet. Tragisk. Af kærlighed til mit gamle universitet vil jeg derfor ikke krænke det ved at tro dette.
Læs kommentarer til universitetsliv. |
|
||
|
|
|
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
